Filmen ‘Druk’ bygger på en teori om, at mennesket ville fungere bedre med en promille på 0,5. Passer det?
Lidt alkohol kan gøre os lidt mere kreative og løsslupne, siger to forskere. Men det er stadig en dårlig idé at drikke hver dag.
alkohol promille Druk film Vinterberg passer det teori Finn Skårderud fakta

Historielæreren Martin (Mads Mikkelsen) er blevet kedelig både i sin undervisning og hjemme hos familien. Alkoholpromillen på 0,5 gør ham meget mere inspirerende og spontan både hjemme og på gymnasiet. (Foto: Zentropa)

Historielæreren Martin (Mads Mikkelsen) er blevet kedelig både i sin undervisning og hjemme hos familien. Alkoholpromillen på 0,5 gør ham meget mere inspirerende og spontan både hjemme og på gymnasiet. (Foto: Zentropa)

I Thomas Vinterbergs nyeste film ‘Druk’ beslutter fire gymnasielærere at lave et videnskabeligt forsøg.

De vil indsamle evidens for den norske psykiatriprofessor Finn Skårderuds teori om, at mennesket fungerer bedre med en alkoholpromille på 0,5. Forsøgspersonerne: Dem selv.

Den ene af hovedpersonerne - en 40-årig far til 3 mindre børn - fremlægger teorien, som går på, at mennesket skulle være født med en alkoholpromille, der er 0,5 promille for lav, for de andre.

I filmen beslutter de fire gymnasielærere derfor at drikke fra morgenstunden og fortsætte hele dagen til klokken 20. Løbende holder de øje med, at deres alkoholpromille er præcist 0,5.

Alle fire oplever, at deres undervisning bliver bedre, og de er selv mere kreative og initiativrige.

Spørgsmålet, der melder sig, er derfor: Er der hold i teorien?

Nej, vi er ikke født med en for lav alkoholpromille

Finn Skårderud har for flere år siden afvist, at han har ment det som en teori. Påstanden om, at mennesket fungerer bedst med en promille på 0,5, var noget, han skrev som en del af et længere forord til en bog om vins psykologiske virkninger.

De forskere, Videnskab.dk har talt med, fraråder klart, at man bruger alkohol som kreativitet booster, på trods af at det er rigtigt, at man kan få en oplevelse af at fungere bedre, når man drikker lidt. Man risikerer nemlig at blive afhængig.

»Vi er helt oplagt ikke født med for lav alkoholpromille. Idéen er mere, om vi ville fungere bedre med en promille på 0,5. Det svarer nok til en situation, hvor du rammer dit sweet spot - hvor du ikke føler dig fuld, men du er lidt mere løssluppen og fri,« siger professor ved Statens Institut for Folkesundhed Janne Tolstrup til Videnskab.dk.

Du kan læse mere om at ramme sit 'sweet spot' i denne artikel: Ram dit sweet spot og undgå blackouts

alkohol promille Druk film Vinterberg passer det teori Finn Skårderud fakta

Med en promille på 0,5 finder Martin på nye måder at undervise i historie. Eleverne er eldevilde. (Foto: Zentropa)

Store kunstnere og tænkere har brugt alkohol

Janne Tolstrup er epidemiolog og forsker i alkohols effekter på vores sundhed.

Hun bakkes op af hjerneforsker og lektor på Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet David Woldbye:

»Alle kender den der følelse, hvis man lige får en drink på tom mave efter arbejdet. Man får det her lille boost af energi, glæde, ja, nærmest eufori. Det er den, de søger i filmen,« siger han til Videnskab.dk.

Han fortæller også, at det er almindeligt kendt, at en række kreative og ekstremt talentfulde forfattere og kunstnere og store tænkere brugte alkohol til at booste deres kreativitet.

For eksempel den franske filosof Jean Paul Sartre, den hollandske maler Vincent van Gogh og forfatteren Ernest Hemingway, som også nævnes i ‘Druk’.

»Der er nok nogle, der på det kreative plan kan få en god effekt af en lille smule alkohol,« siger David Woldbye.

Alkohol sløver reguleringen i hjernen

Når man kommer i den tilstand, som de efterstræber i ‘Druk’, hvor man ikke er decideret fuld, men bare lidt mere åben, lidt mere kreativ og lidt gladere, sker der noget helt bestemt i ens hjerne, fortæller David Woldbye.

Alkoholen aktiverer signalstoffet GABA, som findes naturligt i hjernen. GABA hæmmer signalerne, som sendes mellem hjernecellerne. Der sendes altså færre beskeder rundt.

Samtidig hæmmer alkoholen signalstoffet glutamat, hvis rolle er at aktivere signal-delingen mellem hjernecellerne.

De effekter er påvist i adskillige studier, som er samlet i en forskningsgennemgang fra 2015.

Alkohol fører altså samlet set til, at der sendes færre beskeder mellem hjernecellerne.

Det lyder måske en anelse langhåret - men hæng på, så kommer vi frem til, hvorfor det gør en mere løssluppen og kreativ:

Effekten af alkoholen starter i forhjernen. Så når man får en genstand og opnår en alkoholpromille på 0,5, bliver hjernecellerne i forhjernen mere 'sløve' og sender færre signaler til resten af hjernen.

»Forhjernen har en dæmpende rolle på resten af hjernen. Den sender blandt andet signaler til det limbiske system, som styrer vores følelser. Når vi får en smule alkohol, så bliver forhjernens signaler hæmmet, og det gør, at hjernecellerne i det limbiske system ikke bliver kontrolleret så godt,« forklarer David Woldbye.

Det medfører, at ens følelser bliver lidt mere frie, og fordi følelser og kreativitet hænger så tæt sammen, mener man, det er derfor, nogle bliver mere kreative af at drikke lidt alkohol.

»Man kan godt sige, at vores forhjerne hæmmer os lidt for meget. Men det er en balance. Der er jo brug for, at der bliver lagt lidt dæmper på, så man ikke er fuldstændig i sine følelsers og impulsers magt. Når man kommer derud, hvor man smider bukserne til en fest, så er balancen jo klart tippet,« siger David Woldbye.

alkohol promille Druk film Vinterberg passer det teori Finn Skårderud fakta

Tommy (Thomas Bo Larsen) vinder en fodboldkamp med sit lilleput-hold. (Foto: Zentropa)

0,5 promille kræver store mængder alkohol

I ‘Druk’ har de fire gymnasielærere forskellige strategier til at opretholde promillen på 0,5 gennem en hel arbejdsdag.

Fodboldtræneren (Thomas Bo Larsen) gemmer spiritus i sin drikkedunk, som han har med på fodboldbanen. Historielæreren (Mads Mikkelsen) har en vodka med i tasken, som han tager slurke af på WC’et.

Første udfordring ved eksperimentet er nemlig, at man faktisk skal drikke virkelig meget for at bevare en promille på 0,5.

»Du skal nok i gennemsnit drikke en genstand i timen. Så det er altså store mængder alkohol, du skal nedsvælge på en dag for at holde den kørende,« siger Janne Tolstrup.

Hvis du starter klokken 7 før morgenmaden med første genstand og skal holde promillen kørende hele dagen til klokken 20, vil du altså skulle drikke 13 genstande om dagen. 

Foruden de 2-3 genstande, som du skal drikke først for i det hele taget at komme op på 0.5 promille.

Sundhedsstyrelsen anbefaler som bekendt, at kvinder drikker maks 7 genstande og mænd maks 14 - om UGEN!

Hjernen vænner sig til bestemt promille

Da eksperimentet med den halve alkoholpromille har kørt i en kortere periode i filmen, beslutter hovedpersonerne  at udvide eksperimentet og forsøge at finde den individuelt optimale alkoholpromille.

De vil højere op. Og det svarer faktisk meget godt til, hvad der også vil ske i hjernen, hvis man kører sådan et eksperiment i længere tid.

»De folk, der bruger alkohol kreativt i deres arbejde, ender som funktionelle alkoholikere. Det betyder, at du vænner dig til have en bestemt promille, og så fungerer du kun intellektuelt, når du har den lave promille,« forklarer David Woldbye.

Problemet er, at hjernen skal have mere og mere alkohol, for at man kan mærke en effekt.

Alkohol hæmmer som nævnt det aktiverende stof glutamat og aktiverer det hæmmende stof gaba. Det mærker hjernen, og for at opretholde balancen vil den nedregulere sin egen aktivering af gaba og booste sin aktivering af glutamat.

Der kommer altså en ny balance, hvor man fungerer normalt med en bestemt promille, fordi hjernen har indrettet sig på det.

»Problemet hos funktionelle alkoholikere er, at de holder op med at få denne her følelse af kreativitet, selv om de drikker det samme, fordi hjernen har vænnet sig til den promille. Så vil man skulle drikke mere for at få samme oplevelse af opstemthed og kreativitet,« siger David Woldbye.

alkohol promille Druk film Vinterberg passer det teori Finn Skårderud fakta

Da de fire venner har afprøvet en promille på 0,5 og den individuelle optimale promillle, indleder de tredje del af eksperimentet: Den maksimale promille. (Foto: Zentropa)

Ubalance i hjernens signalstoffer

Udover at forske arbejder David Woldbye også fra tid til anden som læge i psykiatrien. Her har han mødt mange funktionelle alkoholikere.

Læs om hans erfaringer med patienterne i boksen under artiklen.

»Når du får abstinenser, så skyldes det en ubalance i hjernens signalstoffer, fordi du mangler alkoholens regulerende effekt,« fortæller han.

Både Janne Tolstrup og David Woldbye fraråder kraftigt, at man begynder at drikke i dagligdagen, men de er altså enige om, at den er god nok: Mange vil opleve gode følelser af en lav alkoholpromille, og det er der en ret god videnskabelig forklaring på.

»Min egen far var altid nervøs, når han skulle ud til selskab. Han var tilbagetrukken og genert, men så fik han en drink, og så var han mere udadvendt og havde en god aften,« afslutter David Woldbye.

Videnskab.dk har forsøgt at få et interview med Finn Skårderud, der i dag er adjungeret professor på Syddansk Universitet. Han har ikke ønsket at tale om sin gamle 'teori'.

Abstinenser med en promille på 3

Du kan faktisk få abstinenser, selv om du har masser af alkohol i blodet.

Hvis hjernen er vant til ekstremt meget alkohol, så vil lidt eller en moderat mængde alkohol ikke være nok til, at hjernen fungerer normalt.

Det har David Woldbye oplevet hos nogle af sine patienter.

»Jeg har haft en ekstrem patient, som kom med en promille på omkring 3, og han fik kramper af sine abstinenser. Han har formentlig været vant til en endnu højere promille til hverdag. Så fordi balancen mellem hæmmende og aktiverende signalstoffer var rykket så meget, fik han så voldsomme abstinenser, selv om hans promille var så høj,« siger David Woldbye.

Mandens store forbrug af alkohol havde altså minimeret hjernens egen produktion af de hæmmende signalstoffer og maksimeret produktionen af aktiverende signalstoffer.

Så med for lav promille blev hans muskler aktiveret så meget, at manden gik i krampe.

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.