Skåååål! Det sker i kroppen ved de forskellige promiller

Vi er i december, og det er tid til julefrokoster, nytårsaften og en masse andre festlige dage ind imellem.

For mange mennesker betyder det, foruden julehygge og pebernødder, også gløgg, snaps, vin, og øl. Med andre ord alkohol, alkohol, alkohol og alkohol.

Promillerne stiger i december, og politiet er ude at advare folk om at lade bilerne blive derhjemme.

Men hvad sker der egentlig ved de forskellige promiller, og hvordan påvirker de os?

Det har vi fået professor Janne S. Tolstrup, der er forskningsleder på Statens Institut for Folkesundhed og forsker i netop alkohol og sundhed, til at hjælpe os med at finde ud af.

\ Læs mere

Findes der en modgift mod alkohol?

Alle pattedyr kan nedbryde alkohol

Lad os starte fra begyndelsen af og snakke om det, som det hele handler om – alkohol.

Når vi snakker om drikbar alkohol, hedder molekylet ethanol, men der findes mange andre former for alkohol, som det ikke kan anbefales, at man sætter læberne til. Det drejer sig blandt andet om metanol, der er et glimrende brændstof, eller glykol, der fungerer som frostvæske i biler.

Alkohol – altså den, som man kan drikke – er et helt naturligt forekommende organisk molekyle, der blandt andet opstår ved gæringsprocesser.

Det kan eksempelvis ske ved gæring af øl eller vin, men gæring foregår også i naturen, blandt andet når nedfaldsfrugt rådner.

Det vil sige, at der ude i naturen er alkohol over det hele, og derfor er rigtig mange dyr tilpasset til at kunne håndtere det i kroppen.

»Da alkohol er til stede naturligt, har alle pattedyr enzymer i kroppen, som kan nedbryde alkohol. Det gælder både mus, heste og mennesker. Dog kan enzymerne ikke nedbryde alkoholen i det tempo, som vi mennesker ofte drikker det, og derfor bliver vi fulde,« forklarer Janne S. Tolstrup.

\ Læs mere

Hvorfor kan asiater ikke tåle alkohol?

Kvinder får hurtigere høj promille

Når mennesker drikker alkohol, kommer alkoholen ind i kroppen og bliver fordelt i kroppens væsker, hvilket blandt andet vil sige blodet.

Alkohol lægger sig ikke i fedtvævet eller i knoglerne, og når vi taler om at have en promille, taler vi om, hvor stor en del af væsken i kroppen, som består af den konsumerede alkohol.

Har man eksempelvis en promille på én, er en tusindedel af kroppens væsker alkohol.

På den måde påvirker alkohol også vores promiller forskelligt. En høj mand på 120 kilo vil for eksempel få en lavere promille af at drikke en øl end en mand på 60 kilo.

Den generelle forskel i fedtprocent mellem mænd og kvinder gør også, at en gennemsnitlig kvinde får en højere promille af at drikke en øl, end en mand gør, selvom de skulle veje det samme.

»I og med at kvinder har et lavere volumen væske at ophobe alkoholen i, vil promillen også stige hurtigere, når hun drikker,« forklarer Janne S. Tolstrup.

\ Læs mere

Virker det at drikke en reparationsbajer?

Øjnene bliver påvirket først af alkoholen

Og lad os så tale om promillerne.

Julefrokosten er gået i gang, og den første øl er på vej ned gennem svælget.

Den smager fortræffeligt til den marinerede sild, og da Karl fra salgsafdelingen bliver ved med at skåle, er flasken tom, før øllen er blevet lunken.

I takt med at den første øl bliver optaget i kroppen og fordelt ud i kroppens væsker, vil de fleste mennesker passere en promille på 0,2.

Her kan man ifølge Janne S. Tolstrup se de første tegn på alkoholens effekt.

»Noget af det første, som sker, er, at øjnene bliver dårligere til at omstille sig fra lys til mørke. Generelt har alkohol en hæmmende effekt på hjernens signalveje, hvilket også er årsagen til, at man bliver mere lystsluppen, når man drikker,« siger Janne S. Tolstrup.

»Lur mig, om der ikke sker det samme i de signalveje, som styrer øjnenes evne til at omstille fra lys til mørke, og det er derfor, vi ser denne effekt.«

\ Læs mere

Bliver man mere fuld af at drikke med sugerør?

Ulovligt at køre bil med promille på over 0,5

Den første juleøl forsvandt hurtigt, og Ruth fra regnskab insisterer på, at det aldrig kan være for tidligt til en snaps.

Peter, den unge trainee, råber ’bund eller resten i håret!’, og med et snuptag er den velvoksne snaps væk.

Den skarpe smag af snaps fjernes bedst med en ordentlig tår af den nye øl, og mens hele selskabet slås om fiskefileterne og den hjemmelavede remoulade, stiger promillerne yderligere.

Hurtigt passerer den grænsen for at køre bil, som er 0,5, og styrer derefter mod 0,8.

Med en promille på omkring 0,8 bliver reaktionstiden dårligere – hvilket også er årsagen til, at det er en dårlig idé at sætte sig bag rattet efter mere end to øl. Det er forresten også ulovligt.

\ Læs mere

Energidrik: Unge tyller mere – kan klare mere alkohol

Alkohol gør folk overmodige

Reaktionstiden er dog ikke det eneste, som bliver påvirket af en promille, som nærmer sig én.

Et amerikansk studie viste for nogle år siden, at forsigtighed ofte ryger overbords, når genstandene ryger indenbords.

I studiet bad forskerne amerikanske taxachauffører om at køre gennem kegler på en testbane, hvor afstanden mellem keglerne blev mindre og mindre. Samtidig indtog nogle af chaufførerne alkohol, mens andre ikke gjorde det. Det skal siges i den sammenhæng, at chaufførerne selvfølgelig ikke var på arbejde ej heller skulle på arbejde før dagen efter.

Resultatet af undersøgelsen viste, at chauffører, som have en promille på én eller derover, blev mere overmodige og tog større chancer, når de skulle vurdere, om deres biler kunne komme mellem keglerne.

Det resulterede i nogle flade kegler.

»Når man drikker, ryger risikovilligheden op. Man føler sig usårlig og tager flere chancer. Det gælder ikke bare i bilen, men det gælder også i byen, når man eksempelvis gør tilnærmelser til pigen i baren eller fyren på dansegulvet,« forklarer Janne S. Tolstrup.

»Vi taler selvfølgelig ikke om, at man kører sin bil ud over en skrænt, men man bliver en smule mere modig og tager lidt flere chancer, hvilket kombinerer dårligt med det at køre bil.«

\ Læs mere

Ti myter om alkohol: Branderten

Forskel på fuldskab ved forskellige promiller

Nå, men tilbage til julefrokosten.

Silden er taget af bordet, og flæskestegen har taget dens plads.

Anden har fået for meget og skylles bedst ned med et glas rødvin, selvom Peter, den unge trainee, mener, at snapseflasken skal tømmes først.

Med et par glas rødvin til at gøre øllene og snapsen selskab i blodet, stiger promillerne yderligere.

Ved en promille på mellem 1 og 1,5 begynder koncentrationsevnen at fejle, og Ruths historie om hendes afdøde kat kan ikke holde interessen blandt tilhørerne.

Hendes tunge begynder at føles lidt stor og klodset i munden, og balancen glipper på vej ud mod toilettet, så hun må hjælpes på benene igen.

Men ikke alle er lige påvirkede af at have en promille på 1,5. Peter virker stadig ret fattet og i stand til at holde balancen på ét ben, mens en af teenagerne for enden af bordet omvendt virker, som om hun burde have sprunget den sidste snaps over.

»Hvor påvirket man er ved en promille på 1,5 afhænger af, hvor vant man er til at drikke. Drikker man ofte, kompenserer kroppen for effekten af alkoholen, og der skal mere til, før man bliver fuld. Man vil også føles sig mindre fuld, hvis promillen er 1,5 på vej ned fra en højere promille, end hvis promillen er 1,5 på vej op fra en lavere promille,« forklarer Janne S. Tolstrup.

Du kan læse mere om, hvorfor det er sværere at blive fuld på anden dagen i artiklen her.

Promiller i nærheden af tre får dig til at tisse i bukserne

Flæskestegen står fortsat midt på bordet, og nogen har ryddet den for svær, da risàlamanden bliver bragt ind.

Chefen og sekretæren er forsvundet ud i kopirummet, mens resten af selskabet har kastet sig over portvinen.

I en kombination af juleøl, snaps, rødvin og portvin har promillerne sneget sig op på over to og nærmer sig hastigt tre.

På dette tidspunkt er julefrokosten ikke så sjov mere, da man ifølge Janne S. Tolstrup har ramt en promille, hvor mange mennesker begynder at miste selvkontrollen helt.

Folk tisser i bukserne, hvis de da ikke falder i søvn. Nogle gør begge dele på samme tid.

»Kommer man dertil, skulle man nok være stoppet med at drikke noget før,« advarer Janne S. Tolstrup.

\ Læs mere

Kaffe gør din julefrokostbrandert værre

Promille over tre kan være farligt

Nåede selskabet ikke at stoppe, mens legen var god, skal de i hvert fald fjerne glassene fra læberne nu.

Når først promillen kommer op over tre og sigter mod fire, begynder julebranderten at blive farlig.

Folk mister bevidstheden, og med promiller omkring fire vil de fleste mennesker bringe sig selv i livsfare.

Det skyldes, at de centre i hjernen, som sørger for vejrtrækningen, selv når vi er bevidstløse, kan blive påvirket af alkoholen, og hvis de hjernecentre bliver bedøvet så meget, at de stopper denne livsvigtige funktion, dør man.

»Det sker heldigvis sjældent, for ofte brækker vi os, hvis vi får så meget at drikke. Men der findes eksempler på, at nogle mennesker har drukket rigtig meget rigtig hurtigt og er kommet så højt op i promillen, at de er blevet bevidstløse og er holdt op med at trække vejret. Man har nogle gange set mennesker med promiller på 4,5 eller derover, men det kan man kun komme, hvis man er vant til at drikke meget,« fortæller Janne S. Tolstrup.

Julefrokosten er slut, og folk vakler ud i taxaer og sætter kursen hjemad. I morgen venter tømmermændene, både de moralske og de rigtige.

De rigtige tømmermænd kan du læse meget mere om i artiklen Ti myter om alkohol: Tømmermænd.

Men måske har kroppen faktisk en smart, naturlig metode til at få os til at drikke mindre alkohol. Det har vi skrevet om i artiklen ’Tømmermændshormon’ beskytter dig mod for meget alkohol, antyder studier.