Mangel på giftstoffer har ført til ny, kontroversiel henrettelsesmetode i USA

Nitrogen (eller kvælstof) er et grundstof, som findes i luften, i jorden og i levende organismer. 

Hvert minut trækker vi vejret op til 20 gange. Størstedelen af den luft, vi indånder, er nitrogen, som vi så udånder igen.

Luften omkring os består af omkring 78 procent nitrogen og 21 procent ilt. Nitrogen indgår i alle levende organismer, så det er meget vigtigt for alt liv på Jorden.

Nitrogen bliver kaldt kvælstof, fordi det ikke reagerer med noget i kroppen. Hvis vi udelukkende indåndede rent nitrogen, ville vi miste bevidstheden og blive kvalt som følge af iltmangel.

Nu er mindst én amerikansk delstat begyndt at bruge nitrogeninhalation som henrettelsesmetode. Nitrogen er ikke giftigt i sig selv, i modsætning til for eksempel cyanid, det giftstof der tidligere har været brugt til henrettelser i USA.

En håndfuld forskellige henrettelsesmetoder

Flere delstater i USA bruger stadig en håndfuld forskellige henrettelsesmetoder. I de seneste årtier har den mest anvendte metode været giftindsprøjtning.

Den seneste person, der blev henrettet i den elektriske stol, var Nicholas Sutton i 2020 i Tennessee. Han valgte stolen på grund af skepsis over for giftindsprøjtningerne, ifølge New York Times.

Ifølge The Guardian hang hans skepsis sammen med, at der har været eksempler på adskillige henrettelser med giftindsprøjtninger, der på forskellige måder er gået grueligt galt.

Delstaterne er også begyndt at støde på store problemer med overhovedet at være i stand til at gennemføre henrettelser med giftinjektioner.

»Når delstaterne har taget nye henrettelsesmetoder i brug, skyldes det vanskeligheder med at skaffe de nødvendige, dødelige ingredienser til giftsprøjterne fra europæiske producenter,« siger Hilmar Mjelde.

Han er professor i statskundskab ved Høgskolen på Vestlandet i Norge og har specialiseret sig i amerikansk politik.

Udstyr og medicin

Flere forskellige virksomheder har i mange år ikke ønsket at sælge lægemidler til brug ved henrettelser i USA, som blandt andet Reuters rapporterede om allerede i 2011.

The Intercept afslørede for nylig, hvordan producenter af medicinsk udstyr som poser og slanger ikke ønsker, at deres udstyr skal sælges til brug ved henrettelser.

De dødsdømte, der skal henrettes, får en cocktail af flere stoffer, og der er brug for læger til visse trin i processen. American Medical Association, AMA, er stærkt imod, at læger bidrager til processen.

»Ét af problemerne er, at lægerne ikke vil medvirke, og at de kæmper for at få for eksempel anæstesilæger til at hjælpe, fordi det strider imod det lægeetiske princip om ikke at gøre skade,« siger Ida Kathrine Gravensteen.

Hun er retsmediciner og underviser ved Institut for retsmedicinske fag ved Oslo Universitetshospital og Universitetet i Oslo.

Manglen på lægemidler er én af grundene til, at Oklahoma begyndte at undersøge mulighederne for at bruge nitrogenkvælning som henrettelsesmetode allerede i 2015 ifølge BBC.

Men det var Alabama, der blev den første delstat til at prøve det. Indtil videre har det været tilladt i Oklahoma, Alabama, Louisiana og Mississippi ifølge Death Penalty information center.

Ikke giftig i sig selv

Indtil videre er nitrogen kun blevet brugt én gang, i januar 2024, hvor blev Kenneth Smith blev henrettet efter at være blevet dømt til døden for et mord, han angiveligt begik i 1988.

Han blev iført en maske, som fik ham til at indånde nitrogen. Ifølge amerikanske politikere, der har arbejdet for, at metoden skal bruges, er den forholdsvis hurtig og smertefri.

Den dødsdømte får en maske på, som er helt tæt, og som dækker ansigtet. Så bliver masken fyldt med nitrogen.

»Når den dødsdømte ånder ud, går det ud gennem en ventil,« siger Ida Kathrine Gravensteen.

Det forhindrer, at kuldioxid opbygges i kroppen, for det er først og fremmest et højt niveau af kuldioxid i kroppen, der skaber fornemmelsen af at blive kvalt, forklarer hun.

Tanken er, at kuldioxiden forsvinder, men personen får ikke nyt ilt, kun nitrogen. I teorien vil man dermed miste bevidstheden relativt hurtigt.

»Man får et stadigt lavere niveau af ilt i blodet, men man mærker det ikke på samme måde, som hvis man holder vejret,« siger Ida Kathrine Gravensteen.

Hun peger på, at nitrogen er let at få fat i, og at der ikke kræves særlige hensyn eller lovgivning for at håndtere gassen. Det er således et praktisk alternativ til den dødelige indsprøjtning for de delstater, der praktiserer dødsstraf.

Flere nitrogenproducenter har erklæret, at de ikke vil sælge nitrogen til dette formål, men det er usikkert, om det vil påvirke fremtiden for denne henrettelsesmetode, ifølge The Guardian.

Den amerikanske forfatning

Ida Kathrine Gravensteen fremhæver formuleringen i det ottende tillæg til den amerikanske forfatning, nemlig bestemmelsen om at mennesker ikke skal udsættes for ’cruel and unusual punishment’.

Det er en helt separat juridisk diskussion, som du kan læse mere om hos American Constitution Center. Det betyder noget i retning af 'grusom og usædvanlig straf', hvilket for eksempel Amnesty har oversat det til.

»Det er i hvert fald ret 'usædvanligt' i og med, at det er den første henrettelse af slagsen,« siger hun.

Hun peger også på, at det er svært at få pålidelig information om, hvordan henrettelsen med nitrogen gik.

Det gik »lige efter bogen«, så nu er det en »testet og gennemtestet metode«, siger Alabamas statsadvokat Steve Marshall ifølge New York Times.

Men Jeff Hood, som er præst, beskriver, hvor frygtelig henrettelsen var at iagttage, at den tog meget lang tid, og at det lignede tortur. Den fulde beskrivelse kan findes hos USA Today.

Jeff Hood er selverklæret anti-dødsstraf-aktivist. Andre vidner har beskrevet henrettelsen som meget voldsom, og at den dødsdømte vred sig på båren i flere minutter ifølge nyhedsbureauet AP.

Ifølge nyhedsbureauet tog henrettelsen 22 minutter, fra vidnerummets gardiner blev trukket fra, til de blev trukket for igen, og henrettelsen var overstået.

Ulykker og nitrogen

Der er flere eksempler på ulykker, hvor personer meget hurtigt er blevet kvalt af nitrogen.

Tre teknikere omkom på grund af nitrogen inde i et lille kammer i en NASA-rumfærge i 1981, mens den stadig var på Jorden. Det var før den første opsendelse af rumfærgen, og ulykken er beskrevet i detaljer hos NASA.

Teknikerne mistede angiveligt bevidstheden relativt hurtigt inde i kammeret. Spørgsmålet er, hvad man i sådanne situationer egentlig mærker.

»Jeg tror, at man har observeret enkelte dødsulykker med nitrogengas og så antaget, at det er smertefrit og effektivt, hvis man skal tro på disse narrativer,« siger Ida Kathrine Gravensteen.

Men det er meget kontekstafhængigt, påpeger hun.

»Vi ved det ikke, og det er problemet«

»Hvis man er klar over, at man er ved at blive kvalt, er det nok meget skræmmende.«

Hun påpeger, at vi ikke ved præcis, hvordan kroppen reagerer på nitrogenkvælning. For eksempel kan der forekomme både kramper og opkastninger, uanset om man er ved bevidsthed eller ej.

»Vi ved det ikke, og det er problemet.«

Ifølge Ida Kathrine Gravensteen afslører det den store, overordnede debat: Nemlig om der er en human måde at tage livet af et andet menneske.

Der er brug for forskning for at finde svaret på dette spørgsmål, men er det overhovedet muligt?

»Jeg tvivler på, at en etisk komité vil godkende forskning i det her.«

Hun er heller ikke sikker på, om der ønskes forskning og viden.

»Hvis man indrømmer, at man har brug for forskning, indrømmer man på en måde også, at man ikke aner, hvad man laver,« siger Ida Gravensteen.

Et vigtigt spørgsmål i USA?

USA-ekspert Hilmar Mjelde fortæller, at synet på dødsstraf er én af ​​de helt store kulturelle forskelle mellem Europa og USA.

»I Europa er der en tværpolitisk enighed mod dødsstraf.«

I 2024 er der præsidentvalg i USA. Hilmar Mjelde fortæller, at dødsstraf ikke er et emne, der diskuteres på et principielt plan.

»Jeg har fulgt amerikansk politik i vældig mange år og hører næsten aldrig dødsstraf debatteret i medierne. Der er ingen principiel debat om dødsstraf i den amerikanske offentlighed, selvom 27 stater tillader det.«

Ud over at indføre nye metoder som delvis erstatning for giftindsprøjtningen kan der også ligge andre hensyn til grund.

»Et argument, der bruges, er, at folk hele tiden leder efter en mere human henrettelsesmetode. Det kan lyde som en sproglig selvmodsigelse, i hvert fald for os europæere.«

Samtidig er synet på retssystemet helt anderledes i USA, siger Hilmar Mjelde.

»Amerikansk retspolitik har altid primært handlet om at straffe, ikke at rehabilitere. Det forstærkes af, at USA er et utrygt land med stor frygt for personlig sikkerhed i befolkningen,« siger Hilmar Mjelde, som slutter:

»Der har imidlertid været en ret udbredt opfattelse af, at for mange bliver fanget af retspolitikken, og at mindre alvorlige lovovertrædelser straffes med for lange straffe. Derfor så vi en moderat straffereform under Trump.«

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.