Den internationalt berømte forfatter, litteraturforsker og kritiker Georg Brandes (1842-1927) var i en menneskealder blandt Danmarks førende kulturpersonligheder og har stadig en ophøjet status i dansk litteratur- og kulturhistorie.
Skulle man have glemt, hvem han var, bliver man mindet om det ved Georg Brandes Plads i området mellem Geologisk Museum, Kongens Have og Statens Museum for Kunst.
Ved bagindgangen til Kongens Have er der en stor bronzebuste af Brandes, om end den næppe bemærkes af forbipasserende.
Kun de færreste ved, at kulturikonet Georg Brandes på sine ældre dage mødtes med fysikikonet Albert Einstein, som han beundrede og følte en vis samhørighed med.
Deres første møde fandt sted i juni 1920 på den gamle Polyteknisk Læreanstalt, kort fra det vejkryds, der i 1992 blev til Georg Brandes Plads.
Historien om kontakten mellem de to personligheder er værd at fortælle, for den kaster nyt lys over dansk videnskabs- og kulturhistorie.
To næsten-nobelpristagere
På baggrund af en invitation fra Astronomisk Selskab tilbragte Einstein og hans steddatter Ilse et par dage i København i slutningen af juni 1920.
Fredag 25. juni holdt han på tysk et foredrag i festsalen på Polyteknisk Læreanstalt om sin generelle relativitetsteori, hvortil var inviteret »en indbudt Kreds af Repræsentanter for Matematik, eksakt Naturvidenskab og Teknik.«
Selv med den bedste vilje kan man ikke henregne Brandes som repræsentant for disse områder, men han var nu inviteret alligevel. I sin dagbog skrev Brandes samme aften:
»Jeg talte noget med Einstein, der havde ønsket at 'forestilles for mig'. Omvendt var rimeligt. Han så godt ud. Panden, Blikket. Men han var alt for langt fra at være veltalende og forstod ej – hvad her var let – at oplyse med Exempler eller Analogier.«
Ved mødet mellem Brandes og Einstein var begge flere gange blevet indstillet til nobelprisen, men endnu uden succes. Brandes blev første gang indstillet til litteraturprisen i 1903 og siden da næsten hvert eneste år op til og med 1926.
I 1920 var den kendte svenske forfatter Selma Lagerlöf blandt dem, der indstillede ham. Men nobelkomiteen i Stockholm vragede ham i alle tilfælde, da man anså hans litterære bidrag for at være negative og forældede.
Hvad angår Einstein, så blev han først indstillet til fysikprisen i 1910 og siden 1912 hvert eneste år, i 1920 af blandt andet Niels Bohr. Også i hans tilfælde strittede nobelkomiteen imod, men han fik dog sin velfortjente pris i 1922.
Verden vil bedrages
Man kan undre sig over, hvorfor den 78-årige Brandes mødte op til et foredrag, hvis indhold han næppe forstod meget af. Men selv om de mere tekniske forhold vedrørende tyngdekraften og rummets krumning nok prellede af på ham, var han ægte interesseret i Einsteins tankeverden.
Brandes og Einstein var på mange måder åndsbeslægtede, og de havde fælles interesser i det internationale freds- og solidaritetsarbejde.
Desuden var de begge jøder, og selv om Brandes ikke delte Einsteins zionistiske holdninger, støttede de begge kampen mod de antisemitiske strømninger, der var almindelige i tiden.
Ikke blot mødtes Einstein og Brandes ved foredraget i Polyteknisk Læreanstalt, dagen efter var Einstein inviteret til Brandes' hjem, hvor de to noget umage kulturpersonligheder spiste frokost sammen.
I familiens gæste- eller stambog optræder Einstein med sin underskrift og den kryptiske sætning »verden vil bedrages,« som han gengav i den latinske version mundus vult decipi.
Hvad Einstein har ment er uvist, men han har muligvis tænkt på den ukritiske og bedrageriske fortolkning, man i brede kredse tillagde relativitetsteorien.
Hvad Einstein har ment er uvist, men han har muligvis tænkt på den ukritiske og bedrageriske fortolkning, man i brede kredse tillagde relativitetsteorien.
I øvrigt er Brandes’ gæstebog fyldt med navne på mange andre notabiliteter og berømte åndspersonligheder, herunder Henrik Ibsen, Thomas Mann, August Strindberg, P. S. Krøyer, Edvard Grieg og Marie Curie.
Bogen med de mange navne blev solgt på auktion i 2006 for den nette sum af 1,2 millioner kroner.
LÆS OGSÅ: Forsvundet Einstein-manuskript er pludselig dukket op
Fascineret af Einsteins geni
Brandes var imponeret over mødet med Einstein, hvis geni han mente at kunne aflæse af den tyske fysikers pande, der »formelig lyser af overlegen Forstand, aandelig Skaberkraft.«
Han havde i det hele taget en svaghed for genier. I sin brevveksling med den franske videnskabsfilosof Émile Meyerson fra 1923-1925 skrev Brandes ikke blot om Einsteins verdensbillede men berørte også Bohrs teorier om atomets struktur.
Einstein interesserede ham dog særligt: »Jo mere jeg studerer Einstein, des mere forbavses jeg over hans geni,« skrev Brandes i et af sine breve. »Det forekommer mig, at han har fat i nogle helt igennem grundlæggende ting.«
Efter bedste evne søgte Brandes at sætte sig ind i relativitetsteorien og Einsteins verdensbillede.
Ganske vist var hans viden om fysik og matematik yderst begrænset, men med støtte i populærvidenskabelige fremstillinger kunne den nu 83-årige litterat alligevel udgive en ganske indsigtsfuld artikel om emnet.
I artiklen, der udkom i Politiken i 1925 under titlen 'Einstein', udtrykte han sin glæde over at have fået »et personligt Indtryk af denne Tidsalders afgørende videnskabelige Geni.«
Om end Brandes gjorde sig skyldig i enkelte misforståelser, forstod han tydeligvis essensen af relativitetsteorien. Han forfaldt ikke til den populære misforståelse, at fysikkens love og alle naturfænomener nu var blevet relative.
Tværtimod, for han bemærkede, at 'relativitetsteori' strengt taget var et uheldigt navn, da teorien »netop handler om det, der er unddraget Relativiteten.«
Brandes nævnte desuden, at ifølge Einstein må universet være endeligt om end ubegrænset, sådan at en lysstråle udsendt i en vilkårlig retning engang vil vende tilbage til afsenderen.
Det var faktisk, hvad Einstein mente, men i dag ved vi, at et univers beskrevet af Einsteins kosmologiske ligninger både kan være endeligt og uendeligt i udstrækning.
LÆS OGSÅ: Store opdagelser: Einsteins relativitetsteori
Brandes og Einstein på den politiske arena
I den tidlige efterkrigstid var der ikke langt mellem åndsliv og politisk engagement. I Brandes’ artikel om Einstein foreslog han, at det gamle newtonske verdensbillede var »monarkisk, forsaavidt Planeterne dér har at adlyde Solen.«
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, hvor forskerne selv kommer direkte til orde og skriver om deres forskning.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Derimod var Einsteins nye system »anarkistisk, forsaavidt … der er orden i Verdensaltet, ikke fordi der findes nogen Centralregering, men fordi ethvert Legem passer sig selv.«Symbolikken var ikke til at tage fejl af. Brandes var ligesom Einstein fortaler for demokrati og individuel frihed, og modstander af autoritære regimer.
Overensstemmelsen mellem deres politiske synspunkter viste sig også i forbindelse med den tyske læge og pacifist Georg Nicolai, der under 1. verdenskrig med Einsteins fulde støtte havde kritiseret den tyske militarisme og nationalisme.
Nicolai blev arresteret for antipatriotisk propaganda, men i juni 1918 lykkedes det ham at flygte til Danmark, hvor Brandes var blandt de første til at støtte hans politiske idéer og forfattervirksomhed.
Han hjalp med til udgivelsen af Nicolais bog Krigens Biologi, der udkom i København i 1918, og som han forsynede med et forord.
Efter krigen fortsatte både Einstein og Brandes med at engagere sig i samfundsmæssige aktiviteter på den demokratiske og nogle gange socialistiske fløj af det politiske spektrum.
De var begge aktive i Verdensforbundet for Jødiske Studenter og medvirkede også til fremkomsten af det venstreorienterede tidsskrift Clarté udgivet af den franske forfatter og antifascist Henri Barbusse.
LÆS OGSÅ: Videnskab og poesi har mere til fælles, end man umiddelbart skulle tro
