Eksport kan skade samfundsøkonomien

Det er en dårlig forretning for samfundet, når små virksomheder forsøger at sælge deres varer i udlandet.

Sådan lyder den overrumplende konklusion fra professor Philipp Schröder, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet og lektor Jan G. Jørgensen fra Syddansk Universitet.

I fem år har de to forskere arbejdet på nye teoretiske modeller for, hvordan man beregner effekten på samfundet af virksomheders eksport. Resultaterne er offentliggjort i ét af verdens mest anerkendte tidsskrifter på området, European Economic Review.

Det viser sig, at små virksomheder bruger så mange penge og kræfter på at forsøge at komme ind på et udenlandsk marked, at det koster andele på det hjemlige marked. Satsningen kan på lang sigt gavne firmaet selv, men den gavner ikke samfundets økonomi.

Markedsføring koster mange penge

Fænomenet er internationalt, men et tænkt eksempel er et dansk firma, som prøver at få leverpostej ind i de franske supermarkeder.

Det kræver, at firmaet lærer det franske marked at kende, at de kender franskmændenes smag for leverpostej, at de opbygger et netværk, så leverpostejen kan komme ud til supermarkederne, at de har de sproglige evner til at begå sig gennem hele processen - og at de satser stort på markedsføring.

Alt det koster penge. Og al erfaring og teori viser, at et fransk firma samtidig bruger sine kræfter på at komme ind på det danske leverpostejsmarked. På den måde taber det danske firma markedsandele herhjemme, mens det prøver at vinde nye i udlandet.

»Vi viser, at eksporten giver en netto-negativ effekt for samfundet. I en bilateral verden, hvor alt er symmetrisk, som det er i vores globaliserede verden i dag, er krudtet bedre brugt på det danske marked‚« forklarer Philipp Schröder.

»Det er synd for den danske producent, at han ikke får adgang til det franske marked, men han kan til gengæld bedre holde den franske producent ude af det danske marked. Det er også den vej rundt, at de små firmaer genererer en ekstra værdi, hvis de holder sig hjemme.«

Gå sammen om at eksportere

Ifølge Philipp Schrøder er det typisk nye og uerfarne virksomheder, som er dårligst til at få eksporten op at køre.

Professoren mener, at man i den ideelle verden enten overlader eksport til store eller mellemstore virksomheder, som har erfaring, kontakter og store bankbøger at trække på - eller at små virksomheder hjælper hinanden med at erobre andele i udlandet.

»Med en koordineret indsats kan de arbejde sammen om at bruge mellemhandlere og finde sprogkompetencer. Det ville være en løsning, som giver god mening. Det er her, de ægte landevindinger kommer, når man går videre med vores teori uden at misbruge den,« mener Philipp Schröder.

Markedet finder ikke selv den optimale løsning

Philipp Schröder og Jan G. Jørgensens overraskende resultater har både begejstret og forarget forskere over hele verden, fordi den vender det anerkendte økonomiske verdensbillede totalt på hovedet.

Forskningen viser, at det ikke giver et retvisende billede af effekten på samfundet, når man ser samlet på et helt lands eksport.

Man skal derimod kigge på de enkelte virksomheders evne til at afsætte varer på markeder i udlandet. Den nye tankegang er et opgør med de mest grundlæggende økonomiske teorier, som har rødder helt tilbage til liberalismens fader, økonomiguruen fra 1700-tallet, Adam Smith.

»I traditionel forskning går man empirisk og teoretisk ud fra, at alle firmaer er lige dygtige til at eksportere, uanset om de er i vindmøllesektoren eller fødevaresektoren. Vi har kunnet konstatere gennem de sidste fem år, at de selvfølgelig ikke er lige gode,« siger Philipp Schröder.

»Set fra et forskningsperspektiv er vores konklusion også vigtig, fordi økonomer traditionelt har det syn, at markedets løsning altid er den optimale. Det er den altså ikke. Derfor rammer det her hårdt ned i branchen, og det er selvfølgelig også derfor, både vi og mange af vores kolleger i udlandet er begejstrede.«

Ingen handelshindringer

Philipp Schröder understreger to pointer i forskningen:

At det som regel kan betale sig for virksomheden selv at eksportere, selvom det i økonomisk forstand går ud over samfundets økonomi.

Virksomheden tjener penge i udlandet, men samfundsøkonomien i hjemlandet ville have langt bedre af, at virksomheden droppede sin markedsføring i udlandet og i stedet brugte pengene på at fremstille varer derhjemme. At den nye teori er ikke et argument for handelshindringer for de små virksomheder.

»Frihandel er stadig det bedste. Der er ikke noget at rafle om. Men vi viser, at globaliseringen har en indbygget selektionsproces, hvor nogle firmaer overlever og andre dør. Den har vi ikke taget højde for hidtil,« siger Philipp Schröder.

Professoren kan teoretisk argumentere for, at en lille afgift eller told på nogle områder kan øge eksportværdien for samfundet. Men i praksis risikerer man ifølge Philipp Schröder, at afgifterne enten bliver for store eller rammer de forkerte brancher.

Praktiske studier følger

Forskerne er endnu langt fra at kunne udpege konkrete brancher, som bør overveje at droppe deres eksport. Én ting er at vise noget i teorien, noget andet er praksis, og den del er forskerne slet ikke begyndt på endnu.

Det videre arbejde skal afsløre særligt udsatte brancher, men det skal også vil give et billede af virksomheder, som kunne begynde at eksportere til fordel for dem selv og samfundet.

»Sådan nogle firmaer ville det være yderst fornuftigt at støtte med forskellige nationale eksportinitiativer. Én af grundene til, at vi skal indsamle mere viden om, hvad der giver en god eksportevne, er jo netop, at vi skal kunne pinpointe de gode og dårlige virksomheder til gavn for samfundet,« siger Philipp Schröder.

Indsamlingen af erfaringer - empiri - starter formentlig i løbet af 2008.

Viden vil gavne bankverdenen

Philipp Schröder og Jan G. Jørgensen har endnu ikke lavet deres empiriske forskning af forhold ude i virkeligheden, så følgende beskrivelse skal tages med forbehold. Men det lader til, at økonomernes teori vil kunne bruges inden for en branche som bankverdenen.

Banker vil meget gerne ind på markeder i andre lande. Hver gang kræver det, at de sætter sig grundigt ind i juraen i det fremmede land, og bankerne skal bruge mange penge på at markedsføre sig selv over for nye kunder. Samtidig kommer udenlandske banker ind på de hjemlige markeder og stjæler andele dér.

Bankerne i f.eks. Skandinavien ville formentlig have stor gavn af at samle kræfterne og afsøge nye markeder sammen. Det ville holde udgifterne nede til deres samlede eksport, og det ville på samme tid ville give dem kræfter til at beholde deres andele på det danske marked til gavn for samfundet.

Forskerne tænker, at det er et muligt eksempel på, at man kan eksportere, mens man bevarer sin konkurrenceevne og uden at mangedoble sine omkostninger.

De nye teorier er banebrydende

Når forskerne begynder at indsamle empiri, formentlig i løbet af 2008, vil der gå op til tre år, før de har fået solide resultater.

I øjeblikket eksisterer nærmest ingen data på de enkelte virksomheders eksport, fordi økonomer altid har gjort eksport op på landebasis.

Når økonomiske forskere beregner effekten af eksport, bruger de som regel »partielle modeller«, som ser på udvalgte dele af samfundsøkonomien.

De danske forskeres teoretiske omvæltning er banebrydende, blandt andet fordi de i stedet bruger generelle modeller, som tager højde for blandt andet skat og omfordeling i samfundet.