Efter Danmarks befrielse: Tusindvis af tyske kvinder, børn og ældre døde i danske flygtningelejre
Der hersker uenighed om, hvorvidt den danske stat kunne have gjort mere for at forhindre, at 17.000 tyske flygtninge døde i Danmark under og efter Anden Verdenskrig.
Tyske flygtninge i Gladsaxe

De tyske flygtninge blev indkvarteret i flygtningelejre bag pigtrådshegn, og måtte ikke gå ud blandt danskerne. Billedet er fra Gladsaxe Idrætsparks badmintonhal, hvor der blev indkvarteret 200 flygtninge i slutningen af 1945. De måtte klare sig igennem en iskold vinter, for hallen kunne ikke opvarmes.  (Foto: Frihedsmuseets fotoarkiv)

De tyske flygtninge blev indkvarteret i flygtningelejre bag pigtrådshegn, og måtte ikke gå ud blandt danskerne. Billedet er fra Gladsaxe Idrætsparks badmintonhal, hvor der blev indkvarteret 200 flygtninge i slutningen af 1945. De måtte klare sig igennem en iskold vinter, for hallen kunne ikke opvarmes.  (Foto: Frihedsmuseets fotoarkiv)

På 75-året for Danmarks befrielse fra den tyske besættelsesmagt er der fortsat emner, som er betændte og kontroversielle at tale om.

Et af dem er de cirka 17.000 tyske flygtninge, som døde på dansk jord, efter at de var undsluppet det krigshærgede Nazityskland. Ud af dem var cirka 7.000 børn, viser forskning.

»Mange af flygtningene ligger begravet på Vestre Kirkegård i København. Så mange, at man lavede en massegrav. Der findes uhyggelige billeder, hvor man kan se hvor udmagrede de tyske flygtninge var, og mange havde været igennem helvede på jord, inden de ankom hertil. Den danske behandling af dem, er stadig kontroversiel og svær at tale om,« fortæller Sine Maria Vinther, historiker på Roskilde Universitet, til Videnskab.dk.

Forskere er uenige om, hvorvidt en del af de mange dødsfald kunne have været undgået, hvis de danske læger havde gjort mere for at hjælpe flygtningene. Men der er enighed om, at Danmarks behandling af flygtningene kræver at blive gået efter i sømmene, så vi kan lære af dem i eftertiden.

'FLUGT': Nyt flygtningemuseum åbner i Oksbøl

I Aal plantage i Oksbøl lå i 1945-49 Danmarks største flygtningelejr. Her boede 35.000 tyske flygtninge efter Anden Verdenskrig.

Nu skal et nyt museum fortælle deres og andre flygtninges historier.

Museet FLUGT, der ventes at åbne i 2022, vil formidle historier om, hvordan det er at være flygtning, og hvordan det er at stå på den anden side som modtagerland.

Museet er tegnet af BIG - Bjarke Ingels Group, og bag projektet står Vardemuseerne, der blandt andet også driver museet Tirpitz ved Blåvand.

Kilder: Vardemuseerne.dkdr.dk

Hvorfor havnede de tyske flygtninge i Danmark?

De tyske flygtninge endte i Danmark på grund af den sovjetiske Røde Hærs indmarch i Polen og Rusland, som under krigen var blevet indlemmet i Hitlers Tredje Rige.

Under store dele af krigen havde østtyskerne undgået meget af den krig, som flere af de store vesttyske byer var blevet udsat for. Men da den hævngerrige sovjetiske hær ankom i januar 1945, voldtog og dræbte de mennesker og ødelagde byer på deres vej mod Berlin. Det drev 15 millioner mennesker på en farlig flugt.

»Det var nogle strenge vinterdage. Flugten var til fods eller i hestevogne, og det sidste stykke ud til kysten skulle de over den frosne Wisłabugt, hvor de blev beskudt af russerne og gik gennem isen. Især børnene led på grund af de hårde betingelser, og mange flygtninge døde af sult og udmattelse på vejen,« fortæller Kirsten Lylloff, pensioneret læge og cand. mag i historie, som har skrevet en ph.d. og en bog om de tyske flygtninge i Danmark.

Hitler forhalede evakueringen

Borgerne i Østtyskland kunne først evakuere, da de fik myndighedernes tilladelse, og Hitler tøvede med at trække tyskere tilbage.

Da der omsider blev givet tilladelse til, at civilbefolkningen kunne evakuere i januar 1945, havde Den Røde Hær allerede belejret ruten over landjorden til Vesttyskland.

Flygtningenes eneste mulighed var derfor at krydse den frosne Wisłabugt, der strækker sig mellem Kaliningrad i Rusland og Gdansk i Polen, for at komme vest på.

Kilde: Kirsten Lylloff

Flygtningene, der klarede turen over isen, blev i starten sejlet til havne i Vesttyskland, men da de tyske havne blev udsat for voldsomme bombardementer, besluttede Nazityskland, at sende dem til Danmark.

Det var dog langt fra alle, der klarede sejlturen over Østersøen.

»De blev sejlet over via havne i Polen, men russerne torpederede deres skibe, så titusunder døde, fordi deres skibe blev sænket,« fortæller Claus Bryld, pensioneret historieprofessor ved Roskilde Universitet.

Ligene hobede sig op på skoler og i cykelskure

De tyske flygtninge ankom til et Danmark, som ikke var gearet til at håndtere det enorme antal sårede.

I årene 1945-49 var der omkring 250.000 tyske flygtninge i Danmark, svarende til cirka 5 procent af den samlede befolkning. Danmark var allerede i knæ efter besættelsen, og der opstod kaotiske tilstande.

»De tyske flygtninge døde i tusindvis. Der døde flere tyske flygtninge i Danmark efter besættelsen, end der døde danskere under besættelsen. Mange af dem var små børn, der døde af epidemiske sygdomme og almindelig dårlig sundhedstilstand,« fortæller Claus Bundgård Christensen, lektor i historie ved Roskilde Universitet.

Imellem januar og april lukkede storbyernes skoler og institutioner, så de tyske flygtninge kunne blive indlogeret der. En opgørelse fra maj 1945 viste, at der var indkvarteringer i omkring 1.100 forskellige skoler, forsamlingshuse, fabrikker og barakker. 64 ud af 70 skoler i København husede desuden flygtninge, skriver Immigrantmuseet.dk.

På grund af det store antal døde flygtninge blev cykelskure og lignende brugt som midlertidige lighuse, fortæller Sine Maria Vinther.

’De ligger, som de har redt’

Frem til Danmarks befrielse 5. maj 1945 lå opgaven med at tage sig af flygtningene hos den tyske værnemagt.

I marts måned henvendte den tyske værnemagt i Danmark sig til direktøren for Dansk Røde Kors, for at skaffe læger, medicin, mad og indkvartering til de tyske flygtninge. Det blev afvist efter et par dage, fordi Røde Kors benyttede sig af frivillige, og der var ikke opbakning til at hjælpe, skriver Danmarkshistorien.dk, som hører under Aarhus Universitet.

Da myndighederne ikke ville hjælpe, henvendte værnemagten sig til den danske lægeforening.

»Den 25. marts 1945 holdt den danske lægeforening et møde i hovedbestyrelsen, hvor det blev besluttet, at danske læger ikke skulle behandle tyske flygtninge. Den 28. marts udsendte indenrigsministeriet et cirkulære om, at sygehusene, som dengang var underlagt Indenrigsministeriet, ikke måtte hjælpe de tyske flygtninge,« fortæller Kirsten Lylloff.

Nuancer

Seniorforsker Leif Hansen Nielsen mener, at Danmarks beslutning om ikke at give lægehjælp til tyske flygtninge under krigen er mere nuanceret, end Kirsten Lylloff fremstiller den i sine analyser.

Han henviser til, at et cirkulære fra Indenrigsministeret fra 28. marts 1945 danner grundlag for dansk lægelig indsats for flygtningene.

I cirkulæret hedder det bl.a., at »tyske flygtninge bør afvises fra de danske sygehuse, medmindre særlige forhold, navnlig sygdommens karakter, måtte gøre det nødvendigt, at de pågældende behandles på et dansk sygehus.«

Begrundelsen lød, at dansk lægehjælp ville frigøre tyske læger til værnemagten og altså støtte den tyske krigsmaskine. Derudover blev lægeforeningens standpunkt styrket af de mange henrettelser af blandt andet danske læger, som især var udbredt i krigens sidste måneder, skriver Danmarkshistorien.dk.

»Jeg vil ikke mene, at det var et aktivt valg hverken fra lægeforeningens eller myndighedernes side, at nu skulle flygtningene dø. Indtil befrielsen var det besættelsesmagten, der stod for forplejningen af de tyske flygtninge. Så hvis man aflastede den tyske besættelsesmagt, så hjalp man indirekte besættelsesmagten. Det var den klare tankegang dengang,« siger Leif Hansen Nielsen, som er seniorforsker ved Rigsarkivet og har forsket i flygtningenes forhold i Sønderjylland. 

En antitysk stemning havde spredt sig i befolkningen

De danske myndigheder, det såkaldte departementschefstyre, stod desuden fast på et krav om, at man ville have de cirka 2.000 danske politifolk, der befandt sig i tyske kz-lejre, frigivet og hjemsendt, før man kunne yde hjælp til tyske flygtninge.

Sine Maria Vinther påpeger desuden, at der herskede der en stærk anti-tysk stemning i befolkningen:

»Problemet var, at et tysk liv ikke blev anset for at være noget værd, selvom mange var kvinder og småbørn, der på ingen måde kunne have været skyld i krigens rædsler. Besættelsen havde sat sine spor, og man prioriterede at bruge landets få ressourcer på den danske befolkning,« siger hun, og fortsætter:

»En af de mest brugte vendinger var, at ’de ligger, som de har redt’. Det er et eksempel på, at de store følelser skyggede for fornuften.«

Tyske flygtningebørn i Odense

De tyske flygtninge måtte ikke bevæge sig udenfor flygtningelejrene og blande sig med den danske befolkning. Her ses tyske flygtningebørn på Jernbanegades skole i Odense. (Foto: Frihedsmuseets fotoarkiv)

Dødstal toppede i befrielsesdagene

Da Danmark blev befriet fra den tyske besættelsesmagt 5. maj 1945, stod de mange flygtninge i en ny situation.

De tyske værnemagtssoldater forlod landet, og de mange flygtninge blev med ét Danmarks ansvar, idet de allierede besluttede, at flygtningene skulle forblive i Danmark.

»De havde ikke mulighed for at tage hjem til det krigshærgede Tyskland efter krigen, så de blev i flygtningelejre, som værnemagten havde lavet til dem. Gradvist blev lejrene overtaget af danskere, fordi de tyskere, der havde administreret lejren, blev sendt hjem« fortæller Sine Maria Vinther.

Gl Rye Mølle

Det var forbudt for danskere at have kontakt med tyskerne i lejrene. Store skilte med forbud mod at 'fraternisere' hang på hegnene, og smed man f.eks. en enkelt pakke smør ind til menneskene på den anden side, kostede det en bøde på 50 kr. (det ville svare til en bøde på omkring 1.000 kr. i dag). (Foto: Gl. Rye Mølle)

Tyske krigslazaretter

Efter 5. maj 1945 stod Danmark altså pludselig med ansvaret for knap en kvart million flygtninge.

»Umiddelbart efter befrielsen overtog modstandsbevægelsen opgaven med flygtningene. Hurtigt indså man dog, at opgaven fuldstændigt oversteg modstandsbevægelsens kapacitet, og den 8. maj blev Statens civile Luftværn, som eneste endnu fungerende korps - og tilmed et korps med beredskabslagre - udpeget til at stå for forplejningen af de tyske civile flygtninge,« fortæller Leif Hansen Nielsen og fortsætter:

»Da det i løbet af sommeren blev klart, at flygtningene ikke umiddelbart kunne sendes tilbage til Tyskland, måtte der findes en mere permanent organisatorisk løsning. Denne kom med oprettelsen af Flygtningeadministrationen 6. september 1945. Men der er ingen tvivl om, at alt var kaotisk i befrielsesdagene. 245.000 flygtninge skal bruge usandsynligt meget mad og andre fornødenheder.«

I sommeren 1945 blev nogle flygtningelejre indrettet som flygtningelazaretter, hvor de syge kunne blive behandlet.

Under besættelsen havde værnemagten desuden oprettet tyske krigslazaretter, som forblev i Danmark til august 1945. Da de tog hjem, valgte 80 af lægerne af blive i Danmark, og de blev udstationeret i flygtningelejrene.

»De tyske krigslazaretter stod dog ikke til rådighed i maj måned, hvor der var allerflest krigsflygtninge, der havde brug for hjælp, for på det tidspunkt var der også mange sårede tyske soldater,« siger Kirsten Lylloff.

Hun påpeger, at de tyske flygtninge kun måtte komme på danske hospitaler, hvis de havde infektionssygdomme såsom tyfus og dysenteri. Det var dog mest for at forhindre epidemier i den danske befolkning, mener Kirsten Lylloff.

Tyske flygtninge i fabrik og på badmintonbane

De tyske flygtninge blev blandt andet midlertidigt indkvarteret i firmaet General Motors’ fabrikshal i København (t.v.), som blev beslaglagt af de tyske myndigheder i krigens sidste måneder. Hellerup Idræts Klub husede 1.050 flygtninge, og tennishallen blev brugt som lazaret (t.h.), mens klubhuset fungerede som hospital. (Foto: Frihedsmuseets fotoarkiv)

Havde de danske myndigheder et medansvar?

Det var netop i månederne efter befrielsen, at et stort antal tyske flygtninge mistede livet.

Kirsten Lylloff mener, at de danske myndigheder og læger bar et medansvar for de mange dødsfald, fordi der ikke blev gjort nok for hjælpe flygtningene.

For selvom reglen om, at danske læger ikke skulle behandle de tyske blev blødt op efter befrielsen, ville mange læger fortsat ikke behandle krigsflygtningene, hvis de skulle indlægges, påpeger hun.

Andre historikere er imidlertid uenige i Kirsten Lylloffs udlægning af sagen og mener overordnet ikke, at de mange dødsfald kunne være forhindret under omstændighederne i 1945.

»Jeg mener ikke, at den primære årsag til det store antal dødsfald skyldtes, at flygtningene fik en dårlig behandling i Danmark. Den høje dødelighed hang sammen med de forfærdelige strabadser, som folk havde gennemgået, før de kom hertil. Krig, sult, frost og sygdom. Jeg tror ikke, det havde gjort den store forskel for dødeligheden, hvis det havde været de danske myndigheder, der stod for den lægelige behandling,« siger Leif Hansen Nielsen.

Flygtninge havde det bedre nogle steder i landet

Han henviser til sin egen forskning i forholdene for tyske flygtninge i Sønderjylland, som fik en markant bedre behandling end flygtninge i resten af landet.

Her blev flygtningene modtaget af de hjemmetyske organisationer og behandlet af læger fra det tyske mindretal. Desuden blev cirka halvdelen af flygtningene indkvarteret i private hjem i Sønderjylland indtil efteråret 1945.

Men på trods af de markant bedre vilkår i Sønderjylland døde mange af flygtningene alligevel, påpeger Leif Hansen Nielsen.

»Dødeligheden blandt flygtninge i Sønderjylland er næsten lige så høj som hos flygtninge i resten af landet. Forskellen er kun meget lille, og den hænger formentlig sammen med, at de fleste flygtninge i Sønderjylland var ankommet i februar og marts. Flygtninge, som ankom i april og maj, havde generelt den højeste dødelighed, fordi de havde været under flugt, mens situationen var værst,« siger Leif Hansen Nielsen.

Oksbøllejren tyske flygtninge

Oksbøllejren vest for Varde i Sønderjylland fungerede som et selvstændigt samfund med håndværksjob, landbrug og en biograf. På billedet går en flok skolebørn tur med deres lærerinder. (Foto: Frihedsmuseets fotoarkiv)

Ikke alt kunne have været forhindret

Claus Bundgård Christensen mener ligeledes, at mange flygtninge var så syge ved ankomsten til Danmark, at det under alle omstændigheder var svært at stille noget op for at redde dem. Selv hvis velviljen havde været der.

»Man skal forstå det i den kontekst, at Danmark havde været besat af Tyskland i 5 år, og at tyskerne havde forårsaget stor skade, så de var ikke i høj kurs i 1945. Men der er ingen tvivl om at danske læger kunne have gjort mere,« mener Claus Bundgård Christensen.

Han mener imidlertid ikke, man kan sige, at lægerne direkte var skyld i det store antal døde flygtninge.

»Man skal passe på med at sige, at dødsfaldene var lægernes skyld. Mange flygtninge var allerede ekstremt underernærede og syge, da de ankom til Danmark. Dengang havde man heller ikke antibiotika, så mange ville være døde alligevel, ligesom de gjorde i andre lande,« siger han.

Flygtninge i Jylland

Sønderjylland og Nordjylland er eksempler på, at tyske flygtninge havde det bedre nogle steder end andre.

Bjarne Wagner Augustenborg har forsket i Nordjyllands modtagelse af flygtninge. Den viser, at mange flygtninge var glade for at være i Nordjylland.

»I interview har flere familier udtrykt glæde over at være kommet til Nordjylland. Men de ville gerne hjem. Det var alle også indstillet på – at de tyske flygtninge skulle hjem igen, når der var kommet styr på de otte millioner statsløse, som var blevet befriet fra tyske koncentrationslejre, « siger han til DR i en artikel fra 2015.

Kilde: DR

Småbørnsdød kunne være forhindret

Selvom andre forskere er uenige, fastholder Kirsten Lylloff, at den danske stat er medskyldig i den humanitære katastrofe, som udspillede sig på dansk jord.

Fra historiker Claus Brylds side er dommen over danskernes behandling af flygtningene også klar:

»De får en inhuman behandling. Kirsten Lylloffs forskning viser, at flygtningene ikke får den lægehjælp, de burde. Man lader dem simpelthen dø,« siger han.

I forbindelse med sit ph.d.-projekt har Kirsten Lylloff læst 7.000 dødsattester på tyske flygtningebørn under 5 år, der døde i Danmark i 1945 - 3.000 af dem var under 1 år gamle.

Ud fra sin forskning vurderer hun, at mange dødsfald – især blandt de små børn - kunne være blevet forhindret.

»De tyske flygtningebørn led blandt andet af underernæring, børneinfektioner og lungesygdomme. Det er helbredsproblemer, som du relativt let kan behandle. De børn, der blev født her i landet, døde også, og dem kan man ikke sige, havde helbredsproblemer i forvejen,« siger hun.

Mange dødsfald kan forklares med, at børnene ikke fik tilstrækkeligt mad, mener hun.

Kostregulatoriet fra Arbejds- og Socialministeriet dikterede, at hver voksen flygtning måtte få en daglig madration på 2.000 kalorier. 3 børn under 8 år måtte dele om den samme mængde og fik derfor 650 kalorier om dagen.

Ifølge Immigrantmuseet.dk var det dog vanskeligt at få fat på madvarer, fordi mange varer i Danmark var rationeret.

Små børn døde oftere

Kirsten Lylloffs gennemgang af fødsels- og dødsstatistikker peger på, at dødeligheden blandt de 10-14-årige tyske flygtninge var lav, så det var ikke flygtningebørn i alle aldersgrupper, der var hårdt ramt.

Kilde: 'Barn eller fjende? Uledsagede tyske flygtningebørn i Danmark 1945-1949' (2006)

Et eksempel på, at had avler had

Sine Maria Vinther påpeger, at vi skal se tilbage på historien og tage ved lære af den.

»Flygtningelejrene kan på ingen måde sammenlignes med kz-lejre, men de tyske flygtningene fik ikke den hjælp, som de havde brug for og krav på. Det, synes jeg, er et eksempel på, at had avler had,« siger hun.

Selvom det er 75 år siden, Danmark blev befriet, er det stadig vigtigt at fortælle historien om de tyske flygtninge i dag for at forstå, hvad der kan ske, når en befolkningsgruppe bliver dehumaniseret, mener Kirsten Lylloff:

»Når vi kigger ud i verden og ser, hvordan befolkninger undertrykkes, så forstår vi det ikke. Men hvis vi vender blikket mod 1945, forstår vi, at når man har fjendebilleder, så er det ligegyldigt, om fjenden er et spædbarn, så vil man ikke hjælpe,« siger hun.

15. februar 1949 rejste de sidste flygtninge hjem til Tyskland. Enkelte vendte dog senere tilbage til Danmark.

»Da de sidste tyske flygtninge blev sendt hjem, havde enkelte kvinder, der periodevis var udstationeret på danske gårde, fået barn med danskere. Der er eksempler på, at de senere blev genforenet og gift. Der er blandt andet en rørende historie om en tysk kvinde, som efter et par år i Tyskland under hårde betingelser vender tilbage til Danmark og bliver gift med den gårdejer, hun faldt for, da hun var flygtning,« fortæller Claus Bryld.

Overvejelse om brug af stærke billeder

Videnskab.dk har efter svære overvejelser valgt at bringe billeder, der viser ligene af tyske flygtninge.

Vi vælger at bringe de voldsomme billeder, fordi de skildrer en ubehagelig del af virkeligheden i tiden efter Danmarks befrielse, som vi som journalister føler os forpligtede til at dokumentere.

Vi finder billederne væsentlige for at formidle, hvor alvorlig flygtningesituationen var i Danmark i 1945.

Samtidig er nogle af billederne af en så voldsom karakter, at vi har sat dem ind i et slideshow, så læserne får valget om, hvorvidt de vil se dem eller ej.

Af respekt for de afdøde har vi udvalgt billeder, hvor ansigterne er svære at identificere.

Videnskab.dk's redaktion

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk