Breve fra Første Verdenskrig afslører: Sønderjyske soldater »spillede danskerkortet«

I år fejres 100-året for Genforeningen, hvor Sønderjylland blev indlemmet i Danmark efter 56 år under tysk herredømme. Dermed blev Danmark 160.000 mennesker rigere og knap 4.000 kvadratkilometer større.

I årene op til Genforeningen var tusindvis af sønderjyder imidlertid tvunget til at gå i krig for Tyskland, og et nyt studie kortlægger, hvordan det påvirkede de dansksindede soldater at være i tysk krigstjeneste under Første Verdenskrig.

Studiet viser, at soldaterne i særlig grad fremhævede deres danske identitet, når de blev sendt i krig på Vestfronten i Frankrig.

»I Frankrig brugte soldaterne deres nationale identitet meget aktivt, særligt over for den franske civilbefolkning. Man havde ligefrem et begreb for det. Man sagde, at man ‘spillede danskerkortet’,« fortæller Claus Bundgård Christensen, som er lektor og historiker ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet.

Han står bag det nye studie, som anslår, at 26.000 dansksindede soldater var indrulleret i den tyske hær i årene 1914-1918.

Danskerkortet

‘At spille danskerkortet’ betød, at soldaterne brugte deres danske identitet til at få sig et bedre forhold til civilbefolkningen.

Soldaterne forsøgte at vække franskmændenes sympati ved at forklare, at de var tvunget til at bære tysk uniform, fordi Danmark havde mistet Sønderjylland ved krigsnederlaget i 1864, fortæller Claus Bundgård Christensen.

»Når man spillede danskerkortet og fortalte, at man var dansksindet, fik man ofte en bedre behandling af den franske civilbefolkning, fordi man ikke blev betragtet som fjendens soldat, men som en person der blot var tvunget ind i fjendens hær,« siger Claus Bundgård Christensen.

Adgang til mad og sex

Han forklarer, at der netop i Frankrig var stor forståelse for de dansksindede soldaters situation.

Franskmændene havde nemlig selv havde mistet landområder til Tyskland, herunder Alsace-Lorraine-regionen, som kom på tyske hænder efter et fransk krigsnederlag i 1871.

»Det betød meget for soldaterne at have et godt forhold til den franske civilbefolkning. Man skal huske på, at soldaterne ofte var indkvarteret hos civile,« fortæller Claus Bundgaard Christensen.

»En god relation til de civile kunne betyde, at soldaterne skaffede sig adgang til bedre mad, sex eller bare en bedre stemning, hvor man kunne snakke med børnene og være i en situation, som mindede om livet derhjemme,« fortæller Claus Bundgård Christensen.

‘Danskhed’ gav cognac

I sit nye studie bruger han blandt andet en dansksindet soldat ved navn Jørgen Lyck som eksempel på, hvordan ‘danskerkortet’ kunne give adgang til bedre relationer.

Jørgen Lyck var under Første Verdenskrig udstationeret ved et ammunitionsdepot nær byen St. Quentin i det nordlige Frankrig, og han besøgte hver dag en civil, fransk familie, hvor hans overordnede officer var indkvarteret.

»Husets mand og kone var ikke særlig imødekommende, indtil Lyck en dag viste dem Slesvig på et kort. Det fik manden i huset til at skrive året ‘1864’ i luften med sin finger. Efterfølgende ændrede stemningen sig fuldstændig, og hver morgen, når Lyck ankom, fik han en kop kaffe og en cognac,« lyder det i det nye studie.

\ Læs mere

1864: Vi tabte krigen på undertal og overtro

Tusindvis af breve fra soldater

Studiet bygger på et omfattende kildemateriale, som blandt andet tæller mere end 9.000 breve skrevet på dansk af soldater, der var i tysk krigstjeneste under Første Verdenskrig.

»De fleste breve og dagbøger har jeg fået lov at låne på historiske arkiver. Men der er også familiemedlemmer, som har henvendt sig til mig og afleveret deres bedsteforældres breve og dagbøger, fordi de hørte om projektet og gerne ville bidrage,« fortæller Claus Bundgård Christensen.

En af studiets hovedkonklusioner er, at de dansksindede soldater brugte deres nationale identitet på forskellig vis.

Soldaterne kunne – med Claus Bundgård Christensens ord – »skrue op eller ned for deres danskhed, alt efter hvilken situation eller kontekst de indgik i.«

Ny og bedre dokumentation

Historiker og forskningsleder ved Rigsarkivet Hans Schultz Hansen er enig i, at soldaterne i særlig grad skruede op for danskheden, når de blev sendt til fronten i Frankrig.

»Franskmændene vidste, hvad det ville sige at være tvunget til at kæmpe for tyskerne, for mange franskmænd fra Alsace-Lorraine var tvunget til at gøre det samme, fordi området var blevet erobret af Tyskland. Derfor spillede man i særlig grad på sin danskhed i Frankrig for at få sig et tættere forhold til civilbefolkningen,« siger Hans Schultz Hansen, som selv forsker i sønderjydernes historie, men ikke har været en del af det nye studie.

»Studiet hviler på et stort empirisk grundlag. Vi kendte selvfølgelig godt til historien om danskerkortet i forvejen, men nu har vi fået betydelig bedre dokumentation for, hvordan soldaterne brugte deres nationale identitet i krigen.«

Mens soldaterne skruede op for danskheden ved fronten i Frankrig, var den nationale identitet mere afdæmpet blandt dansksindede soldater i Belgien og Rusland. Du kan læse mere om hvorfor i to kommende artikler på Videnskab.dk.

\ Læs mere

Krigen 1914-1918 – og hvordan den forandrede verden

\ Læs mere

Første Verdenskrig: Militærnægtere var ikke for fine til vold