Et nyt skoleår er skudt i gang, og hvis du er startet i niende eller tiende, skal du snart til at beslutte dig for, hvad du vil i fremtiden.
Gymnasium, erhvervsskole eller noget tredje? Du skal selv vælge. Måske føles det som den vigtigste beslutning i dit liv.
Du overvejer for og imod, så du kan træffe et fornuftigt valg. Du får gode råd fra lærere og studievejledere og måske dine forældre.
Du bliver klædt på med info, så du kan vælge det, der er helt rigtigt for netop dig.
Dine venner påvirker dig
Du tror, du tager et selvstændigt valg. Men når det kommer til stykket, er du sandsynligvis præget af, hvilken uddannelse du forestiller dig, at dine kammerater foretrækker.
Og du er sikkert slet ikke klar over, at dit uddannelsesvalg er påvirket af dine venners præferencer, viser forskning, der i 2019 blev udgivet i det videnskabelige tidsskrift Behavioural Public Policy.
»Vores forskning viser, at kammeraterne spiller en stor rolle for unges holdning til forskellige ungdomsuddannelser,« siger Simon Calmar Andersen, der er professor på Aarhus Universitet og leder af Trygfondens Børneforskningscenter.
»Men når vi spørger unge, hvad de lægger vægt på, når de overvejer, hvilken uddannelse de skal vælge, svarer de, at kammeraterne kun har minimal betydning,« fortsætter han.
Forsøg påviser kammeratskabseffekt
Simon Calmar Andersen har sammen med kollegaen Morten Hjortskov Larsen foretaget en række forsøg med 645 århusianske folkeskoleelever fra 8. og 9. klasse.
Alene tanken om kammeraterne præger elevernes holdning til forskellige uddannelser, viser et af eksperimenterne.
I eksperimentet har forskerne tilfældigt inddelt eleverne i to grupper - vi kalder dem gruppe A og gruppe B.
Elever i begge grupper blev præsenteret for en liste med forskellige uddannelser. De blev så bedt om at svare på følgende spørgsmål:
- »Hvad synes du om de nævnte uddannelser?«
- »Hvad tror du, dine venner synes om de nævnte uddannelser?«
LÆS OGSÅ: Hvordan vælger jeg den rigtige uddannelse?
Tanken om vennerne præger dit valg
Gruppe A fik spørgsmålene i ovenstående rækkefølge.
Gruppe B fik spørgsmålene i omvendt rækkefølge: De blev først bedt om at vurdere, hvad de tror, deres venner synes om uddannelserne og derefter selv tage stilling til dem.
Eleverne i gruppe B tilpassede i markant højere grad deres holdning til uddannelserne til, hvad de troede deres kammerater synes om dem, end eleverne i gruppe A, som selv havde taget stilling til uddannelserne, før de blev bedt om at overveje kammeraternes holdning.
»Jo mere de troede, at kammeraterne foretrak en bestemt uddannelse, desto bedre synes de selv om den,« siger Simon Calmar Andersen.
Bare det at blive mindet om kammeraterne, påvirker altså unges valg, viser eksperimentet.
Påvirkning er ubevidst
Et andet af forskernes eksperimenter viser, at de fleste elever næppe er bevidste om, at de bliver præget af deres kammerater, når de overvejer, om de foretrækker gymnasiet, erhvervsskole eller noget tredje.
»Kammeratskabseffekten er veldokumenteret i forskningen. Det nye er, at det i vores forsøg tyder på, at de unge ikke er klar over, at kammeraterne betyder noget,« siger Simon Calmar Andersen.
I boksen under artiklen kan du læse om det eksperiment, der viser, at kammeratskabseffekten er ubevidst.
LÆS OGSÅ: Kønsforskere: Piger opdrages til at fravælge højtlønnet IT-branche
Teenagerhjernen er impulsiv
Forskerne ved ikke, hvorfor man som teenager ubevidst bliver påvirket af sine kammerater, når man overvejer, hvilken uddannelse man skal vælge.
Men de har to teorier, som begge handler om, hvordan hjernen fungerer, når man skal træffe et valg:
1) Teenagerhjernen er under udvikling: Når man er ung, er man mere følsom, impulsiv og risikovillig end voksne.
Det skyldes, at den del af hjernen, som reagerer på følelser, og på hvad omgivelserne synes, udvikler sig hurtigere, end den del af hjernen der gør os i stand til at overveje en sag rationelt og tage ved lære af erfaringer.
På grund af hjernens udvikling er man som teenager optaget af at passe ind, og man er meget påvirkelig, når man skal træffe et valg.
2) En del af vores tankevirksomhed er irrationel: Forskere har en velunderbygget teori om, at to forskellige tankesystemer kan være i spil, når vi træffer beslutninger. De kalder dem system 1 og system 2.
Når vi træffer hurtige og impulsive beslutninger, foregår det i system 1, som er den ubevidste del af vores tankevirksomhed. Beslutningerne i system 1 er intuitive - præget af følelser og input fra omgivelserne.
I system 2 overvejer vi fordele og ulemper, før vi træffer en beslutning.
De fleste af de valg, vi træffer i løbet af en dag, foregår i system 1. Forskerne mener, at det også kan være system 1, der er på spil, da folkeskoleeleverne i eksperimenterne ubevidst lader sig påvirke af kammeraterne, når de overvejer, hvilken uddannelse de foretrækker.
LÆS OGSÅ: Forskere til Søren Pind: Frafald på uddannelser er ikke de unges ansvar
Mange faktorer har betydning
Mette Pless, der er lektor på Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet, har også forsket i unges valg af uddannelse.
Eksperimenterne fra 2019, som hun ikke har været med til at udføre, dokumenterer, at mange forskellige faktorer spiller ind, når unge vælger uddannelse, siger hun.
»Beslutningen er ikke kun baseret på snævert ‘rationelle’ overvejelser,« siger Mette Pless.
Om det studiet siger hun:
»Eksperimenterne bekræfter på mange måder det, vi ved fra den kvalitative uddannelsesforskning. Styrken ved eksperimenterne er, at de påviser en klar effekt af kammeraternes påvirkning,« fortsætter hun.
Unge vil folde sig ud på deres uddannelse
Mette Pless har i sin forskning interviewet folkeskoleelever i de ældste klasser om, hvad der betyder noget for dem, når de skal vælge, hvad de vil i fremtiden.
»Hvis man vil sætte sig ind i, hvorfor unge vælger de uddannelser, de gør, er man nødt til at forstå, at det ikke kun handler om jobmuligheder, og om hvilken uddannelse der giver mest i løn. Uddannelsesvalget er langt mere komplekst,« fortæller Mette Pless og fortsætter:
»Det handler også om, at man gerne vil gå på en uddannelse, hvor der er en ungdomskultur man kan spejle sig i, hvor der er andre, der ligner en selv, eller nogen man gerne vil ligne. Man søger mod uddannelser, hvor der er mulighed for at folde sig ud som ungt menneske.«
I de interviews Mette Pless har lavet, siger mange af de unge, at de endnu ikke er sikre på, hvad de vil i fremtiden. Derfor er de tilbøjelige til at vælge gymnasiet, fordi de oplever, at det giver flest muligheder.
LÆS OGSÅ: Karakterræs: Er du på skideren, hvis du får et lavt gennemsnit i gymnasiet?
Uddannelsesvalg er et stort skridt i unges liv
Mette Pless er ikke overrasket over, at de unge, der har deltaget i Simon Calmar Andersens eksperimenter, bliver præget af kammeraternes holdninger. Hun synes heller ikke det er underligt, at de ikke selv er bevidste om det.
Når 9. klasseselever skal vælge, hvad de skal lave fremover, er det for mange første gang, de skal træffe et selvstændigt uddannelsesvalg.
»Det omgivende samfund forventes det, at de træffer et individuelt, selvstændigt valg. Det forsøger de naturligvis at leve op til. Derfor siger de - og tænker - at de ikke er påvirkede af, hvad andre synes. Men det er klart, at deres valg er præget af kammeraterne, ligesom en række andre faktorer spiller ind,« siger Mette Pless.
Så altså: Når du skal i gang med at vælge, hvad du vil efter 9. klasse, skal du måske lige overveje, hvor meget du bliver præget af, hvad du tror er populært blandt dine kammerater.
Hvis du er bevidst om dine kammeraters påvirkning, er der nok en større chance for, at du kan gøre noget ved den og vælge det, der er bedst for dig, i stedet for bare at vælge det samme som de andre.
LÆS OGSÅ: »Unge i dag er ikke narcissister - de er pressede«
LÆS OGSÅ: Myter og fakta: Sådan kommer du ind på drømmestudiet
\ Unge tror ikke, at kammerater påvirker
De 9. og 10. klasseselever, der har deltaget i de omtalte eksperimenter, har også svaret på et spørgeskema. I skemaet er de blevet bedt om at angive, hvad der har betydning for, hvilken uddannelse de vælger.
I gennemsnit oplyser de unge, at kammeraterne har mindst betydning for, hvilken uddannelse de vil vælge. Andre faktorer for eksempel fremtidsmuligheder og løn betyder mere, angiver de.
Men det eksperimentet, forskerne har lavet, viser altså det stik modsatte, nemlig at forsøgsdeltagernes uddannelsesvalg i høj grad er præget af deres kammerater.
Forskerne undrede sig
Forskerne spekulerede over, hvorfor forsøgsdeltagerne oplyser, at de ikke bliver præget af deres kammerater, når eksperimenterne viser, at deres venners holdning har stor betydning:
- Er det fordi forsøgsdeltagerne gerne vil fremstå, som om de træffer et selvstændigt uddannelsesvalg, der er baseret på rationelle overvejelser?
- Eller er de ikke bevidste om, at de bliver påvirkede af deres kammerater?
Ved at lave et nyt forsøg fandt forskerne ud af, at den sidste mulighed nok er forklaringen: De unge er ikke bevidste om, at de bliver påvirkede af, hvilken uddannelse, de tror, deres kammerater foretrækker.
Forsøget foregik sådan her:
De 645 folkeskoleelever fra 8. og 9. klasse er blevet tilfældigt inddelt i to grupper - gruppe 1 og gruppe 2.
Begge grupper fik en liste med en række almindelige handlinger for eksempel ‘at deltage i en kedelig fest’ eller ‘at se en romantisk film’. Forsøgsdeltagerne skulle så svare på, hvor mange af handlingerne, de har udført for nyligt.
Gruppe 1 fik en liste med fire handlinger.
Gruppe 2 fik en liste med de samme handlinger plus en ekstra. Den ekstra handling, de skulle forholde sig til, var: »Jeg har valgt uddannelse efter, hvad mine venner valgte.«
Ingen af forsøgsdeltagerne vidste, at der var forskel på, hvor mange handlinger de blev præsenteret for.
Forsøgsdeltagere kunne svare ærligt
Hvis de unge helt bevidst lod sig påvirke af deres kammeraters valg af uddannelse, men ikke angav det i førnævnte spørgeskema, fordi de er flove over at indrømme, at deres valg ikke er helt selvstændigt, kunne de godt svare ærligt i liste-eksperimentet.
For i eksperimentet skulle de ikke oplyse, hvilke handlinger de har udført - de skulle bare angive, hvor mange af dem de har udført.
»Hvis de for eksempel svarede, at de havde udført 2 eller 3 handlinger, kunne vi ikke se, om det med ‘at vælge uddannelse, efter hvad vennerne vælger,’ er en af de ting, de har gjort,« siger Simon Calmar Andersen.
Kammeratskabseffekt er ubevidst
Hvis deltagerne i gruppe 2, som havde fået fem valgmuligheder, i gennemsnit oplyste, at de for nyligt har udført flere handlinger på listen end deltagerne i gruppe 1, tyder det på, at de har anført ‘Jeg har valgt uddannelse efter, hvad mine venner valgte,’ som en af de ting, de har gjort.
Så ville handlingen ‘at blive påvirket af venner, når man vælger uddannelse’ være bevidst.
Men gruppe 1 og gruppe 2 valgte lige mange handlinger fra listen.
»I gennemsnit angav deltagerne i begge grupper, at de for nyligt har udført 1 ¾ af handlingerne,« siger Simon Calmar Andersen.
Handlingen ‘at blive påvirket af sine venner’ er altså sandsynligvis ubevidst, viser forsøget.
