»Unge i dag er ikke narcissister - de er pressede«
Narcissistiske, urealistiske 'curlingbørn'. Vi taler ofte nedladende om nutidens ungdomsgeneration, men de gængse betegnelser er forfejlede og kan medføre, at vi svigter de unge, mener flere forskere på området.
Ungdommen generationer generation mig youtube narcissister curling børn

Unge i dag virker måske selvoptagede, når man ser dem i færd med at tage billeder af sig selv eller lægge artikler ud på Facebook i et forsøg på at afspejle en målrettet personlighed. Men det er en misforstålse, påpeger flere forskere. Bag den polerede facade kæmper unge for at leve op til samfundets ofte urimelige krav, mener de. (Foto: Shutterstock).

Unge i dag virker måske selvoptagede, når man ser dem i færd med at tage billeder af sig selv eller lægge artikler ud på Facebook i et forsøg på at afspejle en målrettet personlighed. Men det er en misforstålse, påpeger flere forskere. Bag den polerede facade kæmper unge for at leve op til samfundets ofte urimelige krav, mener de. (Foto: Shutterstock).

’Mig-generationen’, ’curlingbørn’, ’YouTube-generationen’ og ’generation præstation’.

Historien kort
  • Ungdommen i dag bliver ofte kategoriseret som en selvoptaget generation, der vil præstere.
  • Men vi svigter de unge, når vi ikke tager dem alvorligt og sætter deres adfærd ind i samfundsmæssig kontekst, mener forskere.
  • Forældre- og bedsteforældre-generationerne er i fare for både selvforherligelse og ansvarsfralæggelse, når de tror, at deres egen ungdomsgeneration kan sammenlignes med den, der vokser op i nutidens samfund.

Den slags betegnelser er nutidens unge efterhånden vant til at få hæftet på sig.

Men den ofte nedladende og uunderbyggede beskrivelse af ungdomsgenerationen kan svigte de unge, idet de bliver fejlkarakteriseret og misforstået af samfundets ældre generation, mener Noemi Katznelson, der er professor, centerleder og underviser på Center for Ungdomsforskning (CEFU).

»De unge beskrives ofte nedladende, for eksempel som narcissistiske, urealistiske og drømmende, men vi svigter dem, når vi ikke tager dem alvorligt og prøver at forstå dem. Vi svigter også læringskulturen i uddannelsessystemet, som i for høj grad kommer til at blive domineret af præstation frem for læring,« sagde hun for nylig på en konference om dagens ungdomsgeneration arrangeret af CEFU.

»Unge prøver at leve op til samfundets krav«

Årsagen til, at unge i dag eksempelvis ofte kaldes narcissister og præstationsfokuserede, handler i virkeligheden om de krav, der stilles fra samfundets side, mener Noemi Katznelson.

Ungdommen generationer generation mig youtube narcissister curling børn

De unge skal både være smukke, veltrænede og dygtige. Men det er ikke noget, de selv har fundet på, mener Noemi Katznelson. Strukturerne i samfundet presser de unge ud i at tænke i præstation og udseende frem for læring. (Foto: Shutterstock).

»Unge i dag skal helst være unikke, præsterende, videbegærlige, målrettede, innovative, afholdende, hårdtarbejdende, socialt kompetente, se godt ud, være veltrænede og have et sjovt liv,« siger hun og tilføjer:

»Derfor ’skal’ de nærmest have fokus på sig selv og samtidig på at præstere for at kunne leve op til de krav, som samfundet sætter for succes i uddannelses- og arbejdslivet. Det kan samtidig føre til, at de udefra bliver fejltolket som selvoptagne eller narcissister.«

Selvforherligelse og ansvarsfralæggelse

De mange negative betegnelser for den nye ungdomsgeneration har ikke rod i definitioner eller bevisførelse, mener Kristoffer Chelsom Vogt, der er postdoc på Sociologisk Institut på Universitetet i Bergen.

Han påpeger, på baggrund af sin forskning i familie og uddannelse, at udokumenterede generaliseringer, hvor man kun ser på de unges handlinger og ikke på, hvad der får dem til at handle, som de gør, kan få følgende negative konsekvenser:

Ungdommen generationer generation mig youtube narcissister curling børn

Når vi taler om en hel ungdomsgeneration som narcissistiske, risikerer vi at blive selvforherligende og dømme dem på et uoplyst grundlag, mener forskeren Kristoffer Chelsom Vogt. (Foto: Shutterstock).

  1. Selvforherligelse: »Dem der siger, ’vi var i hvert fald ikke sådan, da vi var unge, og de er bare selvcentrerede curlingbørn eller for præstationsfokuserede’, er i fare for at blive selvforherligende og blinde for, at konteksten for unge i dag er meget anderledes end deres egen,« siger Kristoffer Chelsom Vogt.
  1. Ansvarsfralæggelse: Når man uden beviser generaliserer en hel generation af unge, laver man også en ansvarsfralæggelse, mener Kristoffer Chelsom Vogt: »Det er jo de ældre aldersgrupper i samfundet, der har skabt betingelserne for de unge, som de forsøger at leve under i dag,« siger han.

Unge er underlagt et større pres end tidligere

Generalisering af en hel ungdomskultur holder sjældent stik, og hvis man virkelig ønsker at forstå de unge i dag, bør man karakterisere den historiske periode, de lever i, og se på aspekter som ulighed og køn, uddyber Kristoffer Chelsom Vogt.

Ungdommen generationer generation mig youtube narcissister curling børn

Skole, uddannelse og præstationskrav fylder meget i samfundet og hos unge i dag til forskel fra i deres forældres og bedsteforældres generation, konkluderer Kristoffer Chelsom Vogt. (Foto: Shutterstock).

Han henviser til resultaterne i en endnu upubliceret undersøgelse, hvor han og kollegaen, professor Ann Nilsen fra samme institut, har interviewet tre generationer i 23 norske familier. Den kan, påpeger Kristoffer Chelsom Vogt, bredes ud til også at gælde danske unge.

I studiet konkluderes det, at unge i dag, til forskel fra deres forældre og bedsteforældre, blandt andet vokser op med, at »skolen kræver mere, uddannelse tager længere tid, uddannelsesvalg er forventet af alle, karakterer er mere afgørende, der er mere stress og et mere vanskeligt arbejdsmarked, især hvis man ikke har uddannelse.«

Derfor agerer unge i dag anderledes end tidligere generationer ved at være meget bevidste om sig selv og de krav, som samfundet eksempelvis stiller til deres uddannelsesniveau, mener Noemi Katznelson.

»Mange unge oplever, at de hele tiden skal arbejde på at leve op til samfundets til tider urimelige krav. De skal vide mere, være mere sociale, se deres familier mere og have flere fritidsinteresser. Vi skaber en farlig stress hos de unge ved at proppe dem ind i systemer og ved konstant at måle deres præstationer,« afslutter hun.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk