Valget i Tyrkiet er forbi. Både før og efter valget blev Tyrkiets præsident, Erdogan, og hans regerende AK parti beskyldt for valgfusk, angreb på oppositionen samt at nægte internationale valgobservatører indrejse i landet.
Alligevel kalder den nyvalgte præsident valget for en demokratisk sejr.
Det er ikke kun i Tyrkiet, at det står dårligt til med demokratiet. Svenske forskere har foretaget en analyse af 200 lande i verden, og den viser, at hele 2,5 milliarder mennesker lever i lande, hvor demokratiet har ringere kår.
»Uafhængig presse, domstole og ytringsfrihed oplever for tiden den største nedgang, vi har set i adskillige år,« fortæller Anna Lührmann, forsker ved Göteborgs Universitet, i en pressemeddelse.
I løbet af de seneste seks år har vi set tilstande i Nordamerika og Vesteuropa, som vi ikke har set i 40 år, skriver de i pressemeddelsen.
\ Historien kort
- Ifølge et nyt svensk studie står det dårligt til med demokratiet i 1/3 af verdens lande.
- Den uafhængige presse, domstolene og ytringsfriheden oplever for tiden den største nedgang siden 1979.
- Norsk ekspert advarer om, at Norge heller ikke skal tage landets eget folkestyre for givet.
I de lande, hvor demokratiet bliver svækket, står de frie valg stadig stærkt; enkelte steder er de endda blevet styrket.
Men alligevel bekymrer udviklingen de svenske forskere.
De argumenterer for, at lederne i lande, hvor demokratiet bliver udfordret, bruger valgene til at tilfredsstille indbyggerne og det internationale fællesskab som for eksempel NATO.
På samme tid indskrænker de i det skjulte ytringsfriheden, den uafhængige presse, civilsamfundet og retssamfundet; noget, som vanskeliggør reelle frie valg.
»Denne bekymrende trend gør de frie valg mindre betydningsfulde i hele verden,« siger den svenske forsker Anna Lührmann i pressemeddelsen.
Så selvom det netop afsluttede valg i Tyrkiet tilsyneladende var frit, er andre dele af demokratiet under et stærkt pres; som eksempelvis retsstaten og de frie medier.
Sidste år gennemtvang Erdogan for eksempel grundlovsændringer, der indebærer, at han får endnu større magt, også over domstolene, ifølge Norges Aftenposten, der skriver, at pressefriheden er i frit fald i Tyrkiet.
Populismens større gennemslag
Forskeren Andreas Nordang Uhre mener, at der er aspekter i tiden, som gør, at demokratiet er under stigende pres flere steder.
Han arbejder som forsker ved det internationale forskningsinstitut IRIS i Stavanger.
»Genopblomstringen af nationalismen, svigtende tillid til systemet og de populistiske partiers stigende gennemslag er urovækkende,« siger han til Forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite.
Han bruger Donald Trump og USA som eksempel.
»Her går præsidenten langt for at angribe og forsøge at undergrave både den frie presse og retsstaten i form af FBI, dommere og den særlige anklager Robert Mueller.«
Præcis hvilke konsekvenser, det har for de demokratiske valg, mener han, er vanskeligt at bedømme, men han siger, at der er grund til at holde øjnene åbne.
»At Tyrkiet holder internationale valgobservatører for døren, er definitivt ikke et godt tegn,« ifølge forskeren.
En almindelig måde at måle demokrati på
Anna Lührmann og de øvrige svenske forskere har benyttet et datasæt, som inkluderer analyser fra mere end 3.000 demokrati-eksperter fra mere end 200 lande.
Det er ifølge forskerne selv det mest omfattende datasæt om emnet i dag.
Andreas Nordang Uhre synes, at studiet er interessant.
»Demokratiindekser er en almindelig måde at bedømme politiske systemers demokratiske kvaliteter. Lige dét, som forskerne har brugt i dette tilfælde, kender jeg ikke så godt, men det ser både solidt og nuanceret ud.«
Han studser dog lidt over påstanden om, at 1/3 af verden oplevede en demokratisk tilbagegang.
»Det forekommer muligvis lidt mere dramatisk, end det egentlig er, da der jo bor rigtig mange mennesker i USA og Indien.«
Han mener desuden, at udviklingen i Tyrkiet, hvor internationale valgobservatører blev forhindret i at overvære valghandlinger i forbindelse med det tyrkiske parlaments- og præsidentvalg 24. juni i år, er mere bekymrende end udviklingen i USA. I hvert fald foreløbig.
Norge ligger på førstepladsen over de bedste demokratier i verden, og her har landet ligget i et godt stykke tid.
Men forskeren Andreas Nordang Uhre mener absolut ikke, at det er en selvfølge, at Norge altid vil være et godt og demokratisk samfund.
»Det er helt op til os, som bor i landet. Hvis vi plejer vores demokrati, udøver det, og deltager i det, er der al grund til at tro, at vi kan bevare det,« siger han.
Som Andreas Nordang Uhre ser det, er der tre primære udfordringer for demokratiet i Norge:
1. Politisk apati og kynisme
»Medlemskab af politiske partier og valgdeltagelse har i mange år været stødt faldende. Ved lokalvalget i 2015 var deltagelsen 62 procent blandt kvinder og 57 procent blandt mænd,« fortæller Andreas Nordang Uhre.
»Blandt højtuddannede finder næsten 8 ud af 10 vej til valgurnerne, mens det blandt lavtuddannede er blot 5 ud af 10.«
Forskeren spekulerer på, om det snart er på tide at rejse spørgsmålet om vores system, og om det fortsat har legitimitet.
»Især hvis det er sådan, at politik er i færd med at blive noget, ‘eliten’ beskæftiger sig med, og alle andre føler, at demokratiet ikke inkluderer, tager hensyn til eller fungerer for dem. Så er vi på afveje,« siger han.
2. Den offentlige samtales sammenbrud
Stadig flere af os får en stadig større del af vores nyheder via de sociale medier som Facebook.
»Mere og mere af den offentlige debat foregår i lukkede rum på internettet, som i stor grad fungerer som en slags ekkokamre. Når vi trækker os tilbage i ekkorum, som i større eller mindre grad blot er egnede til at bekræfte de holdninger, vi allerede har, risikerer vi at svække eller helt miste den fri udveksling af ideer, som er grundlaget for ethvert demokrati,« siger Andreas Nordang Uhre.
»Desuden bliver det stadig lettere for hver eneste af os kun at forholde os til vores egne, personlige udlægning af, hvordan verden er skruet sammen.«
3. Høje omkostninger ved at stille op til valg
I forlængelse af punkt 2 peger Andreas Nordang Uhre på den personlige belastning, det er at have et offentligt embede i Norge.
»Belastningen kan blive så stor, at det blive svært at finde gode kandidater, som vil påtage sig dem,« siger han og fortsætter:
»Her tænker jeg især på den type hetz, som Lan Marie Nguyen Berg (norsk politiker, red.) og andre oplever. Hvis dygtige folk bliver mobbet ud af politik eller lader være med at engagere sig, fordi den personlige pris bliver for høj, vil det utvivlsomt svække vores folkestyres kvalitetet.«
Fortsat en verden med demokrati
Demokratiet står fortsat stærkt i store dele af verden, påpeger de svenske forskere. Mere end halvdelen af verdens befolkning lever i demokratier.
»Alligevel er tendenserne urovækkende,« skriver forskerne i studiet.
»Antallet af svækkede demokratier fortsætter med at stige i lige så stor udstrækning, som andre demokratier bliver bedre. Sådan har det ikke været siden 1979.«
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
