Trump kræver stadig ejerskab og kontrol over Grønland – og formentlig har han allerede en model klar for, hvordan en sammensmeltning af Grønland og USA kan se ud.
Planen kan være, at Grønland skal knyttes til USA på samme måde som tre østater i Stillehavet – Palau, Mikronesien og Marshalløerne. USA har nemlig erfaring med at knytte små østater til sig gennem ‘free association’-modellen.
Sådan lyder analysen i femte episode af podcasten Koldfronten - kampen om Grønland og Arktis, hvor Ulrik Pram Gad, som er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), er gæst.
Ulrik Pram Gad har været med til at lave et forskningsprojekt, der handler om de tre stillehavsøers tilknytning til USA, sammen med forskere fra Ilisimatusarfik Universitet.
Og selvom det måske kan virke mærkeligt at sammenligne Grønland med tre øer i Stillehavet, så er det det faktisk ikke, forklarer seniorforskeren:
»Når man sidder i Washington og kigger hele vejen rundt om USA, så ligger der nogle bittesmå stillehavsøer mellem USA og Kina. Til den anden side ligger den her meget tyndt befolkede men store ø Grønland mellem USA og Rusland.«
De har alle sikkerhedsmæssig betydning for USA, fordi de ligger mellem dem og andre stormagter.
»Derfor er det relativt sammenligneligt.«
De adskiller sig dog også på et vigtigt parameter. De tre øer er uafhængige nationer, og det er Grønland stadig ikke, selvom der er mange i Grønland, der ønsker at blive det.
\ Koldfronten - kampen om Grønland og Arktis
Konflikterne om Grønland og Arktis ulmer mere end nogensinde. Hele verden følger udviklingen i det høje nord, og magtspillet ændrer sig fra dag til dag.
Koldfronten - kampen om Grønland og Arktis er en podcast, hvor vi – sammen med nogle af de bedste forskere – prøver at forstå, hvad der sker i Grønland og resten af Arktis, og hvad det betyder for Danmark og verden.
Vært på podcasten er Martin Breum, der er journalist og forfatter. Han har i 15 år arbejdet indgående med Grønland og Arktis og guider os gennem de sprængfarlige og følsomme emner, som du støder på i medierne.
Tilrettelæggelsen sker i tæt samarbejde med dokumentarist Jakob Gottschau, og med deres store viden og forskningens indblik sætter vi nyhederne i perspektiv og klæder dig på til at forstå den nye fremtid, vi står overfor.
Podcasten er produceret af Videnskab.dk og Gottchau Media i samarbejde med DIIS og Nasiffik - center for udenrigs- & sikkerhedspolitik på Ilisimatusarfik, Grønlands universitet. Podcasten er støttet af Carlsbergfondet.
Free association – hvad får de ud af det?
Palau, Mikronesien og Marshalløerne har indgået en kontraktlig aftale med USA, som kaldes ‘free association’ – oversat til dansk fri association.
De tre østater kom ud af Anden Verdenskrig besat af USA, og FN accepterede, at øerne blev ved med at ligge under USA på grund af sikkerhedsmæssige årsager. Ikke som en koloni men som noget, USA og FN skulle passe på.
»I løbet af 80’erne og 90’erne fik de selvstændighed. Man blev en suveræn stat, men samtidig blev suveræniteten pakket ind i den her aftale (free association, red.) med USA,« fortæller Pram Gad.
Grundelementerne i aftalen er, at man i 20-30 år får udviklingsbistand og fri bevægelighed, så man kan tage til USA, hvis man har lyst til det. De har samtidig mulighed for at agere som uafhængige stater – tage til møder i FN under eget flag og tale med deres egen stemme i internationale fora.
Det USA får ud af aftalen er, at de stadig må bruge østaterne til militære formål, og at de har en form for vetoret, når det kommer til sikkerhedspolitik.
»For en gennemsnitlig stillehavsstat, der kigger ud på verden og tænker: ‘Hvordan skal jeg finansiere mit offentlige budget?’, så tror jeg, aftalen vil blive betragtet som relativ lukrativ,« lyder det fra Ulrik Pram Gad.
Tilskuddet fra USA skaber en basal offentlig økonomi, men hvis man sammenligner med Grønland, er tallene meget mindre.
»Selvom man de seneste år har lavet en ny generation af aftaler, der groft sagt fordobler tilskuddet fra USA til de her lande, er det stadig på et niveau, der er en brøkdel af det bloktilskud, Grønland er vant til at få.«
Ifølge aftalen har øboerne adgang til sundhedsvæsenet og uddannelsessystemet på lige vilkår som amerikanerne. Det betyder også, at når vilkårene for amerikanerne bliver dårlige, så gælder det også for øboerne.
»I den grønlandske version er man dansk statsborger. Man har de rettigheder, som man nu har i Danmark.«
Derfor vil det ikke være attraktivt for Grønland
Ulrik Pram Gad tror ikke, at USA kan komme med et tilbud om free association, som i praksis er attraktivt for grønlænderne. Det er der fire grunde til.
»For det første fordi det vil kræve et meget højt økonomisk tilskud fra USA, som USA ikke er interesseret i at give.«
»For det andet fordi hvis man skriver et meget højt økonomisk tal, så er det, fordi man har nogle forestillinger om, at det skal finansieres ved at grave ting ud af de grønlandske bjerge.«
»Og der er ikke nogle ting, der kommer ud af de grønlandske bjerge i øjeblikket, som generer sådan en type overskud.«
»Den tredje grund er, at den velfærdspakke – de velfærdsrettigheder – som man vil kunne tilbyde fra USA, de er ikke attraktive.«
Hvis Grønland skal løsrive sig fra Danmark og blive selvstændige, vil de miste de velfærdsrettigheder, de har med Danmark, som er mere værdifulde end det system, man har i USA.. For amerikanere er det dyrt at komme på universitet og få medicinsk behandling, hvis man ikke falder i nogle bestemte kategorier.
»Det fjerde er, at den sikkerhedsvetoret, som er det, USA gerne vil have, går imod hele den udvikling, den grønlandske, politiske kultur har udviklet sig omkring de sidste 40 år.«
Når det kommer til sikkerhedspolitik, har Grønland tilkæmpet sig indsigt, indflydelse og i praksis på nogle områder en vetoret, når Danmark prøver at lave udenrigs- og sikkerhedspolitik for Grønland.
»Den skal man sælge til USA, og det bliver meget svært at formulere det på den måde, som amerikanerne er tilfredse med, og som grønlænderne vil føle er acceptabelt.«
Du kan lytte til femte episode af Koldfronten herunder og finde resten af serien her.
