Hvert år uddeler Det Europæiske Forskningsråd (ERC) milliarder af kroner til håbefulde forskere i hele Europa.
Meningen er, at midlerne i sidste ende skal blive til alt fra bedre medicinsk behandling over grønnere energi til hurtigere computere.
Men det gør faktisk ikke noget, hvis nogle af kronerne havner i projekter, der ikke lykkes – så længe det ikke er for mange.
Sådan lyder meldingen fra ERC-præsident Jean-Pierre Bourguignoin, der holder rådsmøde i disse dage i København.
»Vi er nødt til at have det bedste ud af forskerne. De skal skubbes til grænsen for deres formåen, og der skal lægges maksimalt pres på dem. Derfor må vi acceptere, at de nogle gange sætter en så høj standard, at det går galt,« siger Jean-Pierre Bourguignon i et interview med Videnskab.dk.
Ansøgninger til forskningsprojekter evalueres nøje
Han fortæller, at ERC netop har haft en uafhængig vurdering, hvor det viste sig, at fire procent af de projekter, der var blevet støttet, kunne betegnes som fejslagne. 70 procent blev betegnet som et videnskabeligt gennembrud eller stort fremskridt.
»Men jeg synes, at det ville være værre, hvis der slet ikke havde været nogle fejlslagne projekter. Det ville være et tegn på, at der ikke var taget nok risici,« siger præsidenten.
Han understreger, at projektansøgningerne på forhånd gås meget kritisk igennem.
»Fordi vi er samlet i et fælleseuropæisk regi, kan vi tiltrække nogle af de bedste videnskabsfolk fra hele verden som bedømmere. De stiller meget høje krav til ansøgerne, så kriterierne er i orden,« siger Jean-Pierre Bourguignon.
ERC-præsidenten roser Danmark
ERC-præsidenten roser Danmark for både at have talentfulde forskere og for at skabe et miljø, der sikrer god forskning.
»Danmark har gjort det godt. Da Grundforskningsfonden blev stiftet, blev det af mange europæiske forskere betegnet som ’det danske mirakel’,« siger Jean-Pierre Bourguignon.
Det giver udslag i statistikkerne.
»Der har til dato været 129 danske ERC-legatmodtagere. Danmarks befolkning udgør en tolvtedel af Frankrigs befolkning, så Frankrig burde have haft over 1.500, men vi har fået 800. Det sender et stærkt signal om, hvor Danmark ligger,« mener Jean-Pierre Bourguignon.
Forskning kræver tålmodighed
Det kan blive dyrt at spare på forskning, som det også har været på dagsordenen i Danmark med færre midler til eksempelvis fri forskning , lyder meldingen fra Jean-Pierre Bourguignon.
»Verden står over for en lang række udfordringer, og jeg kunne opremse en lang liste af problemer, der kræver, at vi gør fremskridt,« siger ERC-præsidenten.
Hurtige besparelser kan vise sig meget kortsynede, mener han.
»Det er vigtigt at forstå, når du støtter forskning, at du måske først ser resultater om 15-20 år eller mere. Folk vil gerne have hurtige løsninger, men det tager lang tid at lave en kur mod en sygdom eksempelvis. Der er en kamp mellem at forstå det lange perspektiv og forventningen om hurtige resultater,« siger Jean-Pierre Bourguignon.
Nye generationer skal vises vejen
Han mener generelt, at det vigtigste punkt på dagsordenen i europæisk forskning er at sikre, at der kommer nye generationer af forskere.
»Vi skal overbevise de unge om, at forskning kan være en karrierevej. At motivere dem til at tro på, at de kan være kreative og uafhængige og udvikle de områder, de brænder for,« siger Jean-Pierre Bourguignon.
At bevare støtten til forskning er svært, ikke bare i Danmark, men også i et finansielt presset Europa.
»Mange politikere har stået over for at skulle skære i budgetterne. Det er desværre gået ud over forskningen også,« konstaterer ERC-præsidenten.
Han bruger Italien som eksempel på et land, der har været hårdt ramt.
»Der er masser af succesrige italienske forskere, men mere end halvdelen af de unge italienske forskere må søge til udlandet. Det er skidt, og det viser to ting: At der er masser af talent i Italien, men at talentet ikke ser det som en mulighed at blive i deres eget land,« siger den franske ERC-præsident.
