Den kompakte storby er fremtiden – hvis vi kan holde ud at bo i den

Vinden pisker hen over Aarhus Ø – den nye bydel, der er vokset frem på den tidligere containerhavn. Langs de snorlige kanaler står boligblokkene i tætte rækker, og i stueetagerne hænger der stadig ’til salg’-skilte på ruderne.

Her skulle Aarhus vise, hvordan fremtidens by kunne se ud. I stedet blev Ø’en et eksempel på, hvor svært det er at bygge tæt – og samtidig skabe steder, man gider leve i.

Befolkningen i landets storbyer vokser, men landet selv gør ikke, og det er snart ikke længere muligt at brede byerne ud på mere areal.

Der er derfor kun én vej: indad. Vi skal fortætte - bo flere sammen på færre kvadratmeter, dele de offentlige områder med flere og bygge opad.

Men fortætning er ikke bare et spørgsmål om fordeling af mursten og kvadratmeter. Det handler om trivsel, liv og sjæl. Og ifølge forskere er det netop her, vi lige nu er ved at tabe balancen.

En udfordring at få sjælen ind i de nye bydele

33 procent af danskerne bor i dag i byområder med over 100.000 mennesker – i København, Aarhus, Odense og Aalborg – og tallet stiger.

Over halvdelen af alt nybyggeri de seneste 15 år er opført inden for eksisterende bygrænser. Helt nøjagtigt 60 procent af de boligetagemeter, der blev bygget mellem 2012 og 2022, blev placeret i byområder, der allerede fandtes i 2012.

Med andre ord er fortætningen af de danske storbyer i fuld gang: Gamle industrihavne er blevet til boligkvarterer. Fabrikker er blevet coworking-rum. Tomme pladser bliver til parkeringskældre med taghaver ovenpå.

Danmark har længe haft nogle af Europas mest arealkrævende byer – men det ændrer sig nu hurtigt.

Problemet er bare, at det nogle gange går godt, andre gange skidt. I gennemsnit forventes nye bygninger at kunne blive stående i 60-100 år, så beslutningerne er ikke ligegyldige.

I Aalborg har havnefronten fået ros for at åbne sig mod fjorden og skabe plads til mennesker.

I Aarhus har man lært på den hårde måde, at glas og beton ikke automatisk giver byliv. Nu lover borgmesteren at undgå at bygge flere bygninger som på Aarhus Ø.

I København diskuteres det, om Nordhavn bliver for steril, mens Carlsbergbyen roses for at have ramt noget, der minder om ægte sjæl - dog kun for de velstillede.

»Det kræver mod at bygge til mennesker«

Når antropolog og seniorforsker Marie Stender fra Aalborg Universitet bliver spurgt, hvordan man bygger den gode, kompakte by, griner hun kort, før hun svarer:

»Der har i arkitektfaget været en masse idéer om, at vi kan lave en opskrift for det gode byliv. Min tilgang er ikke at sige, at alt er lige godt, men jeg er forsigtig med at lave en opskrift,« siger hun.

»Steder er forskellige, samfund er forskellige. Man har troet, at man kunne køre én model ud over det hele, og det er der jo store problemer med nu. Vi skal forstå den lokale kontekst, lokale dynamikker, alt det, vi kan bygge videre på, som er der i forvejen.«

Som eksempel nævner hun idéen om at åbne områder op med gulv til loft-vinduer og store og lyse rum - typiske greb, når der skal renoveres lejeboliger, for eksempel i almene boligområder.

Det har vist sig at fungere elendigt hos nogle familier med arabisk baggrund, der foretrækker at leve mere aflukket.

Det samme, nævner Stender, har vist sig at være tilfældet i mødet mellem ungdomsboliger og dyre ejerboliger på Nordhavn i København, hvor ejerne af de dyre boliger nu føler sig generet af udsynet ind til de unges virkelighed på den anden side af gaden.

Under corona, hvor alle var hjemme, sammenlignede hun i et forskningsprojekt beboere i Nordhavn og på Vesterbro:

»I den nye by kan folk se hinanden gennem de store vinduer, men de er mere alene. Her vælger man det til at se hinanden. På Vesterbro kan folk høre hinanden og kommer hinanden ved, på godt og ondt.«

»På et tidspunkt kunne nogen høre en anden råbe om hjælp. Og en, der støvsugede, kunne nærmest mærke underboens vrede op gennem gulvbrædderne, fordi de var så støjsensitive.«

Sjælen, siger hun, opstår ikke af glas og design, men af liv, støj og historie. Den slags tager tid – og kræver mod til at bygge med mennesker i tankerne, ikke bare investorer.

Folk i hendes forskning nævner typisk stemningen, charmen og især ordet sjæl, når de siger, at de gerne vil bo et sted. Sjælen. Den opstår ikke af glas og design, men af liv, støj og historie. Den slags tager tid – og kræver mod til at bygge med mennesker i tankerne, ikke bare investorer.

Økonomien afgør også i højere grad i nye bygninger, hvordan kontakten til omverden bliver. I Nordhavn har de højere etager udsigt til Øresund, mens de lavere etager må se på hinanden. På Vesterbro, afslutter Marie Stender, udjævner karrestrukturen mere forskellene mellem mennesker - alle deles om den samme byoplevelse.

Grønne områder er essentielle

Uanset hvordan man bygger, skal én ting med, hvis det skal fungere: grønne rum. Ikke som pynt, men som nødvendige komponenter i en sund og klimarobust storby.

Et registerstudie fra Aarhus Universitet har antydet, at der kan være en sammenhæng mellem at være vokset op uden adgang til grønne områder og en øget risiko for at udvikle psykisk sygdom som voksen.

Mistrivsel i storbyen kan især mindskes ved at give folk i storbyerne adgang til grønne områder i nærheden af deres bopæl, fandt et dansk studie af 2.000 danske storbybeboere ud af.

Et amerikansk studie fandt helt tilbage i 1984 en kausal sammenhæng mellem den tid, det tager at komme sig efter en operation, og den udsigt, der er ud ad vinduet fra hospitalssengen.

Er der grønt udenfor? Så kommer du dig hurtigere, end hvis der er betongråt.

Det er især træer, der gør forskellen – græs alene virker ikke, peger et australsk studie fra 2022 på.

I den sammenhæng er det værd at nævne, at en rapport fra Københavns Universitet dokumenterer, at overfladetemperaturer i Københavns indre kvarterer - især steder uden træer - kan være op til 12 grader højere end områder uden for byen.

Forskere kalder det ‘Urban Heat Island-effekten’ – og advarer om, at byerne bliver klimakrisens trykkoger, hvis de mister deres skygge og grønne områder.

Bygningshøjde alene har altså ikke en stor indflydelse på vores mentale sundhed, medmindre den kombineres med manglende adgang til åbne arealer.

Trods dokumenterede behov - og alle de andre fordele - udelades reelle, grønne områder med træer dog fortsat fra byggeri af mange nye boligområder.

Der findes måder at fortætte vellykket på

Både EU og Danmark har som mål at beskytte landskaber og styrke biodiversiteten ved at lade større arealer være urørte.

Det betyder, at nye boligområder i udkanten af vores større byer bliver tiltagende umulige eller kontroversielle at opføre. Det passer dårligt med den generelle urbanisering af vores befolkning - en kamp om arealet opstår.

EU peger direkte på urbanisering som en af årsagerne til naturens forfald og har sat et mål om 'zero net land take' i 2050 – altså et stop for at inddrage nye natur- og landbrugsarealer til byformål.

Byerne skal altså vokse indefra. Skal de op? Ned? I hvert fald ikke fra side til side. Hvor kan der bygges højere, bo flere, deles om pladsen? Havneområder har været lavthængende frugter, men både i Aalborg, Aarhus og København er havnene ved at være omdannet fra industri til boligområder.

De kommende år ser vi derfor ind i en endnu højere grad af mere sporadisk fortætning rundt omkring i byerne.

Ifølge forskningen kan en god måde at fortætte en by på se ud på tre måder:

• Det kan enten være udfyldning af tomme arealer, for eksempel en plads, en baggård eller et par hektar af Amager Fælled.
• Det kan også være et par etager ekstra på eksisterende bygninger. Eller flere mennesker i eksisterende bygninger - kort sagt flere mennesker per kvadratmeter.
• En sidste mulighed er omdannelsen af industrigrunde- og bygninger. Væk med en fabrik eller en havn, frem med et kontorfællesskab, kollegie eller lejligheder. Ved at omdanne bygninger er det muligt at renovere i stedet for at bygge nyt.

Ifølge en rapport fra Københavns Universitet fra 2023 formår en vellykket fortætning at balancere mennesker per kvadratmeter med muligheden for at gå til skole, slappe af i grønne områder, handle og cykle på arbejde:

• Bygninger skal ligge tæt på stationer, så folk kan cykle og tage toget
• Der skal være en blanding af boliger, skoler, arbejdspladser og butikker
• Der er brug for grønne gårdrum med træer og plads til at mødes
• En høj arkitektonisk kvalitet er vigtig
• Det er nødvendigt med borgerinddragelse og langsigtet planlægning

Byg mindre nyt og bliv gladere

Byggeri står for omkring 40 procent af Danmarks klimagasudledninger. Derfor vokser presset for at genbruge dem frem for at rive dem ned. Men klimadagsordenen og behovet for at bygge boliger, der bidrager til vores mentale sundhed, kan faktisk føre til en win-win-situation.

I Københavns Kommune har et politisk flertal opfordret regeringen til at forbyde nedrivninger. Professor Søren Nielsen fra Arkitektskolen i Aarhus har luftet lignende tanker. Føres det ud i livet, vil bygninger i fremtiden skulle genbruges og renoveres.

I Københavns Nordvestkvarter har man de senere år renoveret gamle industribygninger og genbrugt de gamle betonkonstruktioner til nye bygninger. For et tidligere kommunalt handicapcenter på Thoravej er det gået så godt, at bygningen nu er blevet nomineret til en arkitekturpris.

I Kastrup på Amager vil man omdanne en tidligere daginstitution til 31 boliger og skabe bofællesskabet Televang. Det særlige er, at man vil bevare den eksisterende bygning og bygge to nye etagehuse i træ ovenpå, hvilket fortætter grunden gevaldigt.

Selvom bygningen, et tidstypisk eksempel på velfærdsarkitektur, ikke i traditionel forstand har været bevaringsværdig, vil ejerne beholde den, fordi det vil tilføre det nye bofællesskab en særlig identitet og en forbindelse til historien.

Træk i den orange streg på billedet for at se bygningen før og efter den planlagte tilbygning:

Beregninger fra CONCITO viser, at et nyt parcelhusområde udleder næsten tre gange så meget CO₂ som en renovering af et industriområde. Og ny dansk forskning har beregnet, at byggeriet af et enkelt nyt kvarter i Københavns Nordhavn udledte 23 procent af Danmarks samlede tilladte CO₂ for boligbyggeri på et år.

En rapport fra RealDania fra 2024 konkluderer ligeledes, måske ikke så overraskende, at renovering er bedre end at rive ned og bygge nyt, for klimaet, forstås. Fortætning betaler sig altså også på CO₂-kontoen.

Kan vi skabe tætte byer med sjæl?

Vi står midt i et eksperiment. Byerne skal fortættes – men uden at blive ubeboelige.

EU kræver det. Klimaet kræver det. Arealet er ikke til at forhandle om. Men livskvaliteten er.

Måske flere renoverede bygninger kan lykkes med det, som mange nye ikke kan? At fortætte og beholde den sjæl, der også eksisterer i Københavns brokvarterer, og som forskere kan måle gør os glade for at bo i byen?

Denne artikel er den anden af tre artikler om byer i serien 'Kampen om Danmarks areal'. Den næste artikel kommer til at handle om livet i landsbyerne. Følg med her, og læs mere om Danmarks byer.