København sprænger rammen: Bruger fire gange Danmarks CO2-budget for boligbyggeri

Nordhavn. Ørestad. Havneholmen. Carlsbergbyen.

Der er gang i byggeriet af kvarterer i København.

Men udviklingen af byen sætter et markant klimaaftryk. Og der er behov for »at gentænke« vores måder at udvikler byer på, hvis vi skal nå i mål med Paris-aftalen.

Sådan lyder budskabet i et nyt dansk studie, der for første gang har beregnet CO₂-aftrykket fra omdannelsen af et helt byområde. Konkret Århusgadekvarteret i hovedstadens bydel Nordhavn.

Analysen viser, at CO₂-forbruget alene ved at bygge dette kvarter svarer til 23 procent af Danmarks samlede tilladte CO₂-forbrug for boliger på et år, hvis Danmark skal nå Parisaftalens klimamål.

»Vi tror, at vi er klimadukse,« lyder reaktionen fra Jan Karlshøj, lektor ved DTU Construct og blandt andet forsker i bæredygtige løsninger i byggeri.

»Men mange tal peger på det modsatte,« konstaterer han med henvisning til studiet.

Jan Karlshøj fra DTU Construct har ikke haft med studiet at gøre, men kalder det »vigtigt« og »meget fornuftigt« at lave beregninger på, hvad det samlet set koster i CO₂ at udvikle et byområde.

»Det skulle man gøre nogle flere steder,« mener han.

CO₂-budgettet gange fire

Normalt, når man regner klimabelastningen ud for byggeri, fokuserer man på individuelle bygninger: et bibliotek, et boligbyggeri eller et højhus ad gangen.

I det nye studie har man udviklet en metode til at lave beregninger for hele byområder, det vil sige flere slags bygninger – nybyg, genbrug og nedrivninger - og også forskellig infrastruktur, såsom veje og parkeringshuse, samt landskaber.

Der er tale om en livscyklusvurdering (LCA), hvilket vil sige, at man har vurderet byområdets miljøbelastning over en 50-årig periode.

Og det er altså disse beregninger, der konkluderer, at Århusgadekvarteret i Nordhavn alene står for knap en fjerdedel af al den CO₂, som Danmark må udlede fra boliger.

Men ikke nok med det:

Da Århusgadekvarteret ifølge studiet betragtes som repræsentativt for byudviklingen i København, har forskerne regnet videre på de lokale tal og fundet ud af, at byudvikling i København årligt belaster med 231.441 tons CO₂.

Det svarer til 374 procent af Danmarks samlede årlige CO₂-budget for boligbyggeri. Eller i grove træk det årlige CO₂-budget for boliger ganget med fire.

Et CO₂-budget, der er fastsat af et forskningsbaseret værktøj kaldet ’Reduction Roadmap’, som omsætter Paris-aftalen til CO₂-reduktionsmål for nye danske boligprojekter.

Tallene er baseret på grove beregninger og skal læses med forbehold. Men de er altså et udtryk for, hvad man kan bruge den nye metode for beregning af et helt byområdes klimaaftryk til.

For lidt genbrug

Forskningen rejser også spørgsmålet, om byudviklingen i København er hensigtsmæssig, og om der kunne være mere bæredygtige alternativer.

Ifølge Københavns Kommune er der mellem 2019 og 2031 planlagt byudvikling for i gennemsnit 600.000 m² om året.

Op mod 92 procent af byggerier i typiske byudviklingsområder i København er nybyggeri, mens en forsvindende lille del af byudviklingen er genbrug af gamle bygninger, der er omdannet til boliger og kontorer.

Genbrug er ikke altid den bedste løsning. Det afhænger af sammenhængen, skriver forskerne i studiet. Samtidig pointerer de dog, at vi i fremtidens byplanlægning i højere grad bør »prioritere genbrug af eksisterende bygninger«.

I studiet foreslår forskerne desuden, at man for at reducere klimabelastningen kan kigge på strengere kulstofgrænser i byggelovgivningen og brugen af mere klimavenlige byggematerialer - det kunne være træ i stedet for beton.

Lad landet gro til

Jan Karlshøj mener, at skal man fremadrettet gøre det mere attraktivt at genanvende bygninger, bør man kigge på reglerne for nedrivning.

For det er meget nemmere at rive en bygning ned end at leve op til byggekrav, når man vil bevare, siger han med henvisning til en rapport fra Aalborg Universitet, der viser, at det er klimamæssigt fordelagtigt at renovere fremfor at rive ned og bygge nyt.

Han rejser desuden synspunktet, at når nu danskerne så gerne vil bo i de store byer, så kunne man måske lade yderområder falde tilbage til naturen.

»I stedet for at kæmpe så meget for at bevare landet, så lad det springe i natur i stedet,« lyder hans forslag, som han godt ved er kontroversielt.

Jan Karlshøj understreger dog, at budskabet i det nye studie er rigtig godt.

»Det er et værdifuldt stykke arbejde på byplan, hvilket der er meget brug for, og som kan bruges af politikere, når de laver lokalplaner,« siger han.

Bag studiet står forskere fra Det Kongelige Akademi i København og Aalborg Universitet. Forskerne bag har ikke ønsket at medvirke i denne artikel.

Forskningen er desuden støttet og betalt af Innovationsfonden og arkitektfirmaet Cobe.