Kampen om Danmarks areal: Byer
I denne den af serien zoomer vi ind på tre nøgleudfordringer for de danske bebyggede områder.
Læs mere herunder, eller udforsk resten af serien på introduktionssiden.
\ Del siden
Vores boligdrømme vokser – men arealet gør ikke
Bygninger fylder over 7,5 procent af Danmarks areal – og tallet stiger. Men uden en klar strategi risikerer vi, at nye boligområder ikke indfrier vores ønsker og behov.
Vi drømmer om parcelhuse med haver, moderne lejligheder midt i byen og nye kvarterer, der kan rumme både liv og fællesskab. Men Danmarks areal vokser ikke, selvom vores boligdrømme gør, og byplanlægningen halter.
I landets største byer er bygningerne steget så voldsomt i pris de senere år, at titusindvis af mennesker har kunnet score skattefrie millioner ved salg.
På landet står de ofte tilbage, usælgelige, måske tomme, i afviklede landsbyer, der vidner om tider, der var og ikke kommer tilbage.
Imens bøvler velfungerende provinshovedstæder med plads til børnefamilier, for enlige ældre mennesker bliver boende for længe i deres store parcelhuse.
Spørgsmålet er, hvordan vi bruger pladsen klogt.
I tre artikler ser vi nærmere på de mest centrale udfordringer for Danmarks bebyggede arealer:
Værd at vide om danske byer
Sådan bor danskerne
- Danmark har 2.852.000 boliger til en befolkning på ca. 6 millioner mennesker.
- 3.321.070 danskere ejer deres bolig.
- 2.589.182 danskere bor til leje.
- Lidt over 3 millioner danskere bor i parcel- og stuehuse.
- 1,99 millioner bor i lejligheder.
- 822.000 bor i rækkehuse.
- Lejligheder bebos i høj grad af lejere, mens parcelhuse typisk ejes af beboerne.
(Kilde: Danmarks Statistik (2025))
Leje og ejerskab i landets to største byer
I Region Hovedstaden bor 55 procent til leje – det eneste sted i landet, hvor lejere er i flertal.
- I København:
- 30 procent af boligerne er private udlejningsboliger.
- 19 procent er almene lejeboliger.
- 28 procent er andelsboliger (mod kun 7 procent på landsplan).
- 22 procent er ejerboliger. Det er dermed under en fjerdedel af Københavns boliger, der tales om, når der tales om eksploderende ejendomspriser.
- I Aarhus:
- 29 procent af boligerne er private udlejningsboliger
- 26 procent almene lejeboliger
- 4 procent andelsboliger
- 31 procent er ejerboliger
- 10 procent har andre ejerforhold
Førstegangskøbere i Aarhus er i højere grad nødt til at købe en ejerbolig end i København, hvor andelsboligen for mange bliver det første boligkøb.
95 procent af alt nybyggeri i Aarhus de seneste 15 år er udlejningsboliger.
(Kilder: Boligredegørelsen 2024, BILAG 1A, 1B OG 1C INDEX100, Ejendom Danmark)
By og land – to vidt forskellige boligmarkeder
I de store byer er boligpriserne steget voldsomt; mange har tjent skattefrie millioner på salg.
På landet falder priserne – og huse står tomme eller bliver usælgelige.
Mange landsbyer forsøges holdt i live, men præges af affolkning og aldrende beboere.
Planlægningen sker i dag i et kludetæppe af lokale hensyn.
Resultatet: Nogle steder skaber arkitekter velfungerende byområder – andre steder endte projekter så mislykkede, at der blev lavet tv-programmer om dem.
Danmark mangler en samlet plan
Danmark har ingen national strategi for by- og arealplanlægning.
Planlægningen sker i dag i et kludetæppe af lokale hensyn.
Resultatet: Nogle steder skaber arkitekter velfungerende byområder – andre steder endte projekter så mislykkede, at der blev lavet tv-programmer om dem.
Tænketanken CONCITO (2024) anbefaler en national arealstrategi for det bebyggede areal, med fokus på:
- Boliger
- Klima
- Grundvand
- Biodiversitet
- Friluftsliv
- Energi
Om serien 'Kampen om Danmarks areal'
Danmark er under stor forandring i denne tid:
Kyster bygges til, marker lægges om, skove får lov at gro vildt, og byerne breder sig på bekostning af det åbne land, alt imens vi forsøger at finde balancen mellem natur, klima og vækst.
I denne artikelserie dykker vi ned i de virkeligheder og dilemmaer, der former fremtidens Danmark – gennem forskningen, politiske beslutninger og menneskene, der lever midt i forandringen.
Du kan navigere mellem seriens artikler ved at trykke på prikkerne i nedenstående danmarkskort. Farverne repræsenterer seriens fem underemner, og de grå prikker er artikler, som ikke er udgivet endnu.
Artiklerne udkommer løbende i starten af 2026. Tilmeld dig Videnskab.dk's gratis nyhedsbrev, og modtag de næste artikler direkte i din indbakke.
Bag serien
Tekst og foto: Jens Renner Christensen og Marius Renner Christensen
Redigering: Ditte Holst Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jon Mathorne
Serien er støttet økonomisk af Carlsbergfondet. Videnskab.dk har fuld redaktionel frihed.
Fotografier og fortællinger fra serien udgør også den omrejsende fotoudstilling 'Det formede land', der indtil videre har besøgt Middelfart, Thisted, Aarhus og København.
