Rygterne om den danske ungdoms afhængighed af hasardspil er stærkt overdrevne. Faktisk har danske unge den suverænt laveste risiko i Norden for at blive ludomaner.
Det viser den første danske undersøgelse af spillevaner på nettet blandt 12-17-årige, lavet af SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Undersøgelsen viser, at 0,4 procent af landets unge bakser med »mulige spilleproblemer«. I Norge er tallet oppe på 6 procent.
Tilsvarende har blot 0,2 procent af danske unge »klare spilleproblemer«, mens tallet i Norge er 3,2 procent.
\ Fakta
PRØV PÅ VIDENSKAB.DK
I begge tilfælde er tallene altså mere end ti gange højere i Norge, end de er i Danmark, og et tilsvarende mønster ses, hvis man sammenligner Danmark med Sverige.
Helt sammenligneligtResultatet kommer bag på forsker på SFI, Connie Nielsen, der står bag undersøgelsen.
»Det er meget almindeligt at spille i Danmark, men vi er lidt overraskede over, at vi finder færre, der har problemer end i Norge eller Sverige. Undersøgelsen viser ikke hvorfor, det hænger sådan sammen, men det kunne være interessant at undersøge nærmere,« siger Connie Nielsen til videnskab.dk.
Connie Nielsen påpeger, at den danske undersøgelse er lavet fuldstændigt som den norske, så de to undersøgelser er fuldstændigt sammenlignelige.
\ Fakta
VIDSTE DU
Blandt unge i Danmark er det især drenge på mellem 15 og 17 år, som spiller på nettet.
De, der spiller mest, bruger gennemsnitligt 545 kroner om måneden på spil, typisk poker og oddsspil på f.eks. fodboldkampe.
Det gennemsnitlige tab er på 267 kroner om måneden.
Ikke udelukkende positivtUndersøgelsen bygger på interview over mobiltelefon med 3.814 unge. Den afslører, at danske unge primært bruger penge på nettet på poker og fodboldtipsspil som Oddset og anden bookmaking.
De gør det, fordi det er underholdende og spændende. Først på en tredjeplads kommer pengene, man spiller om - og som ellers er den vigtigste motivationsfaktor for voksne spillere. Det antyder, at spil er blevet en naturlig del af ungdomskulturen.
»Det er jo fint, at man underholder sig og har det sjovt, og det er i sig selv positivt. Men tallene er ikke udelukkende positive, for vi kan ikke være sikre på, at unge kun har et sundt forhold til spil. Vi bekymrer os stadig om, at det kan skabe nogle forkerte vaner, at det kan isolere dem, og at de måske bruger tid på bekostning af andre sunde aktiviteter, som de kan have i deres ungdom,« siger Connie Nielsen.
Mange i risikozonenSelvom kun ganske få danske unge har problemer med tid eller penge på grund af deres spil, viser undersøgelsen også, at otte procent - eller knap 33.000 unge - »udviser risikoadfærd«. Det vil sige, at de bruger forholdsvis meget tid og mange penge på spil og risikerer at blive ludomaner, hvis spilletrangen udvikler sig.
Vi kan ikke sige, at gaming fører til gambling, men vi skriver i rapporten, at grænselandet måske begynder at blive et emne, fordi gamingspil som World of Warcraft og Counter-Strike begynder at have et islæt af penge
Connie Nielsen, SFI
Unge med risikoadfærd dyrker sport lige så regelmæssigt som andre unge, men ellers stikker en række karakteristika ud.
De unge med risikoadfærd:
dyrker færre faste fritidsaktiviteter dyrker færre hobbyer dyrker oftere gaming - spil på internettet laver færre lektier hjælper mindre til derhjemme ryger mere hash ryger flere cigaretter drikker mere alkohol klarer sig dårligere i skolen har ofte forældre eller bedsteforældre, som ikke er fra Danmark og har forældre, som ikke følger så meget med i deres liv Undersøgelsen siger ikke noget om, hvad der skaber lysten til at spille. Connie Nielsen fortæller, at hun kun kan pege på, at der er sammenfald mellem ovenstående beskrivelse og det at spille. »At spil falder sammen med mere rygning og alkohol kan for eksempel hænge sammen med, at 15-17-årige drenge er dem, der spiller mest, og at de uafhængigt af det samtidig er dem med størst risiko for at møde rygning og alkohol,« lyder det.
Fase eller livsstilSFI har endnu ingen aftaler om at følge op på resultaterne, men ifølge Connie Nielsen kunne det være spændende at få penge til det.
»Det er rigtig interessant at finde ud af, om det bare er en fase, de unge lever igennem, og om de senere opfører sig, som voksne ellers gør. Der vil altid være en mindre andel, som udvikler afhængighed og får problemer, men andre kan bare bruge det som et underholdningstilbud på linje med at gå i biografen og lave andre ting med vennerne,« funderer hun.
Undersøgelsen er lavet i samarbejde med Center for Ungdomsforskning.


































