En leder i tidsskriftet Nature møder nu massiv kritik fra flere forskere.
I januar bragte Nature en leder, der under under overskriften ‘How researchers can help fight climate change in 2022 and beyond’ beskriver, hvordan forskning i teknologi og innovation er afgørende for at løse klimakrisen.
\ Hvad er en leder?
En leder er en type artikel i et skrevent medie, der fremstiller redaktionens holdning. Det er typisk en reflekterende artikel, der tager stilling til et aktuelt emne og er underskrevet af mediet. En leder skiller sig derfor ud, da den er mere subjektiv end en ordinær artikel.
Lederen, som er frit tilgængelig for alle, kommer forbi teknologier som geoengineering, CO2-fangst, elbiler og solceller. Selve kritikken går ikke så meget på, hvad der står i indlægget. Den går i højere grad på, hvad der ikke står.
Hele 14 gange nævnes ordene teknologi og innovation, mens ord som socialvidenskab og adfærd ikke optræder overhovedet. Det er helt skævt, lyder kritikken fra en række forskere, som på tværs af forskningsgrupper har indsendt flere modsvar til tidsskriftet.
En af de kritiske røster kommer fra Kristian Steensen Nielsen, der forsker i miljøpsykologi ved University of Cambridge i England.
»Natures leder fokuserer udelukkende på teknologiske løsninger, som mere innovation og sågar geoengineering, der i sig selv er vildt kontroversielt, uden så meget som at anerkende socialvidenskabens rolle i, hvordan vi kan få implementeret teknologiske løsninger, får dem opskaleret, og hvordan folk tager dem til sig,« siger Kristian Steensen Nielsen, postdoc ved University of Cambridge i England.
Det er især skuffende, fordi Nature har en række højtprofilerede undertidsskrifter, som publicerer masser af forskning inden for socialvidenskab. Derfor er de udmærket klar over, at der er mange flere nuancer til, hvordan vi afbøder klimaforandringerne, mener den danske forsker:
»Nature nyder bred anerkendelse, og de når langt ud. Derfor betyder det noget, hvad Nature foreskriver er de vigtigste videnskabelige udfordringer til at bekæmpe klimaforandringerne, og her præsenterer man en meget lille del af det store billede.«
Køber ikke Natures svar
Videnskab.dk har sendt kritikken forbi Nature og stillet dem en række spørgsmål, men de er blot vendt tilbage med et kortfattet svar:
»Vi er overbeviste om, at socialvidenskab har en grundlæggende rolle at spille i løsninger på klimakrisen, og Nature har i en årrække talt for deres betydning (nogle eksempler kan findes her, her og her). Det er klart, at der kræves en række forskningsløsninger for at imødegå klimaforandringerne, og lederen fokuserer blot på nogle af disse.«
»Vi glæder os over debat om spørgsmål, der rejses i vores ledere, og i dette tilfælde har vi udgivet en korrespondance som svar,« skriver Nature i en mail til Videnskab.dk. Korrespondancen er forskernes modsvar til lederen.
Kristian Steensen Nielsen er glad for, at Nature i et svar anerkender socialvidenskaben, men siger:
»Jeg køber dog ikke helt deres svar, da deres leder på ingen måde forsøger at afgrænse sit fokus, linker eller nikker anerkendende til andre helt centrale perspektiver, herunder socialvidenskabens centrale rolle.«
En forskergruppe fra Cambridge University har netop fået modsvar til lederen offentliggjort i Nature.
Befolkningen skal med på vognen
Kritikken taler ind i en længere historie, hvor miljøproblemer, og især også klimaforandringer, er blevet fremstillet som et problem, der mest af alt kræver tekniske løsninger at bekæmpe, påpeger Kristian Steensen Nielsen.
Teknologi er ganske vist en del af løsningen, anerkender forskeren.
\ Løfter om teknologi kan stå i vejen for handling
Et stort studie i Nature Climate Change, der ser på, hvordan forskellige klimamål er blevet framet rent historisk. Forskerne konkluderer, at hver gang der kommer et nyt klimamål, bliver løfter om nye spekulative teknologier ført frem, som kan være med til at udskyde handling.
Studiet har blandt andet set på teknologier som carbon capture & storage - kulstofopsamling og -lagring og geoengineering. Læs mere om det i artiklen: Forskere: Løfter om udvikling af klimateknologi står i vejen for hurtig handling
»Men det er ikke teknologiske udfordringer, der står i vejen for, at vi håndterer klimaforandringerne bedre. Vi har teknologien, så det er i lige så høj grad politisk, socialt og adfærdsmæssigt, vi ser udfordringerne,« argumenterer Kristian Steensen Nielsen og tilføjer:
»Flere teknologier er lovende på et meget tidligt stadie, men hvis folk ikke tager dem til sig, eller de ikke kan skaleres op, så ender de med at spille en ubetydelig rolle i at bekæmpe klimaforandringer. Socialvidenskaben kan bidrage med vigtig evidens i forhold til, hvordan nye teknologier anses og bruges af målgruppen, og hvordan man bedst sikrer deres udbredelse og korrekte anvendelse.«
Et konkret eksempel - af flere - stammer fra Kristians egen forskning i CO2-mærkninger, der siger noget om et produkts aftryk på klimaet. Her er det ikke nok blot at smide et CO2-mærke et produkt, hvis vi ikke ved, hvordan mærkningsordningens egenskaber eller mærkets design påvirker forbrugerne og virksomhederne. Det kan socialvidenskaben være med til at gøre os klogere på, mener Kristian Steensen Nielsen.
»Det kan være med til at sikre, at omstillingen sker på en etisk og inkluderende måde, så man får inddraget de mennesker, der rent faktisk bliver berørt af teknologierne eller den grønne omstilling, og det er fuldstændig overset i den her leder.«
Kan blokere for andre løsninger
Lektor Olaf Corry er enig i kritikken. Han kalder Natures leder for »deprimerende«.
»Løsningerne er altid et samspil mellem samfundsdynamikker og teknologi - 'socio-tekniske' betragtninger. Det værste er nok, at en ensidig fokus ikke bare overser løsningerne, men også blokerer for dem. Hvis de kun kan se den ene side af ligningen, så ændrer verden ikke kurs,« siger Olaf Corry, der er lektor i international politik på Institut for statskundskab ved Københavns Universitet.
Vi har lige så meget brug for humaniora som samfundsvidenskab, naturvidenskab og folk udenfor forskningsverden med deres ideer og viden, uddyber han.
»Skal man sige noget firkantet, så er naturvidenskaben god til diagnosen, men løsningerne indebærer i sidste ende en ændring af samfund og mennesker. Det hedder jo netop 'menneskabte’ klimaforandringer.«
Olaf Corry finder det slående, at forhindring af udledninger altid nævnes, mens forhindring af udvinding af fossile brændsler sjældent bliver nævnt. Det insisterende fokus på teknologi til at bremse udledninger kan betyde, at man helt fjerner blikket fra løsninger andre steder:
»Perspektivet er for snævert. Vi står alle omkring skorstenen, kigger ned i den og klør os i håret over, hvordan vi dog forhindrer udledningen. Men bag om ryggen på os graver andre kul, gas og olie op og sælger det i fred og ro. Men 'innovation' ovre i skorstensafdelingen, det må vi have,« siger Olaf Corry.
En generel tendens
Det er dog ikke noget nyt, at socialvidenskaben er blevet overset i klimakampen, lyder det fra Kristian Steensen Nielsen.
»Allerede i 1993 blev der skrevet forskningsartikler i Science, som gav udtryk for den bekymring. Og hvis man ser på, hvor forskningsmidlerne ryger hen, så går størstedelen til teknologiske eller naturvidenskabelig projekter sammenlignet med socialvidenskaben, så debatten er ikke ny.«
Samme teknologi-begejstring ser Kristian Steensen Nielsen blandt politikere, hvor naturvidenskabelig forskning og teknologisk innovation i årevis blevet er opfattet som de forskningsområder, der tillægges stor vægt i klimakampen.
Det er der flere årsager til, mener forskeren:
»Med ny teknologi kan politikerne gøre meget af det, man altid har gjort. De har bare nogle nye teknologier, man kan implementere, som så kan løse problemet, uden at man skal forholde sig til det økonomiske system, vores klimatunge livsstil og andre tilgange til klimaproblematikken, som kan være politisk upopulære.«
»Det kan for eksempel være adfærds-interventioner målrettet mod at ændre og skrue ned for vores forbrug og måden vi transporterer os på, eller i stedet at måle samfundsmæssig succes på menneskelig og naturmæssig velvære frem for økonomisk vækst.«
Men er I gode nok til selv at skubbe jeres forskning ud og gøre den tilgængelig og konkret for folk, så de kan forholde sig til den?
»Selvfølgelig skal man kigge indad, men jeg tror også, det handler om, at socialvidenskab er en anelse mere kompliceret, forstået på den måde at der er flere filosofiske tilgange til at skabe viden.«
»Derudover findes der i socialvidenskaben – modsat naturvidenskaben – sjældent generaliserende principper, hvorved evidens fra én kontekst kan generaliseres til en anden. Men jeg vil nu stadig mene, at hvis man læste en hvilken som helst sociologisk eller psykologisk artikel, så vil de fleste have direkte implikationer på blandt andet samfund og politik, og der er meget at hente.«
