Danske arkæologer åbenbarer oldgamle besværgelser

For omkring 1.300 år siden opsøgte en muslim en troldmand i byen Jerash i Jordan. Troldmanden var jødisk, men muslimen vidste, at hans magi var gammel og stærk, og han havde så inderligt brug for hjælp. Måske til beskyttelse mod ondskab eller måske til at opnå sin udkårnes gunst, vi ved det ikke.

Besværgelsen blev skrevet på en tynd sølvplade, rullet sammen og gemt i en amulet.

Den slags små sammenrullede glimt ind i menneskers inderste følelser, frygt og drømme, gemmer der sig mange af rundt omkring på museerne, men de er så skrøbelige, at ingen har kunnet folde dem ud og læse dem. Før nu.

Med sølvrullen fundet i 2014 er det lykkedes et hold forskere, ledet af arkæolog og professor Rubina Raja ved Aarhus Universitet, at bruge CT-skanning og avanceret 3D-software til at ‘folde’ sølvpladen fra Jerash ud virtuelt og se teksten.

»Det er første gang, at det nogensinde er gjort på en komplekst foldet rulle, og denne her teknik kan bruges på hvad som helst af arkæologiske artefakter, der er udsat for tryk, rulning eller foldning,« siger Rubina Raja.

Metoden åbner for at læse en række ting, der hidtil har været ulæselige.

»Der er helt klart nogle spændende nye perspektiver i det her, fordi vi kan få adgang til dokumenter, og vi kan det gøre det uden at ødelægge kildematerialet,« siger en anden arkæolog, Søren Lund Sørensen ved Freie Universität Berlin, som ikke har deltaget i studiet.

Studiet er netop offentliggjort i Nature Scientific Reports.

Fundet i et almindeligt hus

Den lille amulet blev fundet i 2014 under en udgravning, som Rubina Raja leder sammen med Achim Lichtenberger ved Ruhr-Universität Bochum, Tyskland.

Jerash er en stor by, som er specielt interessant, fordi den har været beboet af forskellige kulturer fra den græske antik over det romerske imperium frem til den tidlige islamiske periode fra midten af 600-tallet.

Byen fik et brat endeligt med et voldsomt jordskælv i år 749, og udgravningsområdet har ligget urørt siden.

I 2014 gravede de sig knap to meter ned gennem brokkerne af, hvad der viste sig at være en sammenstyrtet bolig. Hele førstesalen var styrtet ned i stueetagens køkken, og under brokkerne lå en rig samling af fantastiske genstande – hele glasflasker, mønter, nåle og vægte, keramik, en del perler og guldsmykker.

»Og så var der denne her rulle,« siger Rubina Raja.

En lille, buttet fem cm lang metalcylinder, revnet og korroderet, men som indeni gemte på den sammenrullede og krøllede sølvplade.

»Sølvpladen er kun 0,01 cm tyk – den er virkelig tyndt slået. Det er et pragteksemplar,« siger Raja.

Kan belyse en brydningsperiode

Efter omhyggelig rensning og restaurering kunne de få sedlen forsigtigt ud. De så tydeligt en linje af skrift præget på bagsiden af sølvet. Men sølvsedlen var alt for fin og skrøbelig til, at de turde prøve at folde den ud.

Ikke desto mindre ville de rigtig gerne vide, hvad der stod og på hvilket sprog. Det kunne afsløre identiteten af dem der boede i huset og fortælle om indbyggernes etniske og religiøse identitet.

»Det er spændende, fordi vi er i en brydningsfase mellem sen-antik og det muslimske. Arabisk gør sig gældende i et område, hvor sproget traditionelt har været græsk og aramæisk,« siger Søren Lund Sørensen.

Med andre ord kan rullen give en unik indsigt i, hvad der skete under et markant kulturelt skifte.

»Det kan fortælle os rigtig meget,« siger Raja.

Men hvordan kunne det lade sig gøre?

CT-skanning og 3D software

De seneste år er enkelte forskere begyndt at bruge teknologier fra de tekniske og naturvidenskabelige fag til at åbne skjulte tekster. Det er f.eks. lykkedes at læse udviskede og overskrevne værker af Archimedes og tekster på forkullede papyri fra Herculanum ved at måle atomerne fra det originale blæk. Men det, som vakte forskernes opmærksomhed, var en blyrulle, som det er lykkedes at udfolde vha. CT-skanning.

En CT-skanner er en avanceret røntgen-maskine, der skanner et objekt i mange tynde skiver, som derefter samles virtuelt på en computer.

Det viste sig, at sølvrullens krøllede og bulede form var meget mere kompleks end blyrullens, så de havde brug for specialister.

Dem fandt de i firmaet Volume Graphics i Heidelberg, Tyskland, som laver software til blandt andet flysikkerhed, hvor man skal finde ud af, hvordan materialer opfører sig, når de krølles.

Sammen med ingeniørerne kunne en sprogforsker møjsommeligt identificere flader og bogstaver og langsomt rulle hele sølvsedlen ud og rekonstruere 17 linjer med fine bogstaver.

»Processen var helt vildt fascinerende – det er jo lidt ligesom at løse en gåde‚« siger Rubina Raja.

Hemmeligt magisk sprog

Den første linje består af magiske græske tegn, som besværgelser ofte indledes med, mens resten er arabiske tegn. Men de kan bare ikke læses.

»Vi har haft den ude til verdens førende filologer, og alle kommer til konklusionen, at de ikke kan læse det, og det må være pseudo-arabisk. De er ret skuffede,« siger Rubina Raja.

»Ofte skrev man i et hemmeligt magisk sprog, der ikke betød noget, men man skal huske, at meget få mennesker i antikken kunne læse og skrive, så skrift i sig selv havde en magisk værdi.«

Hun tolker besværgelsen, som om den er skrevet af professionel magiker, der kunne skrive på semitisk og græsk, men en dag fik besøg af en arabisk person, som også ville have en besværgelse.

Så skrev magikeren med den slags arabiske bogstaver, han nu lige kendte, og den arabiske person gik hjem og gemte amuletten i huset.

»De var aldrig ment til at blive læst igen, så det var egentlig lige meget, at der ikke stod noget,« siger Raja.

Men blandingen af græske og arabiske bogstaver er spændende i sig selv, fordi det viser, at man overtager de græske magiske bogstaver i stedet for at opfinde nye tegn selv.

»Man har talt meget om at alle græsk-romerske og semitiske traditioner endte med den arabiske erobring, men det her er et rigtig godt eksempel på, at man faktisk overtager de fænomener, eller at de allerede er en del af ens kultur,« siger Rubina Raja.

Ny teknik åbner op for studier af flere magiske sedler

Den nye teknik åbner nu op for studier af mange magiske sedler, der ligger ulæste rundt omkring.

»Det kan give en masse viden om hvad der stod. Hvor mange af dem står der noget på? Hvor mange er et hemmeligt sprog? Og hvilke sprog er de skrevet på i den her region over en længere periode?,« siger hun.

»Det vil give os et mere nuanceret blik på de her kontinuiteter og forandringer i samfundet fra det 2. århundrede og så helt op i det 9. århundrede.«