Dansk epidemi i 1952 skabte stor frygt – og medførte videnskabelige gennembrud

I øjeblikket har tusindvis af mennesker på verdensplan problemer med at trække vejret.

De hårdest ramte COVID-19-patienter er nødt til at have hjælp for at få tilstrækkeligt med ilt. Men i flere lande - herunder USA - melder forskere om mangel på respiratorer.

Situationen minder på flere måder om en voldsom epidemi med virussygdommen polio, som ramte København i sensommeren 1952.

»Polio og COVID-19 er to vidt forskellige sygdomme, men de har tilfælles, at begge sygdomme kan resultere i åndedrætsbesvær. Under polioepidemien kunne man i høj grad tale om mangel på respiratorer - børn døde, fordi de ikke kunne trække vejret,« fortæller Henrik Permin, som er overlæge på lungemedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital, hvor han blandt andet passer COVID-19-patienter.

Han har desuden kendt og interviewet flere af de læger, som under polioepidemien i 1952-53 måtte tage drastiske og innovative tiltag i brug for at redde patienter, som gispede efter vejret.

Epidemi skabte udvikling

Den danske polioepidemi i 1952-53 kostede 348 mennesker livet - primært børn og unge - og flere tusinde blev efterladt med lammelser, som fortsat plager danskere i dag.

Men den tragiske situation satte samtidig skub i en medicinsk og teknologisk udvikling i Danmark, som endte med at redde menneskeliv - også uden for Danmarks grænser.

»Under polioepidemien udviklede de danske læger en sensationel behandling. Behandlingen blev også kopieret i mange andre lande og har reddet rigtig mange menneskeliv,« fortæller Morten Arnika Skydsgaard, som forsker i lægevidenskabens historie og er museumsinspektør ved Steno Museet under Aarhus Universitet.

»Polioepidemien medførte også en teknologisk revolution, som blandt andet betød, at man begyndte at producere respiratorer i Danmark,« tilføjer han.

Igangsætter forskning

På samme måde knokler forskere verden over i øjeblikket på at udvikle vacciner og behandlinger mod COVID-19.

Hver eneste dag udkommer nye videnskabelige studier om coronavirus, og vi har på kort tid fået omfattende viden om den usynlige fjende, som har sat vores samfund i stå.

»Det er rart at se, hvad verdenssamfundet kan gøre, når det står sammen,« siger vaccine-forsker Anders Fomsgaard, der er overlæge på Statens Serum Institut i en tidligere artikel på Videnskab.dk.

Også i Danmark har det videnskabelige samfund på kort tid mobiliseret store millionbeløb og nye forskningsprojekter i coronavirus - du kan få en oversigt over dansk coronaforskning i denne artikel.

Forsker: Lær af polio

»Vi lever i en skræmmende tid, og coronavirus spreder sig på måder, som vækker mindelser om polio.«

»Derfor er det lærerigt at huske, hvordan vi næsten har fået udryddet polio, og det er en påmindelse om, hvad vi er i stand til at gøre, når vi møder en fælles fjende,« skriver Carl Kurlander, som er seniorforsker ved University of Pittsburgh, i en artikel på The Conversation.

I artiklen beskriver han, hvordan poliovaccinen endte med at føre til en sejr over »den mest frygtede sygdom i det 20. århundrede.«

Vaccine stoppede polio

Det var den amerikanske virolog, Jonas Salk, som i 1950’erne stod bag den første succesrige poliovaccine. Han tog aldrig patent på sit arbejde, men anså det for at være det samme som at »tage patent på Solen.«

Dermed kunne Statens Serum Institut hurtigt påbegynde en produktion af Jonas Salks vaccine, og i 1955 blev Danmark det andet land i verden, som indførte vaccination mod polio.

»Historien om polio er et rigtig godt eksempel på vacciners kraft. I dag er polio udryddet i Danmark, og der er kun få tilfælde tilbage på verdensplan,« siger Morten Arnika Skydsgaard.

Flere organisationer såsom Læger Uden Grænser lægger i øjeblikket pres på medicinalfirmaer og andre producenter for at droppe patenter og profit på vacciner, lægemidler og tests, som kan bruges til bekæmpelse af COVID-19-pandemien.

I lande såsom Canada, Tyskland og Chile har regeringerne allerede taget skridt mod at kunne omgå patenter i forbindelse med pandemien.

Skar hul i halsen på børn

Selvom den amerikanske poliovaccine har fået en større plads i verdenshistorien, førte kampen mod polio i Danmark også til flere videnskabelige gennembrud.

Disse gennembrud udsprang primært fra Blegdamshospitalet i København, som dengang tog sig af smitsomme sygdomme i hovedstaden.

Under polioepidemien i sensommeren 1952 kom der alvorligt pres på hospitalet, som blev overstrømmet af nye poliopatienter dag og nat.

Epidemien kaldte på drastiske og innovative tiltag - og det var netop hvad lægerne på Blegdamshospitalet tog i brug:

De begyndte at skære hul i halsen på de værst ramte patienter og førte gummislanger ned i deres luftveje. En iltflaske blev koblet sammen med hvert barn, og med håndkraft blev der nu pumpet ilt ned i barnets lunger. 24 timer i døgnet.

Du kan læse meget mere om behandlingen i artiklen Kæmpe respiratormangel under dansk epidemi i 50'erne: Læger skar hul i halsen på patienter.

Studerende 'trak vejret' for patienter

Hundredvis af lægestuderende og tandlægestuderende blev i løbet af kort tid rekrutteret til at blæse ilt - og dermed liv - i de hårdt ramte poliopatienter. Vel at mærke med håndkraft.

»Det lyder måske drastisk, men det virkede, og det reddede rigtig mange liv,« siger overlæge Henrik Permin.

»I øjeblikket er der intet, der tyder på, at vi kommer til at mangle respiratorer i Danmark under coronakrisen. Men hvis det skulle ske, ville vi i princippet godt kunne genbruge metoden og redde liv på den måde.«

Han påpeger dog, at metoden næppe er realistisk, blandt andet fordi den kræver et kæmpe mandskab.

'Revolutionerende behandling'

‘Den københavnske model’ til poliobehandling vakte ikke blot opsigt i Danmark men også i udlandet.

»Det var en revolutionerende behandling, og den fik mange patienter til at overleve, som ellers ville være døde. Derfor vakte den også stor opsigt og anerkendelse i udlandet,« siger Ion Meyer, som er samlingschef på Medicinsk Museion i København.

Alt tyder på, at ingen af de ansatte på Blegdamshospitalet blev smittet med polio, selvom de tilbragte timevis sammen med poliopatienter, som de ‘trak vejret for’.

Men den iboende risiko medførte, at Foreningen af Danske Lægestuderende (FADL) blev oprettet til at varetage de studerendes interesser, når de håndventilerede patienter.

Samarbejde er nøglen

Spørger man overlæge Henrik Permin, mener han, at en vigtig årsag til Blegdamshospitalets fremskridt i poliobehandlingen var et tæt samarbejde mellem forskellige specialer og faggrupper.

»Det er måske den vigtigste lære fra polioepidemien i 1952: At det er vigtigt at have et team af forskellige eksperter samlet på ét sted,« siger Henrik Permin, som har skrevet om polioepidemien i flere fagtidskrifter.

»Vi forsøger faktisk at gøre det samme i øjeblikket ved at samle coronapatienterne på lidt færre hospitaler og afdelinger, så vi hurtigt kan få opbygget en erfaring og ekspertise,« tilføjer han.

Et heldigt sammentræf

Som eksempel nævner han, at man under polioepidemien i 1952 havde et dygtigt laboratorium på Blegdamshospitalet. Laboratoriet lavede analyser af poliopatienternes blod for at måle indholdet af ilt og CO₂.

»I begyndelsen vidste man ikke, hvorfor polio-patienterne døde. Men ved hjælp af analyser af blodet fandt man ud af, at mange døde, fordi de fik en ophobning af CO2 i blodet. Derfor spillede blodanalyserne også en afgørende rolle for behandlingen,« siger Henrik Permin og tilføjer:

»Så det var et heldigt sammentræf, at man havde så mange kapaciteter samlet på ét sted. Narkoselæger, et godt laboratorium til blodanalyser og en politisk dygtig chef, som kunne organisere og skaffe penge til det hele.«

Det går hurtigere i dag

Dermed mener Henrik Permin, at det tværfaglige samarbejde var nøglen til den succesrige behandlingsmodel, som blev udviklet under polioepidemien i København.

»Dengang var der fortsat meget, man ikke vidste om polio, ligesom der stadig er meget vi ikke ved om corona.«

»Men udviklingen vil formentlig gå meget hurtigere i dag, fordi der er tale om en pandemi. Hele verden arbejder på at finde løsninger,« slutter Henrik Permin.