Sponseret af Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond har betalt for produktionen af dette indhold.

Danmarks første narkomaner var læger
Læger var blandt de første egentlige stofmisbrugere i Danmark. De fik diagnosen morfinisme og kom på sindssygehospital. Det afslører den første kortlægning af stofmisbrugets danske historie før 1960’erne.

Indtil den første lov mod narkotika blev vedtaget, kunne læger beholde deres job og praksis, selv om de udskrev for meget morfin eller selv tog stoffer. (Foto: Shutterstock)

Indtil den første lov mod narkotika blev vedtaget, kunne læger beholde deres job og praksis, selv om de udskrev for meget morfin eller selv tog stoffer. (Foto: Shutterstock)

Modvilligt lod en midaldrende mand sig indskrive på Vordingborg Sindssygehospital i 1944.

Manden, som til daglig var overlæge, havde taget morfin i mere end 20 år. Under tidligere afvænninger havde han hverken vist tegn på psykopatisk degeneration eller »den for morfinisterne sædvanlige depravation,« skrev psykiateren i hans journal.

Men denne gang var overlægen opfarende, og han blev skilt, mens han var indlagt.

»Brug af stoffer: Dolatin og Morfin. Også alkohol. 2 børn. Ind. 19.8.44 ud 12.2.45. Tidligere indlagt på Augustenborg 8 md. I 1941 morfinisme. Misbrug begyndt 1925-26 iflg. Pt. Årsag arbejde og 'vanskelige private forhold',« står der i journalen.

Overklassen på stoffer

Overlægens journal gengiver en typisk misbrugshistorie fra starten af 1900-tallet, fortæller historiker Jesper Vaczy Kragh.

»Dengang var lægerne klart den største gruppe, som kom i behandling for stofmisbrug, fordi de havde adgang til morfin. Lægehustruer var også en af de store grupper. Når man går tilbage i tiden, var det folk i de højere sociale lag, der blev afhængige,« siger Jesper Vaczy Kragh, der er lektor på Københavns Universitets Institut for Folkesundhed, Medicinsk Museion. 

Fakta

Kokain som afvænning

Morfin var ikke det eneste stof, intellektuelle blev afhængige af i starten af 1900tallet: Kokain var et andet almindeligt stof, som intellektuelle brugte til at forbedre deres arbejdsevne.

»Man troede ikke, at kokain var vanedannende. I 1880’erne og 90’erne brugte psykiaterne endda kokain til at afvænne folk fra morfin, « fortæller Jesper Vaczy Kragh.

Han er i gang med et forskningsprojekt, som har fået støtte fra Det Frie Forskningsråd. Formålet er at kortlægge stofmisbrugets danske historie mellem 1870 og 1955.

Læger på social deroute

Overlægens misbrug startede, da han som ung studerende levede et udsvævende liv med »tvivlsomme damer«, fortalte hans kone i 1925, da hun første gang gjorde myndighederne opmærksom på, at hendes ægtefælle ikke kunne holde fingrene fra morfinsprøjten. Under den tyske besættelse var det kolleger, der indberettede ham.

Allerede året efter blev han igen indlagt for morfinisme, denne gang på Frederiksberg Hospital. Så stopper hans journal. Ifølge Jesper Vaczy Kragh var det helt normalt, at datidens danske læger kunne opretholde et misbrug i årevis og arbejde ved siden af.

»Men der var også en høj selvmordprocent blandt dem. Mange endte i en eller anden form for social deroute, blev forgældede og mistede deres patienter. Mange var ikke i stand til at opretholde deres praksis på sigt,« siger han.

Morfinisme var en psykiatrisk diagnose

Sin viden har Jesper Vaczy Kragh fra 4.000 stofmisbrugeres journaler, brevudvekslinger, avisartikler og andre kilder, som han er i gang med at gennemgå.

De fleste journaler stammer fra psykiatrien, for helt op til 1960’erne opfattede man stofmisbrug som en psykiatrisk diagnose med betegnelsen morfinisme.

I starten af 1900-tallet kunne læger bruge løs af patienternes morfin uden at få frataget deres praksis. (Foto: Colourbox)

»Afvænningen bestod i, at man reducerede dosis over en periode. Man mente, at selve opholdet på psykiatrien var behandling i sig selv – det, at man kom væk fra sit miljø og ud på et psykiatrisk hospital, som dengang ofte lå i landlige omgivelser. Men de fleste misbrugere røg tilbage igen. Når man gennemgår kilderne, bemærker man, at deres tilbagefaldsprocent er stor,« siger Jesper Vaczy Kragh.

Morfin mod hovedpine og menstruation

Læger, som kom på afvænning, fordi deres misbrug var blevet indberettet til myndighederne, opfattede det ofte ikke selv som et problem, at de dagligt tog præparater som morfin og kokain, kan Jesper Vaczy Kragh se i deres journaler:

»Mange begyndte at tage morfin, fordi de havde forskellige former for kroniske smerter. De oplevede, at smerterne forsvandt, og at de blev bedre til deres arbejde. Da man begyndte at bruge morfin i lægeverdenen, så man det som et vidundermiddel, som man gav mod alt fra astma til hovedpine og menstruationssmerter.«

»Men man var ikke helt klar over, hvad man introducerede, for lægemidlerne skulle ikke testes og godkendes, som de skal i dag. Man kunne hurtigt sende et nyt præparat ud, og på apoteket kunne man for eksempel købe hostesaft med heroin i. Først omkring 1880’erne begyndte man at forstå, at morfin kan være skadeligt,« siger Jesper Vazcy Kragh og tilføjer, at misbruget alligevel fortsatte langt ind i 1900-tallet.

Pusherne rykkede til Nyhavn

Mens det i starten af 1900-tallet stadig især var læger, apotekere og deres venner fra overklassen, der kunne få fingre i euforiserende stoffer som morfin og kokain, begyndte stofmisbrugernes profil at ændre sig under 2. Verdenskrig:

I 1940’erne berettede avisartikler om skumle typer fra arbejderklassen, som solgte stjålne morfinpræparater og falske medicinrecepter på det sorte marked.

Fakta

Stofmisbrugere blev diagnosticeret som psykopater

Op til 1950’erne var det almindeligt, at stofmisbrugere fik diagnosen morfinisme.

Men da narkoen spredte sig til arbejderklassen under 2. Verdenskrig, begyndte psykiaterne også at uddele diagnosen psykopati til stofmisbrugere. Det skyldes, at der ofte fulgte kriminalitet og andre sociale problemer med arbejderklassens narkotikaforbrug.

Kriminelle stofmisbrugere, som havde fået diagnosen psykopati, blev fængslet på lukkede afdelinger, ligegyldigt hvilken lovovertrædelse de havde begået.

Kilde: Jesper Vaczy Krag

»Tidligere var morfin et ret dyrt præparat. Men i 30’erne og 40’erne blev præparaterne billigere, og der blev indført sygeforsikringer og lignende tilskudsordninger. Under besættelsen fik man et sort marked i København, hvor man blandt andet handlede med stoffer,« fortæller Jesper Vazcy Kragh.

»Stofferne blev solgt på barer og knejper i Nyhavn. Pusherne var sortbørshandlere og som regel selv misbrugere. Nogle kendte læger, som de vidste, ville udskrive morfin eller kokain. Andre lavede indbrud på apoteker eller brugte falske recepter,« fortsætter han.

Første lov om euforiserende stoffer i ’55

Under den tyske besættelse, hvor kriminalitet begyndte at følge med danskernes stofmisbrug, startede en egentlig offentlig debat om problemet.

»Vi skal helt op til 1940’erne, før man begyndte at diskutere stofmisbrugsproblemer offentligt. Da pressen begyndte at skrive om narkotikaproblemerne i Nyhavn, nedsatte man en statslig kommission, og i 1955 fik man den første lov om euforiserende stoffer.«

Læger på stoffer kunne få frataget praksis

Indtil den første lov mod narkotika blev vedtaget, kunne læger beholde deres job og praksis, selv om de udskrev for meget morfin eller selv tog stoffer. Blev deres misbrug indberettet til stadslægen, kom de på afvænning, men når opholdet var slut, kunne de vende tilbage til deres patienter. Først fra 1955 risikerede de at få frataget deres praksis, hvis de havde et alvorligt misbrug.

»Nu indledte man en hård kurs: Hvis man handlede med euforiserende stoffer, kunne man få en fængselsdom på op til to år, og myndighederne fik mulighed for at gribe ind over for læger, der udskrev for meget medicin – for eksempel ved at fratage dem retten til at udskrive stoffer eller til at praktisere,« siger Jesper Vaczy Kragh. 

Jesper Vaczy Kragh har tidligere forsket i psykiatriens Danmarkshistorie og har skrevet bogen 'Det Hvide Snit - Psykokirurgi og dansk psykiatri 1922-1983'.

Ung læge forsømte sin patienter

Mange læger, der mellem 1870 og 1955 blev afhængige af medicin, røg ud og ind af datidens sindssygehospitaler uden at blive afvænnet.
Alligevel fik de lov til at beholde deres praksis.

En ung læge fra Jylland tog så meget morfin og kokain, at han forsømte sine patienter, står der i hans journal:

»Jr. Nr. 4950. Navn XX. 27 år. Født 1870. Læge. Gift. 1 barn. Født Jylland. Ind og ud flere gange Sindssygehospitalet i Vordingborg, 1898-99, 1901-02. Diagnose, Morfinisme, Hypokondri. Søn af distriktslæge. Tog embedseksamen i 1894. Var hos forskellige læger, derefter praktiserende læge i Gilleleje. Gift 1 år. Velbegavet, godmodig og afholdt. Arbejdsstress omkring 50 besøg pr dag fordelt på 6-7 vognture. Får kun lidt søvn. Brugte også kokain. Træthed. Ikke sikre oplysninger om årsag. Brugt 1-1½ gram dagligt. Både kokain og morfin. Fået skift i humør vredagtig m.m. Forsømmer patienter kommer først senere end lovet m.m. I forbindelse med afvænningen ”Han synes ikke at føle anger over at være kommet ind på cocain-morfin-misbrugen og knap nok at have blik for det alvorlige og farefulde derved. Han taler ret nonchalent derom og mener, at der næppe er en fare for, at han efter afvænningen skal falde tilbage, ’det skulle da være, hvis han selv vilde’”.«

Kvinder med hang til morfin

Også kvinder fra overklassen kunne få hang til euforiserende morfindråber. Som regel startede kvindernes misbrug, fordi de havde smerter. Smerterne blev lindret, men trangen til morfin forsvandt ikke.

I Rødby var en læge så rundhåndet med recepterne til en ung kvinde med svangerskabsforgiftning, at hun fem år efter graviditeten blev indlagt med morfinisme på Vordingborg Sindssygehospital:

»Jr. Nr. 4657. Navn XX. Født i England, bosat Rødby, gods. Gift med godsejer, 2 børn. 26 år. F. 11.3.1870. Ind. 29.3,1896 ud 31.5.1896. ”Neurasteni og morfinisme, langsom afvænning, helbredelse”. Datter af en etatsråd og godsejer. Gift som 21-årig. Beskrives som svagelig som barn. Rygsmerter. Problemer under graviditet, opkastninger, to gange gravid. ”Kort tid efter giftemål, altså for ca. 5½ år siden, begyndte hun at få morfin af lægen, når der var noget i vejen på den ene eller anden måde”. Fik meget morfin under svangerskab. Indsprøjtninger 3-4 gange daglig. ”Morfin var det eneste der kunne skaffe hende ro” Selv begyndt at injicere. ”Hun indlægger sig nu godvillig for at gennemgå en afvænningskur”. 9.3.1898. Afvænnes over en periode fra til 31. maj, hvor hun udskrives som helbredt. Brev til Helweg i juni 1896. fra mand. Konen har det bedre, ikke i misbrug. Sidste notat i journal.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk