Danmarks første narkomaner var læger

Modvilligt lod en midaldrende mand sig indskrive på Vordingborg Sindssygehospital i 1944.

Manden, som til daglig var overlæge, havde taget morfin i mere end 20 år. Under tidligere afvænninger havde han hverken vist tegn på psykopatisk degeneration eller »den for morfinisterne sædvanlige depravation,« skrev psykiateren i hans journal.

Men denne gang var overlægen opfarende, og han blev skilt, mens han var indlagt.

»Brug af stoffer: Dolatin og Morfin. Også alkohol. 2 børn. Ind. 19.8.44 ud 12.2.45. Tidligere indlagt på Augustenborg 8 md. I 1941 morfinisme. Misbrug begyndt 1925-26 iflg. Pt. Årsag arbejde og 'vanskelige private forhold',« står der i journalen.

Overklassen på stoffer

Overlægens journal gengiver en typisk misbrugshistorie fra starten af 1900-tallet, fortæller historiker Jesper Vaczy Kragh.

»Dengang var lægerne klart den største gruppe, som kom i behandling for stofmisbrug, fordi de havde adgang til morfin. Lægehustruer var også en af de store grupper. Når man går tilbage i tiden, var det folk i de højere sociale lag, der blev afhængige,« siger Jesper Vaczy Kragh, der er lektor på Københavns Universitets Institut for Folkesundhed, Medicinsk Museion.

Han er i gang med et forskningsprojekt, som har fået støtte fra Det Frie Forskningsråd. Formålet er at kortlægge stofmisbrugets danske historie mellem 1870 og 1955.

Læger på social deroute

Overlægens misbrug startede, da han som ung studerende levede et udsvævende liv med »tvivlsomme damer«, fortalte hans kone i 1925, da hun første gang gjorde myndighederne opmærksom på, at hendes ægtefælle ikke kunne holde fingrene fra morfinsprøjten. Under den tyske besættelse var det kolleger, der indberettede ham.

Allerede året efter blev han igen indlagt for morfinisme, denne gang på Frederiksberg Hospital. Så stopper hans journal. Ifølge Jesper Vaczy Kragh var det helt normalt, at datidens danske læger kunne opretholde et misbrug i årevis og arbejde ved siden af.

»Men der var også en høj selvmordprocent blandt dem. Mange endte i en eller anden form for social deroute, blev forgældede og mistede deres patienter. Mange var ikke i stand til at opretholde deres praksis på sigt,« siger han.

Morfinisme var en psykiatrisk diagnose

Sin viden har Jesper Vaczy Kragh fra 4.000 stofmisbrugeres journaler, brevudvekslinger, avisartikler og andre kilder, som han er i gang med at gennemgå.

De fleste journaler stammer fra psykiatrien, for helt op til 1960’erne opfattede man stofmisbrug som en psykiatrisk diagnose med betegnelsen morfinisme.

»Afvænningen bestod i, at man reducerede dosis over en periode. Man mente, at selve opholdet på psykiatrien var behandling i sig selv – det, at man kom væk fra sit miljø og ud på et psykiatrisk hospital, som dengang ofte lå i landlige omgivelser. Men de fleste misbrugere røg tilbage igen. Når man gennemgår kilderne, bemærker man, at deres tilbagefaldsprocent er stor,« siger Jesper Vaczy Kragh.

Morfin mod hovedpine og menstruation

Læger, som kom på afvænning, fordi deres misbrug var blevet indberettet til myndighederne, opfattede det ofte ikke selv som et problem, at de dagligt tog præparater som morfin og kokain, kan Jesper Vaczy Kragh se i deres journaler:

»Mange begyndte at tage morfin, fordi de havde forskellige former for kroniske smerter. De oplevede, at smerterne forsvandt, og at de blev bedre til deres arbejde. Da man begyndte at bruge morfin i lægeverdenen, så man det som et vidundermiddel, som man gav mod alt fra astma til hovedpine og menstruationssmerter.«

»Men man var ikke helt klar over, hvad man introducerede, for lægemidlerne skulle ikke testes og godkendes, som de skal i dag. Man kunne hurtigt sende et nyt præparat ud, og på apoteket kunne man for eksempel købe hostesaft med heroin i. Først omkring 1880’erne begyndte man at forstå, at morfin kan være skadeligt,« siger Jesper Vazcy Kragh og tilføjer, at misbruget alligevel fortsatte langt ind i 1900-tallet.

Pusherne rykkede til Nyhavn

Mens det i starten af 1900-tallet stadig især var læger, apotekere og deres venner fra overklassen, der kunne få fingre i euforiserende stoffer som morfin og kokain, begyndte stofmisbrugernes profil at ændre sig under 2. Verdenskrig:

I 1940’erne berettede avisartikler om skumle typer fra arbejderklassen, som solgte stjålne morfinpræparater og falske medicinrecepter på det sorte marked.

»Tidligere var morfin et ret dyrt præparat. Men i 30’erne og 40’erne blev præparaterne billigere, og der blev indført sygeforsikringer og lignende tilskudsordninger. Under besættelsen fik man et sort marked i København, hvor man blandt andet handlede med stoffer,« fortæller Jesper Vazcy Kragh.

»Stofferne blev solgt på barer og knejper i Nyhavn. Pusherne var sortbørshandlere og som regel selv misbrugere. Nogle kendte læger, som de vidste, ville udskrive morfin eller kokain. Andre lavede indbrud på apoteker eller brugte falske recepter,« fortsætter han.

Første lov om euforiserende stoffer i ’55

Under den tyske besættelse, hvor kriminalitet begyndte at følge med danskernes stofmisbrug, startede en egentlig offentlig debat om problemet.

»Vi skal helt op til 1940’erne, før man begyndte at diskutere stofmisbrugsproblemer offentligt. Da pressen begyndte at skrive om narkotikaproblemerne i Nyhavn, nedsatte man en statslig kommission, og i 1955 fik man den første lov om euforiserende stoffer.«

Læger på stoffer kunne få frataget praksis

Indtil den første lov mod narkotika blev vedtaget, kunne læger beholde deres job og praksis, selv om de udskrev for meget morfin eller selv tog stoffer. Blev deres misbrug indberettet til stadslægen, kom de på afvænning, men når opholdet var slut, kunne de vende tilbage til deres patienter. Først fra 1955 risikerede de at få frataget deres praksis, hvis de havde et alvorligt misbrug.

»Nu indledte man en hård kurs: Hvis man handlede med euforiserende stoffer, kunne man få en fængselsdom på op til to år, og myndighederne fik mulighed for at gribe ind over for læger, der udskrev for meget medicin – for eksempel ved at fratage dem retten til at udskrive stoffer eller til at praktisere,« siger Jesper Vaczy Kragh.

Jesper Vaczy Kragh har tidligere forsket i psykiatriens Danmarkshistorie og har skrevet bogen 'Det Hvide Snit - Psykokirurgi og dansk psykiatri 1922-1983'.