Coronakrisen er en katastrofe, men nogle få, gode ting vil formodentlig komme ud af den

For at gøre det helt klart – og formodentligt også få nogle ’trolls’ til at klikke videre - vil jeg gerne gøre to observationer.

Først og fremmest så byder jeg selvfølgelig ikke pandemien velkommen. Den vil forårsage død, bekymring, besvær samt stor fysisk og økonomisk lidelse.

Liv og levebrød vil blive ødelagt. Byrden vil falde hovedsageligt på de gamle, de svage og de fattige.

Og for det andet, at antyde den slags ting er ganske trættende. Det burde være åbenlyst for normalfungerende mennesker med et gennemsnitligt, moralsk kompas.

Når det er sagt, så lad os komme i gang:

1. Det vil få os til at indse, at nationale grænser er kunstige

Virussen bærer ikke på et pas eller anerkender grænseovergange.

Den eneste metode, der kan stoppe spredningen, er ved at lukke grænserne helt, så ingen mennesker eller gods kan krydse dem, og selv ikke de mest radikale nationalister mener, at det er en god idé.

At gøre det ville være det samme som at erklære landene for fængsler, hvor ingen kunne komme ind og ud – eller i hvert fald ikke komme tilbage, hvis de forlod landet.

I en verden, hvor vi alt for henkastet formoder, at grænser er væsentlige for os, gør det ingen skade at blive mindet om det simple faktum, at mennesker bor i en udelelig verden.

Samarbejde mellem lande er et essentielt element, når det kommer til at bekæmpe pandemien. Det samarbejde vil formodentlig komme til at underminere nationalistisk retorik.

2. Det vil få at os indse, at mennesker ikke er øer.

Den atomistiske billiard-kugle-model af mennesket – en model, der dominerer politisk og etisk tænkning i Vesten – er biologisk set til grin og giver ikke meget mening for en sociolog.

Vores individuelle grænser er porøse.

Vi blender ind i mennesker omkring os, og vi påvirker og påvirkes af både det gode fra omgivelserne, men også dårligdomme.

Smitsomme sygdomme er en gavnlig påmindelse om vores sammenbundethed.

Det kan måske hjælpe os med at genetablere en stærkere følelse af fællesskab.

3. Det kan opmuntre til en korrekt lokalisme

Internationalisme bliver måske boostet. Det håber jeg.

Men hvis vi er lukket inde med hinanden i lokale karantæner, kan det måske give os en chance for at lære de naboer og familiemedlemmer at kende, vi måske ellers havde ignoreret.

Måske vil vi efterfølgende indskrænke vores store omgangskredse, og dermed lægge et større fokus på de mennesker, der allerede er omkring os.

Vi finder måske ud af, at vores lokale skove er endnu smukkere end fremmede strande, og at de lokale landmænd gror bedre og billigere mad end dét, der må transporteres hertil tværs over kloden (og dermed gør stor skade på klimaet).

4. Det kan opmuntre til altruisme

Nødsituationer har en tendens til at få det bedste og det værste frem i os.

En pandemi kan fremkalde og fostre altruistiske (selvopofrende, red.) helte.

5. Det kan minde os om nogle forsømte grupper i samfundet

Dødelighed og alvorlig sygdom er langt højere blandt de ældre og dem, der lider af andre sygdomme.

Vi plejer at forholde os mest til de sunde og raske, og derfor laver vi også lovgivning, der passer til det menneskesyn.

Pandemien bør minde os om, at de ikke er de eneste, der har interesser på spil.

6. Det kan gøre fremtidige pandemier mindre sandsynlige

Dét, vi lærer under coronavirus-pandemien, vil vi kunne drage nytte af i fremtiden.

Vi vil være mere realistiske omkring faren ved virusser, der muterer og smitter fra art til art.

Hele idéen om folkesundhed er blevet rehabiliteret.

Det er klart, at et privat sundhedsvæsen ikke kan være hele løsningen.

Meget er lært om inddæmning og afbødning af smitsomme sygdomme.

Der gøres anstrengelser fra både det private og offentlige hen mod at udvikle en vaccine, og det betyder, at vacciner mod fremtidige virale udfordringer formodentlig vil kunne blive udviklet meget hurtigere som et resultat heraf.

7. Det kan formodentlig gøre os mere realistiske omkring medicin

Medicinfaget er ikke altvidende. At erkende det kan gøre os mere opmærksomme på vores sårbarheder.

Konsekvenserne heraf er svære at forudsige, men at leve i verden, som den egentlig er, i stedet for i en illusorisk virkelighed, er formodentlig en god ting.

Og at erkende vores egen sårbarhed kan måske gøre os mere ydmyge og mindre arrogante.

8. De vilde dyr kan drage fordel

Kina har indført et permanent forbud mod handel og konsumering af vilde dyr.

Det er et meget stort skridt i den rigtige retning set fra både et naturbevarelse-, dyrevelfærds- og folkesundhedsperspektiv.

Forhåbentlig vil andre nationer følge i kølvandet.

Charles Foster er ikke affilieret med andre virksomheder eller organisationer, der kan drage nytte af artiklen. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Thea Kjærulff Torp.