Computerprogram skal afsløre Shakespeares stil

Amerikanske forskere scanner Shakespeare, indekserer ordene og propper kunsten ind i statistiske grafer. Men hvad kommer der ud af det?

»Vi undgår teksternes meningsindhold,« siger Michael Correll fra University of Wisconsin-Madison.

Han har stået i spidsen for udviklingen af to computerprogrammer, som ikke knuser tal, men ord. Programmerne gør det muligt for litteraturforskere at scanne enorme tekstmængder og se mønstre, men altså ikke mening i sig selv.

»Vi kalder det afstandslæsning (distanced reading),« forklarer han.

»Man skal have afstand til teksten. Hvis du går op i meningsindholdet, går du glip af, hvordan forfatteren bruger ord. Og vi er mest optaget af, hvordan ord skaber mening, snarere end meningen i sig selv,« siger Correll.

Fagområdet kaldes retorisk analyse, og problemet for fagfolkene har været at gå fra nærlæsning af særligt interessante afsnit til større tekstsamlinger.

Annonce:

At gøre det uden hjælp fra computere kræver et enormt arbejde.

Computeren zoomer ind

Tidligere software har ganske vist hjulpet forskerne til enten at nærstudere eller til at danne det store billede af hele bøger eller bogsamlinger.

Men programmet, som Michael Correll og kollegerne har udviklet, kombinerer de to synsvinkler. Det gør det muligt at gå fra helheden til små dele af teksten.

For at kunne zoome på den måde, består programmet af to enheder: CorpusSeperator for helhedsbilledet og Text Viewer for nærstudierne af de enkelte ord og afsnit.

Forskerne kan se mønstrene som farvede punkter i et diagram og gå direkte fra disse mønstre ned i overraskende egenskaber i den konkrete tekst.

Men hvad har de så egentlig fundet ud af?

Rensede sproget for strømlinet retstavning

For eksempel har forskerne afsløret, hvordan Shakespeares skuespil blev moderniseret i 1700-tallet. Der kom de første ordbøger, og den frodige retstavning fra renæssancen blev sløjfet i den nye oplysningstid.

Annonce:

Ved at give teksterne en omvendt sprogrensning og føre dem tættere på originalerne, blev det muligt for forskerne at køre den gennem analyseprogrammerne og se nye, spændende mønstre.

Blandt andet fandt de ud af, at figurerne påvirkede den måde, Shakespeare skrev på. Når han skildrede forskellige menneskers sociale status, skiftede han også stil.

»Dette er en proces, der går to veje. Måden, man skriver teksten på, vil påvirke den mening, som folk får ud af den. Men den mening, man vil skabe, påvirker også måden, man skriver på,« siger Michael Correll.

Et andet eksempel er, at Shakespeares tragedie Othello overraskende har elementer af komedie i sig, fortalte Correll under et foredrag for nylig.

Og her mener han ikke festlige vitser på gravens rand, men skrivestilen.

Igen: Retorisk analyse vil ikke have noget at vide om meningen, men i stedet om, hvordan ordene skaber meningen. Eller mere generelt: Hvordan symboler virker på mennesker.

Litterater, foren eder

Og de farverige symboler i computerprogrammerne, som Correll og kollegerne har udviklet, har sin effekt på litteraturforskerne. I et tilfælde fik de lov til at se den grafiske fremstilling af en gruppe skuespil, som hovedsageligt var skrevet af Shakespeare.

Annonce:

»Da en gruppe af 30 eksperter i renæssancedramaer fik lov til at se billedet, begyndte de straks at lave hypoteser om den særlige Shakespearestil.«

»På den måde kan litterær analyse, som før blev foretaget af den enkelte i ensomhed, blive gjort kollektivt, så gruppens viden bliver mangfoldiggjort,« siger Correll.

Han håber, at denne type analyse kan udvikles til andre områder end litteratur.

»Der er for eksempel allerede nu ganske gode teknikker til at se på ting som penselstrøg i malerier for at bestemme malerstilen,« siger han.

»Det ville jo være godt, hvis man fik analyseret, hvilke dele af maleriet, som kan tolkes abstrakt, og hvilke dele, der er impressionistiske,« siger Michael Correll.