Brede kindben og blide øjne kan måles i valgresultater

Klik på billedet herover for at se politikeren Ole Hækkerup (S) i tre forskellige udgaver: rar, brysk og normal.

Brede kæber og et hårdt blik eller blide øjne og et venligt smil? Fysiske kendetegn som udseende og stemmeleje har så stor betydning for, hvor du som vælger sætter dit kryds, at den kan måles. Mens højrefløjsvælgere foretrækker kandidater, der ser bryske og dominerende ud, vil en venstrefløjsvælger hellere have et imødekommende smil.

Det fastslår undersøgelser, som professor Michael Bang Petersen og adjunkt Lasse Laustsen fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet har foretaget og fået offentliggjort i to videnskabelige artikler i Political Communication og Evolutionary Pschychology.

Forskerne har kigget på, hvad ansigter og stemmeleje betyder i tiltrækningen af vælgere på baggrund af både amerikanske og danske vælgeres adfærd.

»Jo mere dominerende og brysk du ser ud, des flere højrefløjsstemmer får du på valgdagen. Mens du som politiker på venstrefløjen hellere skal se venlig ud. Politikernes udseende og fysiske fremtoning påvirker målbart, hvor mange stemmer de får på valgdagen,« siger Michael Bang Petersen.

Brede kindben og pluskæber

Ansigtstræk som brede kindben og pluskæber er den foretrukne ansigtstype hos højrefløjens vælgere, der ofte foretrækker maskulint udseende mænd. Mens venstrefløjen altså foretrækker mindre dominerende ansigtstræk og et smilende, imødekommende ansigt. Forskernes forsøg med manipulerede billeder viser, at politikerne ændrer tiltrækningskraft hos de forskellige vælgergrupper.

»Med et computerprogram ændrede vi på deres træk, så de fik et andet udtryk. Vi tog eksempelvis et billede af socialdemokraten Ole Hækkerup og tillagde ham et politisk udsagn. I den maskuline udgave var de højreorienterede vælgere mere tilbøjelige til at tage ham til sig, mens venstrefløjsvælgerne bedre kunne lide ham i en venligt udseende version,« fortæller Lasse Laustsen.

Det er især politikere, som folk ikke kender godt i forvejen, som bedømmes på deres udseende.

»Vi lavede den samme øvelse med daværende S-justitsminister Morten Bødskov, men der var ikke den store forskel, og det, tror vi, er fordi, folk kender ham for godt,« siger Michael Bang Petersen.

Flere skægstubbe og bredere smil

Forskerne mener derfor ikke, at Peter Skaarup fra Dansk Folkepart bare skal få skægstubbe eller Pia Olsen Dyhr fra SF smile mere for at vinde næste folketingsvalg, eller omvendt for at tiltrække fjenden.

»Det er ikke sådan, at du som vælger bare siger: ’Jeg er fra højrefløjen, der er en barsk SF’er, ham stemmer jeg på’. Men ved danske valg er det tit den interne konkurrence i partierne, der afgør, hvem der får pladsen. Og dér kan det betyde noget, når en vælger skal vælge mellem to kandidater fra samme parti. Det her flytter måske kun marginaler, men stadigvæk nok til, at vi kan se det i faktiske valgresultater,« siger Michael Bang Petersen.

De to forskere mener, at præferencen for den hårde eller den rare type skal findes i de to vælgertypers verdenssyn.

»Der er dybe psykologiske forskelle mellem de to grupper. Højrefløjsvælgere ser verden som et mere konfliktpræget og truet sted og vil have en stærk, dominerende leder til at føre dem igennem konflikten. Venstreorienterede vælgere foretrækker ofte en leder, der kan samarbejde og føre dialog«, siger Lasse Laustsen.

Og man kan ikke bebrejde vælgerne, at de også dømmer på udseendet, mener forskerne.

»Når vi sætter vores kryds, vælger vi ledere. Og det er ikke noget, vi er begyndt på med demokratiets indførelse. Det har alle dage været vigtigt, hvem der var leder. Som leder får du status og magt, til gengæld skal du gøre noget for folket. Mennesker kigger efter de fysiske signaler, der udstråler den måde, de mener, at den opgave skal løses på. Er det en stor og stærk leder, der kan dominere, eller er det en, der kan skabe fred og samarbejde. Den fysiske fremtoning påvirker det valg,« mener Lasse Laustsen.

Det betaler sig at dømme hurtigt

»Jo mere dominerende og brysk du ser ud, des flere højrefløjsstemmer får du på valgdagen. Mens du som politiker på venstrefløjen hellere skal se venlig ud. Politikernes udseende og fysiske fremtoning påvirker målbart, hvor mange stemmer de får på valgdagen.«

Michael Bang Petersen, professor i statskundskab, Aarhus Universitet

Ifølge Henrik Høgh-Olesen, professor i psykologi på Aarhus Universitet, giver det god mening, at mennesker bedømmer hinandens indre kvaliteter på udseendet, og at det kan have indflydelse på et valgkryds.

»Vi mennesker er både sociale dyr og hierarkiske, så vi lægger mærke til hinandens udseende og prøver ud fra det at vurdere hinandens styrke, status og stemningstilstand. Et menneske tager altid stilling til sine omgivelsers indhold,« siger Henrik Høgh-Olesen.

Bedømmelsen sker på et splitsekund og helt af sig selv som en reflekshandling.

»Det er på den anden side af godt og ondt. Det har kunnet betale sig at få en intuitiv vurdering af et andet menneskes magt og status, ellers havde vi mennesker ikke haft refleksen. Og undersøgelserne bekræfter jo netop, at det især er folk, vi ikke kender, som vi tager pejlingen af. Det kan være godt, det kan være skidt, men det er ufravigeligt sådan, det er,« konstaterer Henrik Høgh-Olesen.

Førstehåndsindtrykket er altså meget vigtigt, men det kan ændres efterfølgende.

»Det første indtryk kan bearbejdes efterfølgende med informationer. Men her er mennesker forskellige. Nogle holder mere fast i det første indtryk, mens andre har lettere ved at ændre på opfattelsen,« siger Henrik Høgh-Olesen.

»Det er et spørgsmål om temperament. Nogle mennesker er i bund og grund pessimister, ser begrænsninger og trusler, mens andre er optimister og ser muligheder. Nogle vil have en stærk og dominerende leder, andre vil have en samarbejdende leder,« siger professoren.

Han vil dog ikke gå så vidt som til at vurdere, om højreorienterede generelt er mere pessimister, mens venstreorienterede så er mere optimistiske.

»Det overlader jeg helt og aldeles til politologerne«.

»Sådan er jeg jo«

En ny plakat med et mere fast blik og sammenbidte kæber frister dog ikke socialdemokraten Ole Hækkerup, selv om det måske kunne tiltrække lidt flere stemmer.

»Jeg tror, at det er vigtigt at være sig selv. Hvis man prøver at designe sig selv om til noget andet, end man i virkeligheden er, falder man igennem og bliver gennemskuet. Man skal se ud og være, som man gør og er,« siger Ole Hækkerup.

Efter et kig på de manipulerede billeder vælger han dog klart den rare udgave af sig selv frem for den dominerende.

»Når jeg ser den bryske Ole, tænker jeg da, at sådan en vil jeg helst ikke have til at styre samfundet. Og skal jeg vælge mellem de to fotos, bliver det den overrare udgave, men jeg kan altså bedst lide den rigtige Ole,« siger Ole Hækkerup, der lægger sig fladt ned for forskernes konklusioner.

»Jamen, jeg tror, at de har helt ret. For sådan er jeg jo. Jeg er helt klart mere til at bygge bro end at grave grøfter. Det er min tilgang ikke bare til politik, men til livet generelt. Jeg prøver at favne mennesker, også dem jeg er uenig med. Jeg synes, at man skal møde mennesker, hvor de er,« siger politikeren.

Han vil ikke lave om på sig selv for at tiltrække stemmer.

»Tværtimod. Det her gør mig bare endnu mere stålsat i, at jeg skal være trofast over for, hvem jeg er. Og hvis vælgerne så har et andet temperament, må de stemme på en anden.«

»Vi mennesker er både sociale dyr og hierarkiske, så vi lægger mærke til hinandens udseende og prøver ud fra det at vurdere hinandens styrke, status og stemningstilstand. Et menneske tager altid stilling til sine omgivelsers indhold.«

Henrik Høgh-Olesen, professor i psykologi, Aarhus Universitet

Den overrare Ole Hækkerup (S).

Den bryske Ole Hækkerup (S).

Den rigtige Ole Hækkerup (S).

1 / 4