Måske er drone-angreb noget, du hører om af og til på tv’et eller læser om i avisen eller på nettet. Som regel er landet under angreb Pakistan eller Afghanistan og angriberen USA.
Sådan er det i hvert fald nu, for USA har mere eller mindre eneret på de ubemandede dræbermaskiner, der siden 2002 har skudt missiler mod mere end 3.000 mennesker i Mellemøsten og Afrika.
Men hvad med om et par år eller årtier, når teknologien bag dronerne har fundet vej til USA’s venner og fjender, siger dansk professor i internationale relationer og sikkerhedsstudier, Ole Wæver:
»Forestil dig, at alle stormagterne opfører sig ligesom USA i dag. Hvis der er nogen, de ikke kan lide, så plaffer de dem ned - uanset hvor i verden, personerne befinder sig.«
Hvad er det så for en verden, vi har, spørger han.
»Så risikerer du at blive collateral damage, fordi russerne måske mener, at din nabo er terrorist og sender et missil mod ham,« siger Ole Wæver, der er leder af Centre for Resolution of International Conflicts ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.
Internationale eksperter skal diskutere farlig forskning
Derfor slår Københavns Universitet i starten af december dørene op for en diskussion om de langsigtede trusler, som kan vise sig som konsekvenser af moderne teknologier.
Det sker den 4.-6. december under konferencen ’Niels Bohr Symposium on an Open World’, hvor eksperter og beslutningstagere fra hele verden er inviteret til at holde oplæg og debattere de positive opdagelser, men også de farlige aspekter, som videnskaben kan bringe med sig.
For droner er blot et eksempel på moderne teknologier, der måske synes uskadelige indtil videre – i det mindste for os i Vesten – men som kan få vidtrækkende konsekvenser i fremtiden, siger Ole Wæver.
Videnskabelige revolutioner inden for medicin giver behandlingsmuligheder, der kan redde millioner af liv, men samtidig skubber nye forståelser af kroppens eller virussers biologiske mekanismer også døren op til en mørkere side, hvor selvsamme viden kan misbruges til at skabe bioterror.
Paralleller til Niels Bohrs advarsler mod atombomben
Teknikkens udvikling har nu nået et stadium, hvor samkvemsmidlerne har åbnet mulighed for at gøre hele menneskeheden til én samarbejdende enhed, og hvor på samme tid skæbnesvangre følger for civilisationen kan opstå, medmindre internationale uoverensstemmelser kan løses gennem forhandling på grundlag af fri adgang til oplysning.
Niels Bohr
Inspirationen til konferencen kommer fra ingen ringere end Niels Bohr. Dels fordi 2013 er 100-året for Bohrs atommodel, men også fordi Niels Bohr var fortaler for et åbent verdenssamfund, hvor videnskab og teknologi ikke blev hemmeligholdt for enkelte landes egen vinding.
»Hvis man skal hele vejen rundt om Bohr, så skal man også have med, at i de sidste 20 år af hans liv, der var det der optog ham mest den politiske og samfundsmæssige side af videnskaben. Især konsekvenserne af spaltningen af atomet og dermed atomvåben-muligheden,« fortæller Ole Wæver.
Under anden verdenskrig arbejdede Niels Bohr på Manhattan-projektet og hjalp amerikanerne med at bygge atombomben.
Men allerede inden færdiggørelsen indså den fremadsynede videnskabsmand, hvilken betydning bomben kunne få for verden på længere sigt, hvis amerikanerne og englænderne holdt teknologien hemmelig fra deres allierede.
»Niels Bohr kunne hurtigt se, hvordan der ville udvikle sig et atomkapløb mellem Sovjet og Vesten – en farlig situation, som ville sluge enorme ressourcer og fuldstændig opveje de positive sider af teknologien,« siger Ole Wæver.
Bohr blev mistænkeliggjort af Churchill
Da først Niels Bohr havde indset faren, forsøgte han at advare om den – allerede i 1943, to år før den første atombombe blev smidt over Hiroshima.
Men ingen ville lytte. Hverken den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt eller Winston Churchill, og Bohrs gentagne opfordringer om at dele atomhemmelighederne med russerne blev ignoreret.
Til gengæld blev hans ideer om at indvie russerne noteret, og Churchill bemærkede i en samtale med Roosevelt, at man burde holde særligt øje med Niels Bohr fremover – måske fysikeren var ude på noget.
Bohr forholdt sig dog stille, men blev i krigens sidste måneder holdt i England og dermed på afstand af Manhattan-projektet. Man kan forestille sig hans forfærdelse, da han morgenen d. 7. august 1945 kunne læse om detoneringen af Little Boy over Hiroshima.
Bekymret omkring de videre følger, fortsatte han i 1946 og 1948 med at argumentere for åbenhed over for den amerikanske regering. I 1950 satte Niels Bohr sig ned og skrev et åbent brev til de Forenede Nationer, hvor han fremlagde sin vision for en stabil verdensorden.
Åbenhed er løsningen på konflikt
En indsats af alle, personer såvel som nationer der vil gå ind for fremme af samarbejde, er nødvendigt for i alle lande med stadig større klarhed og styrke at rejse kravet om en åben verden.
Niels Bohr
»Og det interessante var, at Niels Bohr argumenterede for, at nøglen til at forhindre dette militære kapløb med Sovjet – det var åbenhed. Altså en fri deling af de her teknologiske hemmeligheder,« siger Ole Wæver.
Med inspiration fra Bohrs tanke om en åben verden, har Ole Wæver været med til at stable konferencen i København på benene.
»Vi har så prøvet at trække inspirationen fra Bohr frem til i dag på forskellige måder – som alle ligger et stykke fra Bohrs handlinger, men i sin kerne ligner hans oprindelige ideer.«
»Pointen er, at vi skal prøve at gøre ligesom Bohr og tænke implikationerne af vor tids nye videnskab og teknologi igennem på en måde, som kun folk med dyb videnskabelig viden kan gøre det.«
»Det gælder en bred vifte af felter fra droner og rumvåben til medicin og klimaforandringer,« siger Ole Wæver.
Derudover skal hele begrebet ’åbenhed’ gentænkes , forklarer han, og konferencen rummer derfor en række talere om den fremtidige udformning af internettet, NSA-afsløringerne, ’open source’-økonomi og nye sociale medier betydning i politiske omvæltninger.
Nyt brev til FN skal være praktisk
Efter planen vil alle foredragsholderne underskrive - i tråd med Bohr - endnu et åbent brev til de Forenede Nationer med anbefalinger til verdens beslutningstagere, men samtidig vil det nye brev gå skridtet længere end Bohr.
»Selv hvis du fik verdens største atomfysiker til at skrive et brev til FN i dag, så ville det nok ikke betyde særlig meget. Vi vil forsøge at beskrive, hvilken struktur det vil være nødvendigt at oprette, for at råd og advarsler fra videnskaben bliver hørt.«
»Ironien er jo, at problemet på mange måder kun er blevet større. Teknologi og videnskab spiller en større rolle i samfundet i dag, end det gjorde dengang, og mængden af radikale gennembrud er blevet meget større. Men samtidig forholder vi os langt mere passive til det i dag, end dengang Bohr levede,« siger Ole Wæver.
- Konferencen om Bohrs åbne verden afholdes 4.-6. december på Københavns Universitet. Du kan læse mere om program og tilmelding her.
