Når du har slået dig, ved vi i dag, at smerte er en sans med hjemsted i hjernen. Men hvis vi går tilbage til en helt særlig tid i verdenshistorien, var opfattelsen en anden.
Det er en tid, der er kendt for demokrati, filosoffer som Platon og Aristoteles og storslåede monumenter som Akropolis og Parthenon-templet - nemlig det antikke Grækenland.
Men de gamle grækere gjorde sig også en masse tanker om, hvad smerte var for en størrelse.
Dengang troede den store tænker Aristoteles, at smerte var en følelse og ikke en sans. I dag ved vi, at smerte kommer fra følesansen, men Aristoteles troede altså, at smerte var en følelse - et humør, som du kunne ændre på, ligesom når du er glad eller ked af det.
Men hvordan var Aristoteles nået frem til den teori, og var der andre tænkere, som udfordrede den?
Det kan du blive klogere på i denne uges episode af Brainstorm - Videnskab.dk’s hjernepodcast. Episoden er den første ud af fire i en sommerserie om smertens historie.
Podcastvært Anne Sophie Thingsted har inviteret Videnskab.dk’s podcastredaktør Benjamin Færge D'Souza med i studiet, fordi hendes sædvanlige Brainstorm-makker Nana Elving Hansen er på ferie.
For at blive klogere på de gamle grækeres opfattelse af smerte har Anne Sophie og Benjamin allieret sig med medicinhistorier Adam Bencard, som er lektor i medicinsk humaniora ved Medicinsk Museion på Københavns Universitet og gruppeleder i Novos Nordisk Center for Basic Metabolic Research.
Han giver blandt de gamle grækere en karakter for, hvor rigtige deres idéer og forestillinger om smerte var sammenlignet med vores viden i dag.
\ Brainstorm – Videnskab.dk’s hjerneredaktion
Brainstorm dækker neurovidenskab, kognitionsvidenskab og psykologi.
Vi udkommer som podcast, i artikler og på Instagram, hvor vi serverer hjerneviden på en let og spiselig måde.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragyder til dansk offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
Hjerne rimer på smerte
‘Dit hjerte er blevet knust’, ‘af hjertens lyst’, ‘mit hjerte gør ondt’, eller ‘hjerte rimer på smerte’.
De udtryk har du sikkert hørt før.
Men udtrykkene burde snarere være: ‘Hjerne rimer på smerte’, ‘en knust hjerne’ og så videre. For når du føler smerte, sorg eller alle mulige andre følelser, opstår oplevelsen i hjernen og ikke i hjertet. Det ved vi i dag.
\ Læs også
I det antikke Grækenland herskede der dog en anden opfattelse. Aristoteles troede, at hjertet var centrum for alle vores tanker og følelser. Og fordi han opfattede smerte som en følelse, mente han, at ubehaget ved for eksempel at have slået sig opstod i hjertet.
Men hvor fik Aristoteles denne her ide fra? Og hvor langt op i verdenshistorien prægede idéen om hjertet som kroppens smertecentral videnskabsfolks forståelse af kroppen?
Det kan du blive klogere på i denne episode af Brainstorm, hvor du også kan høre mere om:
- Hvad gul og sort galde, blod og slim har at gøre med de gamle grækeres forestilling om smerte.
- Hvilke ulækre behandlingsmetoder de gamle grækere brugte for at komme smerten til livs.
- Om Aristoteles’ smerteopfattelse stod alene, eller de gamle grækere havde andre pikante forestillinger om, hvad smerte var.
