Danskerne følger med, og debattørerne hidser sig op, når DR hver søndag ruller nedlaget mod preusserne i 1864 ud som dramaserie i bedste sendetid.

Mens de historiske detaljer og politiske spor i serien bliver diskuteret intenst, kan de fleste blive enige om, at krigen endte med et stort dansk nederlag.

Men selvom det var et nederlag, var det et forløsende nederlag, der dannede grundlaget for den velfærdsstat, vi lever i i dag.

Sådan lød det fra historiker og museumsinspektør ved Tøjhusmuseet, Jens Ole Christensen, da han gik på scenen til videnstalkshowet DOXA i Vega, som havde premiere i tirsdags.

»Efter 1864 var Danmark pludselig en homogen nationalstat, og homogeniteten blev en af grundpillerne i den velfærdsstat, vi byggede op. Vi kan altså trække en lige linje fra nationalt fællesskab til socialt fællesskab, der så udviklede sig til nationalstaten,« sagde han og fortsatte:

»Da vi skulle lave vores udstilling om krigen i 1864 på Tøjhusmuseet, overvejede vi kort, om vi skulle bruge titlen 1864 – Det forløsende nederlag. For selvom det ender med et nederlag, så løser krigen i 1864 jo faktisk det problem, at Danmark har svært ved at hænge sammen på det tidspunkt.«

150 års historisk parentes er ovre

Selvom nederlaget var en forløsning, var det et hårdt slag mod vores selvforståelse. Det skabte en myte om, at Danmark var en småstat, og altid havde været en småstat, selvom det langt fra er tilfældet.

Opfattelsen præger stadig vores nationale selvforståelse i dag.

»Historien er et også et selvbillede, og efter 1864 blev historien skrevet om, og vores selvbillede forandrede sig. Vi bildte os ind, at vi var en småstat, og at vi i virkeligheden skulle have fundet den rolle noget før. Man kan sige, at vi ikke forstår vi vores egen historie før 1864,« sagde Jens Ole Christensen.

En ny historie om Danmark

De seneste år er vi imidlertid begyndt at fortælle en ny historie om os selv.

Den danske krigsdeltagelse  i Afghanistan i 2001 og Irak i 2003 har på ny fået os til at se Danmark som en betydningsfuld aktør på verdensscenen, og den nye nationale selvforståelse betyder måske også, at vi ændrer vores syn på 1864-krigen, sagde Jens Ole Christensen fra scenen i Vega:

»Måske kan man se det på den måde, at ligesom vi for nogle år siden fandt ud af, at besættelsestiden var en parentes i Danmarkshistorien, er tiden fra 1864 og indtil for ganske nylig også en parentes i Danmarkshistorien. Måske er det nu vi begynder at opdage vores historie fra før den store krig i 1864,« lød det.

Se hele interviewet i videoen øverst i artiklen.