Aktionsgrupper styres af gamle mænd i nye biler

Danmark har 56 lokale aktionsgrupper.

Hver gang der er årsmøde for alle deres bestyrelsesmedlemmer, kan man bare ved at kigge ud på parkeringspladsen konstatere, hvem der sidder på magten.

»Medlemmerne kommer kørende til mødet, så det er tydeligt at se, at langt størstedelen er gamle mænd i nye biler,« siger forsker Annette Aagaard Thuesen med et glimt i øjet.

Hun behøver nu ikke kigge på biler for at konkludere, at beslutningstagerne i aktionsgrupperne er ældre, gråsprængte herrer, der er godt kørende.

Den ph.d.-afhandling, hun netop har forsvaret ved Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet, viser, at gruppernes bestyrelser består af 71 procent mænd.

Og det er mænd, der på mange måder minder om hinanden med hensyn til alder, uddannelse og baggrund: Det gennemsnitlige bestyrelsesmedlem er 53 år, har en lang videregående uddannelse og sidder typisk allerede i andre bestyrelser og organisationer.

Udemokratisk homogenitet

Kvinderne er også godt uddannet - faktisk bedre end mændene. Men de fylder ikke så meget. Kun 29 procent af taburetterne er besat af en kvinde, og tager man til fiskeri- og kystområderne, dykker antallet ned til 13 procent.

»Det betyder, at det er de ældre mænd, der bestemmer udviklingen i landdistrikterne og kystområderne. Det kan selvfølgelig være godt nok. Men betragter man demokrati som noget, der skal inkludere alle samfundslag - også de svageste grupper - er det problematisk,« siger Annette Aagaard Thuesen.

Hun peger på, at også unge og lavt-uddannede er underrepræsenterede i de lokale aktionsgrupper. Til gengæld er de mandlige medlemmer en homogen gruppe.

»De er lige i rang og indflydelse og har ofte de samme interesser, og de vant til at engagere sig og træffe beslutninger. Det kan sagtens være effektivt, da de jo har mange erfaringer at bygge på.

»Men for at styrke demokratiet og afspejle befolkningen burde aktionsgrupperne have nogle flere kvindelige stemmer,« mener landdistriktsforskeren.

Kvinderne holder sig væk

De lokale aktionsgrupper, også kaldet LAG, er ellers demokratiske i opbygningen. Ønsket fra EU og den danske stat er at involvere lokalbefolkningen og trække på lokal viden og erfaring. Alle over 18 år kan stille op til det årlige bestyrelsesvalg og være med til at bestemme over de millioner af kroner, der skal fordeles til lokale projekter.

Hver gruppe har omkring to millioner kroner om året at gøre godt med, og det giver ifølge Annette Aagaard Thuesen grupperne stor magt. De er med til at bestemme, hvilken vej udviklingen skal gå: Om det for eksempel er børn og bosætning eller virksomheder og erhvervsudvikling, der skal satses på lokalt.

Alligevel holder kvinderne sig væk.

Hvorfor har Annette Aagaard Thuesen ikke et bud på, men forklaringen er nok ikke så anderledes end i resten af samfundet:

Ofte er kvinderne optaget af hjem og børn, eller også ligger bestyrelsesmøderne på tidspunkter, der ikke passer dem.

Kvinder skal headhuntes

Der er ingen undersøgelser i Danmark, der viser konsekvensen af den skæve kønsfordeling i aktionsgrupperne.

Og selvom der er eksempler på mandlige bestyrelsesmedlemmer, der støtter projekter med bløde værdier som legepladser eller andre aktiviteter til småbørn, ærgrer det SDU-forskeren, at der ikke er flere kvinder omkring beslutningsbordet:

»Det ville være godt med mere forskellighed. Kvinder udgør et stort potentiale og har mange værdier og holdninger, som ikke udnyttes. Så der er behov for at inddrage både dem og andre befolkningsgrupper,« siger Annette Aagaard Thuesen og peger på, at bestyrelserne burde overveje at headhunte kvindelige kandidater eller gøre mere opmærksom på sig selv i medierne eller lokalt - for eksempel op til et valg.

»Der er ikke megen bevågenhed i medierne omkring aktionsgrupperne, men med tiden, når de bliver mere kendt, bliver det forhåbentlig nemmere at engagere bredere til bestyrelserne.«

Lavet i samarbejde med Magasinet Ny Viden, Syddansk Universitet.