Majs stammer fra en art af teosinthe - en type græsplanter som findes vildtvoksende i Mellemamerika. Kulturplanten majs spillede en afgørende rolle i de fleste af civilisationerne på det amerikanske kontinent før europæerne.
Arkæologer har ledt i stenalderbopladser ved floden Balsas i Guerrero-provinsen i det sydvestlige Mexico for at prøve at finde de tidligste steder for majsdyrkning, og gjort vigtige fund.
Mens man tidligere har fundet beviser for tidlig majsdyrkning i det mere tørre mexicanske højland, er dette fundsted lavere liggende. Området er præget af tropisk skov med en vekslen mellem tørre og fugtige årstider.
Vigtig for kulturplanter
Meget tyder på at Mexico var et center for udviklingen af majs og andre kulturplanter rigtigt tidligt, også sammenlignet med andre centre som Middelhavsområdet, den øvrige del af Mellemøsten og Kina.
Et internationalt forskerteam ledet af Dolores R. Piperno fra ‘Smithsonian National Museum of Natural History' i Washington DC og Anthony J. Ranere fra ‘Temple University' i Philadelphia har publiceret deres opdagelser i to artikler i det ansete videnskabelige tidsskrift 'Proceedings of the National Academy of Sciences'.
De mener, det er logisk, at majs først blev kultiveret i det sydvestlige Mexico, eftersom det er her forløberen til majsplanten findes vildtvoksende. Fra Mexico spredte dyrkningen af majs sig sydover i Mellemamerika og ned i Sydamerika.
Majs blev spredt mod syd
Fra tidligere er det ældste fund af majs i Mexico dateret til at være 7.300 år gammelt.
Piperno og Ranere mener, det er logisk, at majsdyrkningen må være opstået tidligere end dette, eftersom majsdyrkning - ifølge andre fund - havde nået Panama allerede for 7.600 år siden og derefter blev spredt videre til Sydamerika for 6.000 år siden.
Piperno er en pioner indenfor arkæologisk brug af mikroskopiske planterester kaldet 'fytolitter' i forbindelse med studiet af tidligt landbrug.
Disse partikler nedbrydes ikke på samme måde, som andet plantemateriale. Pipernos metode er specielt velegnet til varmere dele af vor klode, hvor det er svært at finde andre typer arkæologisk materiale fra fødeplanter bevaret.
Det er fundet af fytolitter på stenredskaber, brugt til at formale mad med, som er kernen i de nye opdagelser. Der er også fundet partikler af stivelse fra majs på samme type redskaber.
Metoden er baseret på at disse planterester kan adskilles fra vilde arter af teosinthe i mikroskopet. Der blev også fundet spor af squash, en anden tidlig kulturplante i Mexico.
Specialiserede bopladser
Fundene er gjort under et stort klippeparti, som arkæologerne antager periodevis har været anvendt som boplads gennem flere tusinde år. Dateringen er gjort gennem traditionel datering af de kulturlag, som stenredskaberne blev fundet i.
Forskerne undersøgte også andre kendte stenalderbopladser i regionen, uden at gøre tilsvarende fund. De mener, at bestemte bopladser kan have været anvendt specielt til jagt, og andre til dyrkning af jorden.
Ved indsøer i nærheden af klippe-lyet med majs-fundene er der spor af kultivering af jorden, og forskernes teori er, at majs og squash er blevet plantet i den jord, der lå nær bredden af disse indsøer, når vandstanden faldt i perioder med begrænset nedbør.
Dette gav gode markområder med minimalt behov for at bearbejde jorden. Der er også fundet tegn på skovning og svedjebrug.
Meget tidligt
»Oprindelsen af majs vil med dette ligge yderst tidligt - 2.500 år tidligere end i højlandet. Dette er virkeligt spændende,« siger professor Alex Chepstow-Lusty fra Universitetet i Montpellier og Universitetet i Cambridge, i en e-mail fra sit udgravningsarbejde i Peru.
Chepstow-Lusty forsker i inkacivilisationen i Sydamerika. Han peger på, at hvis de nye fund er korrekte, vil de første jordbrugere i Amerika nu blive placeret i samme tidsperiode, som jordbrugets start i Eurasien og Afrika.
Hvis majsdyrkningen startede i regnskoven i Mexico kan det have gjort overførslen mod syd, og ind i de tropiske områder længere sydpå enklere, siger Chepstow-Lusty.
Han påpeger imidlertid, at de første bønder hurtigt ville have kunnet fremavlet nye varianter, tilpasset forskellige klimazoner.
Over hele Amerika
På vej sydover blev majs dyrket både i Amazonas og opover i højlandet i Andes. Chepstow-Lusty har selv fundet 2.700 år gamle pollen fra majs i det højtliggende Cuzco i Peru.
Sammen med andre fødeplanter, som kartoflen, var også majs vigtig for at brødføde den store befolkning i Inkariget i 1400- og 1500-tallet. Majs blev også dyrket så langt mod syd som i Chile og mod nord i Canada.
- Hvorfor opstod landbruget mere eller mindre på samme tid på flere kontinenter?
»Det er jo det store spørgsmål. Mennesket gik af en eller anden grund bort fra jæger- og samlersamfundet. Men om det var fordi at klimaet pressede folk til at blive bofaste eller fordi der opstod gode forhold for landbrug er et åbent spørgsmål. Det er nemlig ikke sådan at jordbrug nødvendigvis gav en bedre kost,« påpeger Chepstow-Lusty.
Stor debat
Han mener, at det ganske sikkert ikke vil være muligt at finde ét svar som dækker udviklingen på alle kontinenter, eftersom forholdene må have været meget forskellige.
»Det er alligevel interessant, at dette skete meget tidligt også i Amerika. Spørgsmålet om oprindelsen af det tidlige landbrug på alle kontinenter, er en diskussion, som vil blive vigtig i de kommende år,« mener Chepstow-Lusty.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
