Ældste fortællende maleri fundet: 43.900 år gammel jagtscene udspiller sig i indonesisk hule

I en hule på den indonesiske ø Sulawesi er en gruppe jægere i færd med at fange og nedlægge deres byttedyr.

Jagten har varet i mindst 43.900 år.

Scenen er nemlig fra et hulemaleri, der nu er dateret til at være mindst 43.900 år gammelt, konkluderer en gruppe arkæologer i en videnskabelig artikel, der netop er publiceret i Nature.

Forskerne bag kalder hulemaleriet, der stammer fra den palæolitiske tid, for verdens første jagtscene og det ældste eksempel på så kompleks kunst i historien.

Derudover argumenterer arkæologerne også for, at maleriet kan fortolkes som det første bevis for en religiøs tankegang.

Forskerne har altså mange budskaber i forbindelse med det nye fund, men lad os tage ét ad gangen.

Jagtmotiv er ikke usædvanligt

Hulemaleriet er lavet af jæger-samlere, så det er ikke videre overraskende, at de har valgt jagten som motiv, fortæller Felix Riede, professor i arkæologi ved Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

»Dyr har haft en afgørende rolle for samfund fra den tid. Både rov- og byttedyr spillede en stor kosmologisk og økologisk rolle,« forklarer han.

»Vi kender lignende kompositioner og motiver, som vi ser i hulemaleriet, fra andre afbildninger i samme tidsperiode og senere. Det er fundet overalt på kloden, så det passer godt i, hvad man kunne forvente,« tilføjer Felix Riede, der blandt andet forsker i den palæolitiske tid.

Han mener ikke, at hulemalerierne tilføjer noget afgørende nyt til jagthistorien, selvom det altså nu er det tidligste kendte jagtmotiv, vi har.

Forskerne bag fundet fremhæver, at jægerne på maleriet er udstyret med spyd og reb, som de bruger til at nedlægge byttedyrene.

Det er kendt, at man brugte spyd som jagtredskab, så det er ikke opsigtsvækkende, fortæller Felix Riede, der ikke har været med i studiet. Hvis det er reb, ville det til gengæld være et usædvanligt jagtredskab, påpeger Felix Riede.

»Men der er meget lidt direkte evidens for, at det er reb. Det er meget utydeligt, og linjerne kunne lige så godt være udtryk for en spirituel forbindelse af en art,« understreger han.

Tidligste ikke-abstrakte og fortællende kunst

Felix Riede mener, at det mest interessante er kompleksiteten i maleriet fremfor motivet.

Der findes mange eksempler på endnu tidligere kunst, som vores forfædre møjsommeligt har kradset ind i sten, muslingeskaller eller andre objekter.

I 2018 fandt man eksempelvis en hashtag-lignende tegning på en sten i en grotte i Sydafrika, der er mindst 73.000 år gammel. Men hashtagget er lidt af en krusedulle, sammenlignet med det man nu har fundet i hulen på Sulawesi.

Hulemaleriet er omtrent to meter bredt og forestiller en hel scene med flere såkaldte teriantroper - en blanding af mennesker og dyr - der jager og nedlægger to vortesvin og fire anoa-bøfler.

Fundet er det tidligste eksempel på en såkaldt figurativ og narrativ - ikke-abstrakt og fortællende - kunst, påpeger forskerne bag i deres artikel.

»Alle de markante komponenter fra en højt avanceret kunstnerisk kultur fandtes på Sulawesi for 44.000 år siden, herunder figurativ kunst, scener og teriantroper,« pointerer studiets hovedforfatter, Maxime Aubert, professor i arkæologi ved Griffith University i Canada, i en pressemeddelelse.

Kristian Tylén, lektor i kognitionsvidenskab ved Aarhus Universitet, der ikke har været med i studiet, er enig i, at maleriet er bemærkelsesværdigt.

»De har ret i, at det er en kompleks scene med flere figurer, der relaterer sig til hinanden, og det er egentlig først noget senere, at vi ser det i andre hulemalerier,« siger han til Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Nye analyser: Neandertalere skabte Europas første hulemalerier

Sidste søm i kisten på den europæiske selvforståelse

I 2018 kunne den samme forskergruppen meddele, at de havde dateret nogle dyremalerier på Borneo til at være mindst 40.000 år gamle, hvilket gjorde dem til det ældste eksempel på figurativ kunst - men den ‘rekord’ er nu slået på Sulawesi.

Fundet af den slags kunst i området understreger endnu engang, at Indonesien er et af de vigtigste områder på Jorden at undersøge, hvis man vil følge udviklingen af den komplekse kognitive adfærd, der ligger til grund for det moderne menneske.

Samtidig rykker det ved en mangeårige forståelse af, at de tidligste tegn på en kompleks kognition udsprang i Europa.

Felix Riede påpeger, at det nye fund fungerer som »endnu et søm i kisten på en eurocentrisk forståelsesmodel for udviklingen af det moderne menneske.«

»Der har i mange år været en idé om, at det moderne menneske og den moderne kognition tidligst opstod i Europa. Nu ser vi eksempler på, at det skete tidligere i Sydøstasien, hvor de har brugt deres kognitive evner til at male på de her vægge,« fortæller han.

LÆS OGSÅ: Mennesker levede i Europa tidligere end antaget

Bevis for religion?

Hulemalerierne er altså uhyre komplekse for sin tid, men hvad er denne kompleksitet egentlig et udtryk for?

Ifølge professor i arkæologi ved det australske Griffith University Adam Brumm, der også har deltaget i studiet, kan det være den allerførste indikation på en religiøs tankegang blandt mennesker.

Det konkluderer han på baggrund af teriantroperne - menneskedyrene - på hulemaleriet, der ifølge ham altså »kan være det tidligste bevis for menneskets evne til at forestille sig ting, der ikke eksisterer i den virkelige verden, en evne, der ligger til grund for den moderne religion,« argumenterer han.

Men så vidt kan man ikke konkludere ifølge lektor og tegnforsker Kristian Tylén.

»Ét er, at vi har nogle fysiske spor efterladt af mennesker. Noget andet er, hvad de er et udtryk for. Jeg synes, at der er grund til skepsis i deres fortolkning af maleriet som noget religiøst. Hvordan de når denne fortolkning underbygges ikke med én sætning i artiklens metodeafsnit,« påpeger Kristian Tylén.

»De har fundet nogle tændstikmænd, der kan være dyr, men det er langt fra sikkert, om det er en hale, vi ser, eller om det er et stykke beklædning. Her kan din fortolkning være lige så god som deres, når den ikke er bedre underbygget i studiet,« tilføjer han.

LÆS OGSÅ: Har kulturer uden religion nogensinde eksisteret?

‘Menneskene’ har ingen hovedrolle

Kristian Tylén påpeger, at det er påfaldende, at tændstikmændene, som forskerne altså mener er en slags menneskedyr, er meget dårligere gengivet end dyrene.

»Man ser nogle dyr, som er meget fint og naturalistisk repræsenteret, så man har haft evnerne til at lave fine billeder af dyr. Alligevel er menneskene tændstik-agtige. Når man har gjort dyrene meget større end menneskene og har brugt en masse krudt på at lave dem detaljerede og flotte, kunne det tyde på, at de er en vigtigere del af motivet,« siger han.

»Når man endelig er ude i den her sport med at prøve at inferere (konkludere, red.) sig frem til, hvad der er foregået i bevidstheden i de her mennesker, så ser det for mig ikke ud, som om det væsentlige for dem var et eller andet religiøst aspekt,« fortsætter Kristian Tylén.

Generelt prøver mange ofte at sige for meget om vores forfædres åndsliv på et meget spinkelt grundlag, og det er et problem, ifølge Kristian Tylén.

»Ligegyldigt hvor mange udgravning af tegninger, vi laver, er det uhyre vanskeligt at udgrave den her tankevirksomhed. Her må vi gøre os klart, at fundene beror på en ret indirekte og fortolkende tilgang,« påpeger han.

LÆS OGSÅ: 210.000 år gammelt kranium kan være det tidligste tegn på moderne mennesker i Europa

Religionshistoriker: De betyder ‘noget’

Mikael Rothstein, lektor i sammenlignende religionshistorie ved Syddansk Universitet og forskningsprofessor tilknyttet Museum Lolland-Falster, er modsat Kristian Tylén ikke afvisende overfor idéen, at hulemalerierne kan være tegn på en tidlig religiøs tankegang.

»Mennesker producerer næppe billeder på vanskeligt tilgængelige steder uden at mene noget med det. Der er ikke tale om abstrakt kunst eller den rene æstetik. Billederne er udsagn, de betyder noget. Det er der ikke tvivl om,« fortæller han.

Mikael Rothstein forsker i det nuværende jæger-samler-samfund, der lever på Borneo i dag og på den måde er beslægtet med hulemalerne. Hvis skikkelserne på hulemaleriet faktisk er teriantroper, er det ikke usandsynligt, at de kan være et bevis for en meget tidlig religiøs tankegang, mener han:

»Fra jæger-samler-kulturer i det sydlige Afrika i historisk tid ved vi, at den slags motiver beskriver trancetilstande, som oparbejdes gennem ritualer, og det er muligt, at noget tilsvarende kan være på spil her.«

»Nu er det snart jul, og mange mennesker vil glæde sig over billeder af en baby i en kasse med hø. Det virker simpelt, men hele kristendommens mytologi gemmer sig i motivet. På samme måde må vi regne med, at et helt verdensbillede har gemt sig i hulemalerierne fra Sulawesi,« tilføjer Mikael Rothstein.

LÆS OGSÅ: Borneos jæger-samlere jager blandt ånder og dæmoner

Fortællingerne ændrer sig hele tiden

Religiøs tankegang eller ej. Hulemaleriet på Sulawesi står som det seneste brud i vores forståelse af, hvordan verden så ud for vores forfædre dengang i den ældste stenalder - den såkaldte palæolitiske tid.

Det er nok usandsynligt, at det 44.000 år gamle hulemaleri bliver den sidste kilde på området. Det er endda ganske usikkert, at det overhovedet bevarer sin ‘rekord’ særligt længe som det tidligste eksempel på figurative og fortællende kunstværk.

»Det her er et felt, hvor vi er nødt til at opdatere vores forståelse af historien med jævne mellemrum, nærmest hvert femte år - og det er enormt spændende,« fortæller Kristian Tylén.

Professor i arkæologi Felix Riede peger ligeledes på, at historien om vores familie fra stenalderen nok skal forrykke sig mange gange endnu.

»Studiet viser, hvor store opdagelser der ligger og venter derude, hvis man lægger et strategisk og langvarigt arbejde i det,« påpeger han.

LÆS OGSÅ: Hulemalerier og knogler sladrer: Europæisk bison er en bastard

LÆS OGSÅ: Teori om hulemalerier deler vandene: Ofrede stenalderfolk dele af deres fingre?