Kort nyt

Kort nyt

I genren 'Kort nyt' giver vi hurtigt overblik over nye forskningsresultater og refererer det mest interessante, andre medier har bragt. Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed. Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Teori om hulemalerier deler vandene: Ofrede stenalderfolk dele af deres fingre?

Annonce:

Hulemalerier har, siden de blev opdaget, fortalt os historier om stenaldermenneskenes verden.

Men de mystiske tegninger, indgraveringer og aftryk har også til alle tider rejst spørgsmål, som vi ville ønske, vi havde svarene på.

I huler i Frankrig og Spanien har man eksempelvis fundet et stort antal håndaftryk, hvor et eller flere fingerled mangler.

Canadiske forskere foreslår nu, at det har handlet om frivillig, religiøst motiveret amputation. Det skriver New Scientist.

Arkæolog Mark Collard fra Simon Fraser University og hans kolleger har blandt andet brugt tal fra Human Relation Area Files, en database over global etnografi. Heri har de fundet 121 nylige samfund i blandt andet Afrika, Eurasien, Oceanien, Nord- og Sydamerika, som, man ved, har praktiseret rituel ampuation.

Grunden til ritualet kunne være alt fra at udtrykke sorg over et tab, straf eller indgåelse af ægteskab, men det kunne også være en identifikationsmarkør – eller ganske enkelt et offer.

At man ligeledes endnu tidligere har udøvet en lignende praksis kan derfor ikke udelukkes, ifølge forskerne.
Håndaftryk i ‘Cosquer Cave’. Billedet er fra det publicerede studie. (Foto: Jean Clottes)
Antallet af manglende fingerled indgår også som data i studiet:I ‘Grotte de Gargas’, der ligger ved Pyrenæerne i Frankrig, har man fundet 231 aftryk, lavet af omkring 45-50 individer. 114 af aftrykkene mangler et eller flere fingerled.’Cosquer Cave’, også i Frankrig, indeholder 49 hænder, hvoraf 28 mangler fingerled.’Maltravieso’ i Vestspanien har 71 håndaftryk, og hele 61 mangler fingerled.

Flere arkæologer bakker dog ikke op om hypotesen.

Arkæologer fra Durham University mener, at fingrene var alt for afgørende for overlevelse til, at man ville ofre dem. De tror i stedet, at aftrykkene er en form for symbolsk kommunikation, hvor man har bøjet eller overmalet forskellige fingre for at give en bestemt betydning.

Også Ian Gilligan, der er arkæolog ved University of Sydney og bliver citeret i studiet uden at være en del af det, er skeptisk. Han siger til New Scientist, at de etnografiske cases, som de canadiske forskere bruger, ikke passer på håndaftrykkene fra stenalderen:

Annonce:

Det er særligt tre fingre, der går igen på aftrykkene, og aldrig tommelfingeren, og det kunne tyde på, at forfrysninger i stedet har været grunden til de mistede fingerled.

Studiet er publiceret i Journal of Paleolithic Archaeology.

ele