210.000 år gammelt kranium kan være det tidligste tegn på moderne mennesker i Europa
»Hvis det virkelig passer, er der ingen tvivl om, at vi forlod Afrika mere end en gang,« siger professor Eske Willerslev.
Homo sapiens kranie Willerslev

Til højre ses resterne af kraniet, som har fået navnet Apidima 1, og som, forskerne mener, er et mindst 210.000 år gammelt Homo sapiens kranium.  Til venstre og i mindten ses rekonstruktionen, (Foto: Harvati et al.)

Til højre ses resterne af kraniet, som har fået navnet Apidima 1, og som, forskerne mener, er et mindst 210.000 år gammelt Homo sapiens kranium.  Til venstre og i mindten ses rekonstruktionen, (Foto: Harvati et al.)

To fossile kranier fundet i klippehulen Apidima i Grækenland i 1978 kan være en afgørende brik i vores forståelse af menneskets evolution og vores udvandring fra Afrika.

I et nyt studie har et internationalt forskerhold lavet omfattende analyser af de to kranier, og de konkluderer, at det ældste kranium er mindst 210.000 år gammelt, og det stammer med stor sandsynlighed fra et moderne menneske - altså Homo sapiens.

»Vores studie indikerer, at mennesket udvandrede fra Afrika for mere end 210.000 år siden, og at de nåede længere, end vi tidligere har troet. Nemlig helt til Europa,« sagde professor på Sektion for Palæontologi på Türbingen Universitet Katerina Harvati-Papatheodorou ved en pressekonference.

Hun har ledet det nye studie, hvis resultater netop er publiceret i Nature.

»Det er virkelig interessant. Hvis det er Homo sapiens, så er det det tidligste og stærkeste bevis, på nuværende tidspunkt, på moderne mennesker udenfor Afrika. Og langt udenfor,« siger professor i geogenetik på Københavns Universitet Eske Willerslev til Videnskab.dk .

Han har ikke deltaget i den nye forskning, men han har læst studiet for Videnskab.dk.

Han hæfter sig ved, at det nye studie både peger på, at Homo sapiens er udvandret langt tidligere fra Afrika, men også at de er nået meget længere.

Det hidtil tidligste bevis på moderne mennesker udenfor Afrika stammer fra Israel og er 190.000 år gammelt.

Moderne menneske kom før neandertaler

Forskernes analyser i det nye studie viser, at det ældste kranium er 210.000 år gammelt, mens det yngre og mere velbevarede kranium er 170.000 år gammelt.

Til at bestemme alderen på de to kranier har forskerne brugt såkaldt radiometrisk datering, hvor man ved at se på mængden af forskellige isotoper af grundstoffet uran, kan bestemme alderen på meget gamle fossiler.

Derudover har forskerne ved hjælp af komplicerede og meget detaljerede analyser rekonstrueret de to kranier ud fra resterne.

Og de analyser peger på, at det yngste kranium stammer fra en neandertaler, mens det 210.000 år gamle kranium ligner det moderne menneske med et rundt baghoved.

Det moderne menneske kom altså tilsyneladende til hulen, hvor forskerne fandt kranierne, før neandertaleren gjorde.

LÆS OGSÅ: Sensationelt fund: Homo sapiens levede længe før troet

Homo sapiens kranie Willerslev

Til højre ses det yngre og mere velbevarede kranium, hvor ansigtsknoglerne er tilbage. Ifølge forskernes analyser stammer kraniet fra en neandertaler. Kraniet har fået navnet Apidema 2. Til ventre ses rekonstruktionen. (Foto: Harvati et al.)

Bølger af udvandring fra Afrika

Ifølge Katerina Harvati-Papatheodorou peger studiet på, at det moderne menneskes udvandring fra Afrika er sket i små bølger, som i starten er blevet slået tilbage over en meget længere periode, end vi tidligere har troet.

»Vi tror ikke, at disse tidlige udvandrere har bidraget genetisk til de mennesker, som lever i dag. De moderne mennesker, som udvandrede fra Afrika så tidligt, blev senere erstattet af neandertalere,« sagde hun til pressekonferencen.

Hun bakkes op af professor på Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier på Aarhus Universitet Felix Riede:

»De har været små grupper, så der skulle ikke meget til at uddø. Det er interessant, at Homo sapiens tilsyneladende kom til nogle områder, hvor de faktisk ikke fandt fodfæste til at starte med,« siger Felix Riede til Videnskab.dk.

Studiet peger på, at mennesket ikke blot udvandrede fra Afrika, men vandrede frem og tilbage, efterhånden som klimaet ændrede sig, og dyreflokke og plantearter rykkede sig.

»Hvis det ældste kranium virkelig stammer fra Homo sapiens, så viser det fuldstændig klart, at der har været bølger af udvandring, før den bølge vi stammer fra. Så er der ingen tvivl om, at vi forlod Afrika mere end en gang,« siger Eske Willerslev.

»Ikke kun det moderne menneske vandrede frem og tilbage, men også neandertalere. De har vandret i middelhavsområdet,« siger Felix Riede.

LÆS OGSÅ: Fund af menneske-DNA i neandertaler omskriver historien

Homo sapiens kranie Willerslev

Her ses grotterne, hvor de to kranier Apidima 1 og 2 blev fundet i 1978 i grotten nederst til venstre. I dag kan man kun nå frem til grotterne med båd, men da de to forhistoriske mennesker kom til grotten med mere end 40.000 års mellemrum, var vandstanden i havet sandsynligvis lavere, og grotterne har været landfaste. (Foto udlånt af: Museum of Anthropology, Medical School, National and Kapodistrian University of Athens)

Moderne kranium kan være neandertalforfader

Eske Willerslev har dog et vigtigt forbehold i forhold til studiets vigtigste konklusion om, at det ældste kranium stammer fra et moderne menneske:

»Det er det, hele studiet står og falder med. Men de karaktertræk, der kendetegner det moderne menneske, kendetegner faktisk også neandertalernes forfædre. Så det behøver ikke være moderne mennesker. Det kan være tidlig form for neandertaler,« siger han.

Hans forbehold skyldes, at studiet bygger på såkaldt morfologi, hvor man ved hjælp af detaljerede målinger har rekonstueret kranieformen udfra de fossilerede knogler, der var tilbage. For det ældste kranium var kun baghovedet tilbage.

»Morfologi er en usikker affære. Derfor er jeg altid lidt kritisk. Vi kan ikke vide med sikkerhed, at det stammer fra et moderne menneske, der skal vi lave DNA- eller protein-analyser,« siger han.

LÆS OGSÅ: Rekordgamle fund afslører: Mennesker forlod Afrika længe før troet

Forsker: Studiets metoder er solide

I studiet har forskerne både rekonstrueret kranierne og lavet komplicerede statistiske analyser for at sammenligne rekonstruktionen med kranier fra både tidlige neandertalere, nyere neandertalere og moderne mennesker.

»Kraniet har ingen typiske neandertaler karaktertræk - hverken fra præ-neandertalere, tidligere neandertalere eller senere neandertalere. Til gengæld har det karakteristiske moderne karakteristika som det runde baghoved,« skriver Katerina Harvati i en mail til Videnskab.dk.

Ifølge Felix Riede er metoderne i studiet betegnet som 'den gyldne standard'.

»Der er selvfølgelig en usikkerhed omkring det, og det er rigtigt, at tidlige neandertalere og tidlige Homo sapiens har en del fælles træk. Men de metoder, de har brugt er meget solide. De konkluderer på baggrund af mange hundrede målinger og komplekse statistiske analyser,« siger han.

Næste skridt: Analysér DNA

Ifølge Eske Willerslev vil et oplagt næste skridt være at lave DNA-analyser og proteinanalyser af de to kranier, for endeligt at fastslå hvilken menneskeart de stammer fra.

»DNA-analyser burde i princippet være mulig i den tidsperiode, men alternativt kan man bruge proteinanalyse, fordi den type protein, man ser på, overlever længere end DNA,« siger han.

Proteinanalyser laver man ved at se på det ikke-nedbrydelige protein kollagen, som findes i knoglerne. Her ved man, at et af kollagen-proteinerne er forskelligt, alt efter hvilken menneskeart de stammer fra.

Katerina Harvati-Papatheodorou tvivler dog på, at det er muligt:

»I forhold til DNA- og protein-analyse, så er jeg er ikke så optimistisk, fordi kranierne har ligget i et varmt klima og er så gamle, men vi vil gerne gøre et forsøg,« skriver hun til Videnskab.dk.

Hvis hun vil have hjælp fra Eske Willerslev og hans forskergruppe, står de klar:

»Vores gruppe ville godt kunne lave det. Vi vil sikkert gøre et forsøg og prøve, om vi kan få adgang til de her kranier,« siger han.

LÆS OGSÅ: Menneskets oprindelse: Alt dét, vi ved indtil videre

Alle menneskearter stammer fra Afrika

Alle menneskearter har en fælles stamfader, som vi deler med chimpanserne, og som levede i Afrika for cirka 6-7 millioner år siden.

For cirka 2 millioner år siden udviklede de første oprejste menneskelignende aber sig: Homo erectus, som er både Homo sapiens og neandertalernes stamfader.

I en periode herefter skød flere menneskelignende arter frem. De mest kendte er neandertalere og Homo sapiens.

For 4-500.000 år siden udvandrede de første neandertalere fra Afrika til Europa, hvor de gennem hundreder af tusinder af år tilpassede sig det koldere klima.

Imens udviklede Homo Sapiens sig i Afrika.

Moderne mennesker er altså efterkommere af de tidlige mennesker, som blev tilbage i Afrika, men siden begyndte at udvandre.

Menneskeartens stamtræ er selvfølgelig langt mere kompliceret end det. Klik ind på dette interaktive kort, og se vores evolutionshistorie - eller så meget af den, som vi kender i dag.

Læs mere i denne artikel: Hvor kom neandertalerne fra?

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Det sker