Mennesker levede i Europa tidligere end antaget
Nye dateringer af fossile tænder rykker ved kronologien af moderne mennesker i Europa og sætter neandertalerne i et nyt lys.

Med nye analyser af en fossil kæbe fra Sydengland og to babytænder fra Italien afslører to forskerhold de tidligste sikre fund af moderne mennesker i Europa.

Tænderne og kæben er op mod 45.000 år gamle og viser, at moderne mennesker med sikkerhed koloniserede Europa flere tusinde år tidligere end hidtil antaget og må have levet side om side med neandertalerne i lang tid.

Fundet genåbner dermed en debat om hvor meget moderne mennesker påvirkede neandertalerne - både deres kultur, om de fik børn sammen og om de kan have været direkte årsag til neandertalernes forsvinden. Samtidig peger de nye analyser på, at moderne mennesker kan have koloniseret Europa i mindst to bølger.

Forskningen er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Dateret ved hjælp af kulstof-14-metoden

Fakta

Forskerne mener, at der har været tale om mindst to koloniseringsbølger - en langs den europæiske kyst, som de ser i Italien og en lidt senere bølge gennem det nordlige Europa til England, der var forbundet med kontinentet dengang.

Kæben blev oprindeligt fundet i 1927 i 'Kents Cavern' i Torquay i det sydvestlige hjørne af England og dateret i 1980'erne til 35.000 år. Men kulstof-14 analyser på materiale ældre end 30.000 år er usikkert pga. risiko for forurening med nutidigt kulstof.

Med raffinerede moderne metoder oprenser Dr. Tom Higham fra Oxford University og kolleger proteinet kollagen fra knoglefund af bla. uldhåret næsehorn direkte over og under menneskekæben. Derefter bruger de atomacceleratorer til at lave nye kulstof-14 analyser, der viser, at kæben ligger i jordlag mellem 41.500 år og 44.200 år, hvilket gør den til de ældste menneskelevn i det nordvestlige Europa.

De italienske babytænder blev fundet i 1964 i Grotta del Cavallo i Apulien i det sydlige Italien og blev beskrevet som neandertaltænder, hvorfor også tilhørende stenredskaber og perforerede muslingeskaller blev tilskrevet neandertalerne. Men en ny analyse af Dr. Stefano Benazzi fra Wien Universitet i Østrig og kolleger, viser at tænderne både i de ydre karakterer og mikroskopiske karakterer har meget mere til fælles med moderne menneskers tænder end med neandertaltænder.

En ny datering af muslingeskallerne viser, at de og tænderne i samme lag er 43-45.000 år gamle. Dermed er tænderne de hidtil ældste menneskelevn i Europa.

»Vores arts ankomst til Europa og perioden af sameksistens med neandertalere har været flere tusinde år længere end hidtil antaget,« fastslår Benazzi.

Neandertalerne var intelligente

Men konklusionen har også videre konsekvenser, fordi de fundne genstande og andre lig dem i Italien kaldes uluzziansk teknologi er et af hovedargumenterne for, at neandertalerne ligesom moderne mennesker havde en kompleks intelligens med symbolsk tankegang.

Når redskaberne ikke længere kan tilskrives neandertalerne, var deres adfærd måske ikke så avanceret som de moderne menneskers.

Der findes dog nogle få andre steder i Europa som Châtelperron i Frankrig, hvor man har smykker sat i forbindelse med neandertalere, men en tidligere ankomst af mennesker til Europa åbner for, at genstandene er lavet af moderne mennesker og derefter havnet hos neandertalerne.

»Debatten bliver ved med at skifte om hvor meget overlap der var i mellem moderne mennesker og neandertalere,« siger professor Chris Stringer fra Natural History Museum i London, der er medforfatter på det engelske studie.

Mennesker og neandertalere stiftede familie

De nye resultater, at mennesket ankommer nogenlunde samtidig som andre steder i verden fx Australien for 45-50.000 år siden og neandertalerne tilsyneladende ikke har været en nævneværdig forhindring.

Dr. Tom Higham, Oxford University

Forskerne siger, at der har været et overlap på mindst 3-4.000 år i det nordvestlige Europa og måske mere andre steder. Ifølge Stringer åbner overlappet for flere ting både, at neandertalernes kultur blev påvirket af de moderne mennesker og de måske fik overdraget nogle teknologier. Men også for at de to mennesketyper fik børn sammen og for at moderne mennesker måske var direkte årsag til neandertalernes uddøen.

»Vi må have et åbent sind og se på spørgsmålene igen,« siger Stringer.

Tom Higham hæfter sig ved, at moderne mennesker er kommet ind så tidligt.

»I mange år har folk ment, at Europa var lidt et dødvande og moderne mennesker kom hertil langt senere end andre dele af verden,« siger Higham.

»Europa har været anset for neandertalernes højborg, som har forhindret menneskets indtrængen.«
Men nu viser de nye resultater, at mennesket ankommer nogenlunde samtidig som andre steder i verden fx Australien for 45-50.000 år siden og neandertalerne tilsyneladende ikke har været en nævneværdig forhindring,« siger han og slutter:

»Det betyder, at vi potentielt har en meget kompleks historie om bevægelsen af moderne mennesker ind i Europa.« 

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk