Nye analyser: Neandertalere skabte Europas første hulemalerier
Nye opsigtsvækkende dateringer af berømte spanske hulemalerier tyder på, at det var neandertalere og ikke det moderne menneske, der første pennen.

Neandertalerne var efter alt at dømme de første grafittimalere i Europa.

Helt nye analyser af en stribe verdensberømte hulemalerier i El Castillo-hulen i Spanien afslører nemlig, at malerierne er over 40.800 år gamle, hvilket er mange tusinde år ældre end hidtil antaget. Det gør dem til de ældste hulemalerier i verden.

Sensationen er netop beskrevet i det videnskabelige tidsskrift Science.

Ruller man tiden de mange tusinde år tilbage, havner man i en tid, hvor det moderne menneske levede side om side med neanderthalerne i Europa, og dermed kan begge arter i princippet have skabt billederne.

Men efter at have gransket billederne i større detalje, mener forskerne det er usandsynligt, at der står moderne mennesker bag, da denne måde at tegne på er helt atypisk for os. 

»Det ville ikke komme som nogen stor overraskelse, hvis neandertalerne virkelig var Europas første kunstnere,« siger Joao Zilhao, der er professor ved Institució Catalana de Recerca i Estudis Avançats (ICREA) på Barcelona Universitet, til Livescience.com.

Neandertalerne havde noget mellem ørerne

Hvis det viser sig at være rigtigt, vil det vende op og ned på vores opfattelse af, hvordan neandertalerne var og hvad de var i stand til.

Neandertalerne bliver ofte portrætteret som dyriske og brovtende hulemænd, selvom mere og mere tyder på, at de bestemt ikke var dumme: Neandertalerne begravede deres døde, udviklede komplekse redskaber og benyttede sig af farvestrålende pigmenter i udsmykningen af redskaber og tøj.

Så sent som i 2010 udgravede Zilhao og hans kolleger muslingeskaller, der var dekoreret med røde og gule farvepigmenter fra en neandertal-boplads i det sydlige Spanien.

Neandertalerne uddøde for omkring 30.000 år siden, men i deres velmagtsdage levede de side om side med vores forfædre, de moderne mennesker.

Der er også eksempler på, at de to menneskearter parrede sig med hinanden. Således stammer mellem én og fire procent af menneskets DNA fra neandertalere.

Nu tyder de nye resultater på, at vi også delte passionen for kunst med neandertalerne.

  

  

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk