Neandertalerne var efter alt at dømme de første grafittimalere i Europa.
Helt nye analyser af en stribe verdensberømte hulemalerier i El Castillo-hulen i Spanien afslører nemlig, at malerierne er over 40.800 år gamle, hvilket er mange tusinde år ældre end hidtil antaget. Det gør dem til de ældste hulemalerier i verden.
Sensationen er netop beskrevet i det videnskabelige tidsskrift Science.
Ruller man tiden de mange tusinde år tilbage, havner man i en tid, hvor det moderne menneske levede side om side med neanderthalerne i Europa, og dermed kan begge arter i princippet have skabt billederne.
Men efter at have gransket billederne i større detalje, mener forskerne det er usandsynligt, at der står moderne mennesker bag, da denne måde at tegne på er helt atypisk for os.
»Det ville ikke komme som nogen stor overraskelse, hvis neandertalerne virkelig var Europas første kunstnere,« siger Joao Zilhao, der er professor ved Institució Catalana de Recerca i Estudis Avançats (ICREA) på Barcelona Universitet, til Livescience.com.
Neandertalerne havde noget mellem ørerne
Hvis det viser sig at være rigtigt, vil det vende op og ned på vores opfattelse af, hvordan neandertalerne var og hvad de var i stand til.
Neandertalerne bliver ofte portrætteret som dyriske og brovtende hulemænd, selvom mere og mere tyder på, at de bestemt ikke var dumme: Neandertalerne begravede deres døde, udviklede komplekse redskaber og benyttede sig af farvestrålende pigmenter i udsmykningen af redskaber og tøj.
Så sent som i 2010 udgravede Zilhao og hans kolleger muslingeskaller, der var dekoreret med røde og gule farvepigmenter fra en neandertal-boplads i det sydlige Spanien.
Neandertalerne uddøde for omkring 30.000 år siden, men i deres velmagtsdage levede de side om side med vores forfædre, de moderne mennesker.
Der er også eksempler på, at de to menneskearter parrede sig med hinanden. Således stammer mellem én og fire procent af menneskets DNA fra neandertalere.
Nu tyder de nye resultater på, at vi også delte passionen for kunst med neandertalerne.