Hvem laver lovene i landet her? Og hvem har ansvaret for den politik, der føres?
Et nærliggende svar er, ‘at det gør vores folkevalgte politikere da’.
Men der er altså også en malstrøm af mennesker uden folkeligt mandat, der sætter sit præg: Nemlig interesseorganisationer og virksomheder og deres kompagni af lobbyister.
I den nye Magtudredning 2.0 - en slags tilstandsrapport for folkestyret - bliver lobbyisternes magt fremhævet som problematisk for demokratiet.
Det slører den politiske arbejdsgang for befolkningen og gør det uklart, hvem der egentlig har ansvar og indflydelse på den politik, der føres.
Sådan lyder en bekymring, som professor og leder bag magtudredningen, Michael Bang Petersen, har delt med Videnskab.dk.
Men hvordan former interesseorganisationer og lobbyisme egentlig dansk lovgivning?
I artiklen her ser vi nærmere på det spørgsmål gennem tre historier om lobbyarbejde i dansk politik:
En er opsigtsvækkende og beskidt, en anden er klassisk og en sidste er eksemplarisk.
Peter Munk Christiansen, forsker i lobbyisme gennem knap fire årtier, leder os gennem eksemplerne. Han er professor i statskundskab på Aarhus Universitet og har skrevet flere bøger og artikler om lobbyisme og offentlig forvaltning.
1. Bryggeriforeningen fik fredet pilsneren
Foråret i 2025 kom med hyacinter, mere solskin og en ny lov om salg af alkohol til teenagere.
Siden 1. april har butikkerne ikke længere lov til at sælge drikkevarer med mere end seks procent alkohol til 16-årige. Tidligere lå grænsen på 16,5 procent. Loven blev kritiseret af en forsker i unges alkoholforbrug her på Videnskab.dk. Men det er en anden historie.
Druk-lovens alders- og alkoholgrænse var lige netop det udfald, som ølproducenternes lobbyorganisation, Bryggeriforeningen, havde sigtet efter. Fordi øl derfor stadig kan sælges til unge, mens vin og sprut er ude.
På den anden side af den politiske spilleplade stod organisationer som Kræftens Bekæmpelse, Børns Vilkår, Alkohol & Samfund og sågar Vin og Spiritus Organisationen i Danmark, VSOD. De anbefalede alle en aldersgrænse for salg af alkohol på 18 år.
Forud for den nye lov ligger flere års »beskidt« lobbyisme fra Bryggeriforeningen, fortæller Peter Munk Christiansen.
»Hvis vi nu anerkender, at vores unge drikker for meget, og at man vil ændre på det forhold ved at pille ved alkoholgrænsen herhjemme, så ville det jo være katastrofalt for Bryggeriforeningen,« siger professoren til Videnskab.dk.
Alkoholloven er resultatet af et sundhedsudspil, der har været undervejs i 2022. I samme periode har Bryggeriforeningen også talt øllets sag på en måde, der ifølge Peter Munk Christiansen »bryder med grænsen for pæn lobbyisme«.
For det første har Bryggeriforeningen været dybt involveret i Folketingets ølklub, »hvor medlemmerne smager på øl, har det muntert og debatterer ølpolitiske spørgsmål,« som Jyllands-Posten beskriver det. Det er der i sig selv ikke noget problem i, anfører professoren.
Men for det andet, kunne Jyllands-Posten afsløre, at Bryggeriforeningen gennem et netværk kaldet 'Ansvarlig Ungdom' har samarbejdet med ungdomspolitikere for at tale imod en aldersgrænse for salg af alkohol på 18 år. Det skete gennem rapporter, læserbrev og konferencer finansieret af Bryggeriforeningen.
»Det er et klasseeksempel på en meget beskidt og ret opsigtsvækkende form for lobbyisme,« lyder det fra Peter Munk Christiansen.
\ Svar fra Bryggeriforeningen: »Uforstående« overfor grov beskyldning
Videnskab.dk har spurgt Bryggeriforeningen, om man kan se foreningens involvering i 'Ansvarlig Ungdom' som »beskidt lobbyisme«?
Til det svarer Bryggeriforeningens direktør, Nick Hækkerup, følgende:
»Vi bakkede dengang op om en sammenslutning af ungdomsorganisationer, som havde den samme holdning som os til et forbud mod salg af alkohol til 16- og 17-årige.«
»De ønskede at være en modpol til en anden organisation, Drukfri Ungdom, som var dannet af en række andre interesseorganisationer uden deltagelse af unge. Det er helt naturligt for os at gøre fælles front med interessenter med samme mål som vores.«
»Så vi er aldeles uforstående over for denne grove beskyldning,« skriver Nick Hækkerup i en mail til Videnskab.dk.
»Men de løb af med sejren,« siger professoren og peger på Bryggeriforeningens direktør, Nick Hækkerup, der har haft fire ministerposter og været folketingsmedlem for socialdemokratiet gennem 15 år, som en forklaring på den succes.
»Det er jo en direktør med kontakterne i orden,« konstaterer Peter Munk Christiansen.
2. Kommunerne løb med magten
Kommunalreformen fra 2007 har skabt det administrative Danmarkskort, som vi alle i dag navigerer i. Det, der former alt fra sygehuset til skolen og børnehaven.
Som følge af reformen blev 271 kommuner til 98 store kommuner, og 14 amter blev nedlagt og slået sammen til fem regioner.
Reformen er også kendt som Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussens første store politiske svendestykke. Dengang var han sundheds- og indenrigsminister for Venstre.
»Det er Danmarkshistoriens måske største reform,« udbryder en begejstret Peter Munk Christiansen, der står bag bogen ‘Den utænkelige reform’, som netop beskriver det politiske spil om kommunalreformen fra a til z.
Kampen stod mellem, hvor meget magt og politisk ansvar der skulle tildeles de nye kommuner og de nye regioner.
I bogen viser Peter Munk Christiansen og hans kollega, hvordan Kommunernes Landsforening, KL, blev favoriseret i processen og blev »dybt involveret« i hemmelige forhandlinger om reformen med Lars Løkke.
Omvendt blev Amtsrådsforeningen, der talte de nye regioners sag, i påfaldende grad holdt uden for døren.
»Lars Løkke Rasmussen forholdt Amtsrådsforeningen oplysninger og gik uden om dem for at undgå modstand i sit politiske arbejde,« forklarer Peter Munk Christiansen.
Resultatet blev efter KL’s og Lars Løkke Rasmussens ønsker, at kommunerne fik større magt og betydning, mens de fem regioner blev »strippet« for magt og næsten udelukkende endte med ansvaret for sundhed.
»Det er både lidt uklassisk, fordi man går så meget udenom amternes forening. Men det er også en form for meget klassisk politisk spil, hvor en politiker bevidst kun gør brug af de lobbyorganisationer, der taler hans politiske sag,« siger Peter Munk Christiansen.
3. »Smuk« trepart med synlige lobbyister
I sommeren 2024 fik vi en politisk reform, der med al sandsynlighed vil ændre på landskabet i det Danmark, som vi alle bevæger os rundt i. På cyklen, i bilen og på gåben.
Den grønne trepart. En bred politisk aftale, der stiller markante omlægninger af naturen i udsigt og indfører en CO2-afgift på landbruget.
Aftalen er historisk og opsigtsvækkende nok i sig selv. Men for en lobbyist-nørd som Peter Munk Christiansen er det især det politiske arbejde med reformen, der springer i øjnene.
Ved forhandlingsbordet sad hele syv interesseorganisationer: Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet, Dansk Metal, Dansk Industri, Kommunernes Landsforening og klima-tænketanken Concito.
»Om det politiske indhold er godt, må vi vente med at bedømme til om 10 år,« siger Peter Munk Christiansen.
Men arbejdet med reformen, altså den politiske proces, er ifølge Peter Munk Christiansen et »eksemplarisk« billede på, hvordan politikere og interesseorganisationer kan forhandle om politik på en måde, der fremstår fair og gennemsigtig for befolkningen.
Og så var treparten »genial«, fordi man lykkedes med at afmontere en dramatisk debat om regulering af landbruget.
»Man er ikke i over 50 år lykkedes med at få landbruget med til rent faktisk at regulere sig selv,« fortæller Peter Munk Christiansen.
»Men Landbrug & Fødevarer gik glade ud fra forhandlingen. Og det er et smukt eksempel på, hvordan du bruger interesseorganisationer til at skabe en politisk løsning,« lyder det fra professoren.
»Det er faktisk lobbyvirksomhed, der er så smukt, som det kan være,« slutter han.
