Forsker bag ny magtudredning deler bekymring: Flere lobbyister gør dansk politik svær at gennemskue

Rockwool.

De sammenpressede fibre af smeltet sten er flittigt brugt, når vi skal skærme vores huse mod kulde og træk.

I en ny analyse af det politiske system i Danmark, kaldet Magtudredning 2.0, bruges isoleringsmaterialet som et billede på noget helt andet: Et varsel om en dårlig udvikling for det danske demokrati.

En udvikling, hvor den politiske elite - politikere, lobbyister, kommunikationsfolk og deslige - med et »rockwool-lag« afskærmer sig fra direkte kontakt med omverdenen og distanceres fra befolkningen.

»Det er blevet sværere for den enkelte borger at se, hvem der i sidste ende har indflydelse og ansvar,« siger Michael Bang Petersen, der er forskningsleder på den nye magtudredning, til Videnskab.dk:

»De politiske processer er simpelthen blevet vanskeligere at gennemskue, og det er bekymrende,« tilføjer professoren, der forsker ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Hvad der konkret får ham til at dele den bekymring, kan du læse mere om lige om lidt.

Det danske demokrati er »udfordret«

Bekymringen er nemlig kun én af flere, der luftes i de første resultater af den såkaldte Magtudredning 2.0: Et arbejde, der siden 2022 har involveret over 200 uafhængige danske forskere.

»En tilstandsrapport for demokratiet,« som Michael Bang Petersen kalder det.

Og konklusionerne er umiddelbart opsigtsvækkende: Det danske demokrati er både »udfordret« og »sårbart«, står der.

Professoren nævner dog også, at pointerne her skal ses som oplæg til debat og ikke som færdigbagte konklusioner. Du kan læse mere om nuancerne i magtudredningen i faktaboksen her:

Dalende tillid og manglende gennemskuelighed

Og så tilbage til rockwoolen. De uigennemskuelige politiske processer. Hvorfor fremhæves det som en udfordring?

Michael Bang Petersen peger på flere fund i magtudredningen, der får ham til at rejse et advarselsflag:

• 60 procent af borgerne har svært ved at gennemskue, hvilke interesser der bliver lyttet til i dansk politik.
• 58 procent af danskerne mener, at politiske beslutninger træffes uden et ordentligt fagligt grundlag.
• 40 procent af borgerne mener ikke, at der er god mulighed for at få indsigt i, hvad der foregår i de offentlige myndigheder.

»Det er høje tal, der tyder på en oplevelse af manglende transparens,« forklarer Michael Bang Petersen.

Vi ved dog ikke, hvordan danskerne så på de samme spørgsmål tidligere - for 10, 20 eller 30 år siden. Derfor kan forskerne ikke sige, om det er et tegn på en kritisk udvikling.

»Men kernen i problemet er, at det svært for borgerne at få politisk indflydelse, hvis de ikke kan gennemskue processerne. Derudover er det ikke godt set fra et tillidsperspektiv,« siger Michael Bang Petersen.

Professoren hæfter sig ved, at tilliden til danske politikere er faldet siden årtusindeskiftet.

Nu er den tilbage på samme niveau, som den var i 1990’erne. 52 procent har i dag tillid til politikerne. I 2007 var det 70 procent af befolkningen, der havde tillid til politikerne.

En hær af politisk professionelle

Pointerne om den dalende tillid og manglen på gennemsigtighed sammenholder Michael Bang Petersen med en markant forandring af det politiske landskab:

En »professionalisering« af den politiske proces kalder forskerne det.

»Der er kommet rigtig mange ressourcer ind alle steder i systemet til at lave politik,« siger Michael Bang Petersen.

På Christiansborg, på rådhusene i kommunerne og i regionerne løber man i dag ind i langt flere mennesker, der ikke er folkevalgte, men som alligevel har et arbejde, der handler om at påvirke dansk politik i den ene eller anden retning.

Deres uddannelser, som typisk er statskundskab eller noget med kommunikation, og karriereveje er »forbløffende ens«. Og de drøfter politik og samfundsinteresser med de folkevalgte i et utal af telefonsamtaler, møder og konferencer, der er lukket land for ‘almindelige danskere’.

• Det gælder for interesseorganisationer som Dansk Industri, Dansk Erhverv, Landbrug og Fødevarer, Kræftens Bekæmpelse, Danmarks Naturfredningsforening og så videre, der alle søger politisk indflydelse.
• Det gælder for store private virksomheder som Novo Nordisk, Lego eller Mærsk.
• Samtidig er antallet af tænketanke, der også søger politisk indflydelse, i vækst. De hedder Concito, DEA, Kraka og Cepos.
• Public affairs-bureauer, der sælger politisk rådgivning, har ligeledes vokseværk. De bærer navne som Rud Pedersen, Ulveman & Børsting, Grace og Navigate.

Hvem sætter dagsordenen?

Meget politisk påvirkning sker uden for mediernes søgelys i den tidlige lovforberedelse og i politiske forhandlinger, hvor der lobbyes for indflydelse. Og det er blandt andet det, der gør danskerne rundtossede: For hvem sætter så egentlig dagsordenen i dansk politik?

»Den enkelte borger kan forståeligt nok have svært ved at se, hvad det egentlig er for nogle aktører, der i sidste ende har indflydelse og ansvar,« siger Michael Bang Petersen.

Samtidig skaber det en skævvridning af, hvilke politiske problemer og sager der kommer for dagen, advarer han:

»Når der er større konkurrence om politikernes opmærksomhed, kræver det større ressourcer at få indflydelse. Der er en risiko for, at der lyttes mindre til samfundsgrupper, der ikke har penge og kompetencer til dette.«

»Politikerne kan jo ikke se, hvem der ikke henvender sig til dem. Så de har svært ved at se, hvordan den her professionalisering går ind og former det samlede sæt af henvendelser, som de får.«

Rige familier lobbyede for arveafgift

Hvorfor er det et udtryk for et demokratisk problem?

»Lobbyister har ikke samme folkelige mandat, som et folketingsmedlem har. Alligevel har de en direkte indflydelse på den politiske proces,« siger Michael Bang Petersen og giver sig til at forklare, hvordan det spil fungerer:

»Du har professionelle lobbyister, der fodrer en journalist med en historie om et politisk problem, som journalisten kan gå til politikerne med. Samtidig deler samme lobbyist viden og gangbare løsninger på det problem til politikerne.«

Hvis alt går efter planen, vil lobbyisten have skabt en historie i medierne, som politikerne reagerer på, og som netop den interesseorganisation, som lobbyisten arbejder for, kan byde ind med en løsning på.

»Det er komplekst og dynamisk. Og ofte har aktørerne selv svært ved at se, hvem der egentlig har indflydelse og ansvaret i en politisk proces,« siger Michael Bang Petersen.

Professoren nævner et eksempel: I 2024 skruede regeringen arveafgiften for familieejede virksomheder ned fra 15 til 10 procent. Lovændringen blev kritiseret af økonomer. Og den stod næppe øverst på den brede befolknings politiske ønskeliste.

»Det er veldokumenteret, at de rigeste familier i Danmark lobbyede for den lov,« siger Michael Bang Petersen.

Politikere ser positivt på det

Men er lobbyisme ligefrem mistænkeligt per definition?

»Ikke nødvendigvis. Min forventning er, at man i befolkningen ikke har et positivt indtryk af lobbyisme. Men politikere ser det som en positiv ting og som en måde at få faglig indsigt på. De mener, at de godt kan skelne mellem, hvilke interesser de selv har, og hvilke interesser lobbyisterne har,« lyder det fra professoren.

Tegner du så ikke lidt af et skræmmebillede op?

»Jeg tror ikke, at det er et skræmmebillede. Det er en del af virkeligheden. Og det er ikke kun en dårlig ting. Det er også et tegn på, at vi har en større faglig ekspertise i det politiske system, og at vi har et effektivt system, der får produceret meget lovgivning.«

»Men det er også et aspekt af den udvikling, at nogle har en privilegeret adgang, fordi de har netværket og en viden om, hvordan de skal navigere i det politiske spil,« siger Michael Bang Petersen.

Hvor stort et problem er det her reelt for demokratiet?

»Det er et spørgsmål, som vi i magtudredningen selv sidder med og ikke har svaret på: ‘Hvor stort er problemet egentlig?’. Så præcis hvor bekymret minerne skal være, er noget af det, som vi skal have afklaret de næste år.«

Ingen krav til gennemsigtighed i dag

Lige nu kan vi dog konstatere, at Danmark har stort set ingen regulering eller krav om gennemsigtighed i lobbyismen.

»Vi har tidligere haft en situation, hvor der ikke har været så meget grund til det. Men meget har forandret sig siden da,« siger Michael Bang Petersen.

Professoren ser gerne, at vi som samfund diskuterer, om der skal være mere åbenhed omkring lobbyisme.

»Man kan diskutere, om der skal være mere åbenhed omkring, hvem de professionelle lobbyister repræsenterer, og om der skal være mere åbenhed omkring deres rolle i den lovforberende proces, eksempelvis om de sidder med i råd og nævn.«

Og hvis politikerne nu er bange for, at større gennemsigtighed vil skabe mere mistænkelighed, så har professoren et glædeligt budskab:

»Vi ved fra forskning, at transparens skaber tillid til politiske beslutninger. Man er faktisk villig til at acceptere mange beslutninger - også dem man er uenige i - hvis man har en grundlæggende oplevelse af, at de hviler på en fair og gennemsigtig proces,« slutter han.

Du kan få indsigt i konkrete eksempler på lobbyisme i den opfølgende artikel '3 historier om lobbyisme i dansk politik: Den beskidte, den manipulerende og den gode'.