De Olympiske Lege er i fuld gang, og mens sportsfans og -udøvere nok er begejstrede over underholdningen ved hækkeløb, spydkast, synkronspring og alskens andre atletiske udfoldelser, er der en bagside af medaljen.
Legene lever nemlig langt fra op til deres egne højt besungne ambitioner om bæredygtighed. De seneste 20 år er legenes bæredygtighed - socialt, økonomisk og miljømæssigt - således gået ned ad bakke, og i gennemsnit er bæredygtigheden blevet dårligere de seneste 30 år.
Sådan lyder konklusionen på et studie i tidsskriftet Nature Sustainability, som Videnskab.dk skrev om i sidste uge. Den gode nyhed er, at forskerne bag studiet også kommer med tre gode råd til, hvordan olympiaden på kort sigt kan blive mere bæredygtig i fremtiden.
»Der er olympiader i vores undersøgelse, der har scoret højt på enkelte, hvis ikke alle, parametre for bæredygtighed. Det taler imod skeptikerne, der påstår, at mega-events aldrig kan være bæredygtige,« skriver forskerne i studiet.
Råd 1: Nedskaler begivenheden
Forskernes første råd ligger på mange måder lige til højrebenet, som man siger: Gør begivenheden mindre.
»Det vil lede til en reduktion på ressource-fronten og et fremskridt på næsten alle bæredygtighedsparametre,« skriver forskerne i artiklen.
En nedskalering vil nedsætte CO2-udledningen på grund af færre besøgende. De store aftryk på det lokale miljø, som stadionbyggerier, skiløbebaner og anden infrastruktur sætter, vil minimeres.
Det vil ligeledes nedsætte risikoen for, at legene overskrider budgettet, som de ellers har for vane, hvilket kan skabe større folkelig opbakning til begivenheden, vurderer forskerne.
Forskerne uddyber ikke i hvor stor grad, man børe nedskalere OL, og hvorvidt det er antallet sportsgrene eller besøgende tilskuere, der skal slankes.
Anbefalingen vil under alle omstændigheder være dårlige nyheder for sportsfans, og Peter G. Harboe, der forsker i projektledelse, økonomistyring og markedsføring, mener da også, at rådet er for letkøbt.
»Selvfølgelig ville det være godt for bæredygtigheden, hvis OL blev mindre. Men så mister legene og sit ultimative formål, som er at skabe bred begejstring for alle mulige nicher af sportens verden. Så i mine øjne er det en lidt forsimplet løsning,« lyder det fra Peter G. Harboe, lektor i ledelse og organisationsudvikling på Via University College.
OL er netop blevet udvidet med fem nye sportsgrene under dette års olympiade i Tokyo, hvor surfing, klatring, skateboard, karate og baseball er kommet på programmet.
\ Læs mere
\ Red Verden: Stort tema i gang
I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden, og hvordan vi hver især kan gøre en forskel hjemme fra sofaen.
Som en del af serien giver forskere gode råd, baseret på deres egen forskning.
Du kan få og give gode råd i vores Facebook-gruppe Red Verden.
Råd 2: Hold OL i de samme byer
De seneste 30 år er alle 16 Vinter- og Sommer-lege blevet afholdt i 16 forskellige byer.
At en ny værtsby hver andet år (Vinter- og Sommer-OL holdes forskudt) går igennem den økonomiske, sociale og miljømæssige byrde, der er forbundet med at huse et OL, er langt fra en bæredygtig løsning.
Derfor foreslår forskerne, at Den Olympiske Komité indfører et rotationsprincip, så legene på skift afholdes i de samme byer.
»På den måde er infrastrukturen allerede på plads, og De Olympiske Lege kunne afholdes med minimale sociale og økologiske omkostninger, ligesom udgifterne vil være minimale,« skønner forskerne.
Forskerne sætter nok engang ikke tal på, hvor mange eller hvilke byer, der kunne skiftes til at holde OL. Og derfor er Peter G. Harboe lidt loren ved anbefalingen:
»Igen synes jeg, at det er en forsimplet løsning. Det yderste formål med OL er at skabe en global begejstring for sport, og der er de mange forskellige værtsbyer en af nøglerne,” siger han og tilføjer:
»Samtidig tror jeg heller ikke på, at det vil gøre den lokale modstand mod legene mindre. For halvdelen af finansieringen kommer fra værtsbyerne, og jeg har svært ved at se, hvorfor den lokale opbakning ville være stærkere, hvis man for eksempel brugte Salt Lake City hele tiden,« siger Peter G. Harboe.
\ Læs mere
Råd 3: Få et redskab til at måle bæredygtighed
I 1994 blev bæredygtighed en af OL’s kerneværdier, og Vinterlegene i 1994 i den norske by Lillehammer blev også stemplet som det første grønne OL. Siden har Den Olympiske Komité vedtaget nye initiativer for bæredygtighed, men de er påfaldende nok ikke slået til.
Lige nu er målene for legenes bæredygtighed ret tilfældige. Derfor anbefaler forskerne, at man udvikler en slags standard for bæredygtighed ved OL, så man i det mindste kan måle, hvornår legene er bæredygtige. Det er netop, hvad forskerne har gjort i deres artikel:
»At skabe sådan et værktøj vil forbedre den nuværende situation, hvor hver olympisk værtsby sætter deres egne mål for bæredygtighed og ikke bliver gjort ansvarlige, hvis målene ikke opnås,« skriver forskerne.
»Det er endelig et råd, jeg kan følge,« lyder det fra Peter G. Harboe, der uddyber:
»Vi mangler i den grad redskaber til at vurdere bæredygtigheden ved de her mega-events. Og jeg er helt sikker på, at sponsorerne også ville være interesserede i at have kendskab til sådan et redskab, så de kan få et billede af, hvor sandsynligt det er, at budgettet overholdes, hvorvidt naturen omkring beskadiges, og hvordan den folkelige opbakning er til eventet.«
Under OL i Rio i 2016 lovede de lokale myndigheder for eksempel at rengøre den ultra-forurenede Guanabara-bugt, men det blev aldrig til noget, og det er ikke noget, værtsbyen siden har skullet høre for.
Toyota og flere andre sponsorer valgte ikke at vise deres special-producerede reklamer til åbningsceremonien i Tokyo, der fandt sted fredag 23. juli, fordi gennemførelsen af legene har mødt stor modstand grundet den aktuelle corona-pandemi.
Noget skal gøres
Forskerne skriver til sidst, at de ledende skikkelser bag OL - Den Olympiske Komité, OL-værtsbyerne og sponsorerne - nok er modstandere af at følge deres råd.
Et mindre OL vil skabe mindre omsætning, at lade de samme OL-byer gå igen, vil reducere legenes universelle appel, og at lave et stringent standardmål for bæredygtighed vil sætte et ubehageligt pres på værtsbyerne.
Men, skriver de, »hvis ikke den slags initiativer følges, bør byer og lande heller bruge samfunds-finanserne på andre måder at opnå bæredygtighed på fremfor OL«.
Modstanden mod OL har været voksende de seneste år, og flere såkaldte anti-OL aktivister tager allerede affære i Paris og Los Angeles - de to kommende værtsbyer til sommer-OL i 2024 og 2028.
Organisationen ‘Non Paris 2024’ kæmper imod, at OL skal afholdes i den franske hovedstad i 2024, og aktuelt kæmper organisationen mod planerne om at etablere en medieby til olympiaden i et grønt område i byen.
I Los Angeles har en gruppe ved navn NOlympics LA etableret sig, »fordi OL ødelægger samfund og dræber byer,« skrev gruppen allerede i 2017.
