Forsker: Religion alene skaber ikke borgerkrig

I de seneste fem år har Syrien været splittet i forskellige oprørsgrupper, der er støttet af stormagter som USA og Rusland. Islamisk Stat kæmper i Allahs navn for et nyt styre med sig selv i spidsen, mens moderate sunnimuslimer kæmper for mere demokrati og en ny regering.

Mange tænker måske, at konflikterne opstår på grund af religiøse stridigheder, men faktisk er religion ikke mere vigtig end sprog, race eller andre kulturelle kendetegn, når det gælder udbrud af borgerkrige. Sådan lyder konklusionen i det nye studie.

»Borgerkrige som den i Syrien opstår ikke på grund af religiøse skel i sig selv. Oprørsgrupper kæmper typisk for politisk magt og kontrol, og samler sig eksempelvis i grupper efter etniske tilhørsforhold. De kunne lige så godt samle sig om deres sprog eller hudfarve frem for religion,« forklarer Lasse Lykke Rørbæk, som er adjunkt på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Han har netop færdiggjort en ph.d.-afhandling om etniske grupper og borgerkrige.

LÆS OGSÅ: Astronom opklarer mysterium fra den amerikanske borgerkrig

Politisk udelukkelse skaber borgerkrig

I virkeligheden opstår borgerkrige ifølge Lasse Lykke Rørbæk, når nogle grupper i et land bliver udelukket fra fællesskabet.

»Sandsynligheden for, at borgerkrige bryder ud, er væsentligt større, hvis grupperne holdes uden for den politiske indflydelse. Det giver dem grund til at udfordre magthaverne, hvilket kan føre til borgerkrig,« siger Lasse Lykke Rørbæk.

LÆS OGSÅ: En borgerkrig vindes på landjorden

Det afgørende er skellet mellem »os« og »dem«

Lasse Lykke Rørbæks ph.d.-afhandling bygger videre på et udenlandsk studie, som sammenligner 790 etniske grupper i 137 lande i forhold til deres politiske indflydelse og eventuelle deltagelse i borgerkrige.

Han er gået i dybden med en række specifikke konflikter, blandt andet i Bosnien, Rwanda og Syrien og konkluderer, at religion er overvurderet, når det gælder borgerkrige.

»Borgerkrige opstår også steder, hvor religion spiller en mindre eller ingen rolle. Her kan det eksempelvis være sproglige forskelle, som er afgørende, og hvis magthaverne undertrykker på den baggrund, stiger risikoen for, at udelukkede grupper laver oprør,« siger han.

Der bliver altså skabt et os mod dem, hvor nogle er udelukket for indflydelse og måske ikke har de samme muligheder for at få job eller tag over hovedet som andre, mener Lasse Lykke Rørbæk.

LÆS OGSÅ: Hvilke krige var de værste?

Religion bliver et politisk våben

Selvom religion ikke i sig selv fører til borgerkrig, kan den bruges som våben af magthaverne, der vil forsøge at bibeholde deres overlegne position.

Det mener en anden forsker, som har læst Lasse Lykke Rørbæks studie.

»Det hele handler om politisk udelukkelse. Hvis religion bruges som et våben til at skille folk ad, kan det skabe de her grupper af oprørere. De bliver mødt af politisk modstand, fordi regeringen eksempelvis føler sig truede. I sidste ende kan det føre til borgerkrig,« siger Nikolas G. Emmanuel, der er professor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Han er dog enig i, at religion i sig selv ikke spiller en væsentlig rolle i at starte borgerkrige.

LÆS OGSÅ:Forskere: Klimaforandringer var med til at antænde krigen i Syrien

Fem trin til borgerkrig

I stedet nævner Lasse Lykke Rørbæk fem trin, der overordnet set går fra frustrationer til krig.

1. Det starter med den politiske udelukkelse af særlige grupper i samfundet.
   
2. Så laver de udelukkede grupper demonstrationer eller protester for at italesætte deres utilfredshed.
   
3. Regeringen prøver at underminere truslen ved at undertrykke oprørerne voldeligt.
   
4. Oprørerne tyr selv til våben for at forsvare sig, eller fordi de ser det som den eneste mulighed for at ændre det politiske system.
   
5. Borgerkrigen bryder ud.

LÆS OGSÅ: Nyt studie: Stater blander sig i borgerkrige for at få olie

Fattigdom skaber ulighed og undertrykkelse

Det hele begynder altså med politisk udelukkelse, som kan eskalere og udvikle sig til drabelige opgør.

Fattigdom kan være medvirkende til, at ledere eksluderer særlige grupper.

»Borgerkrig opstår ofte i lande med stor fattigdom. De politiske ledere skal finde en base at placere deres magt på, og så længe der ikke er nok ressourcer i landet, vil de placere magten og goderne hos deres egen gruppe, som er dem, der har stemt på dem eller på andre måder hjulpet dem til magten,« forklarer Lasse Lykke Rørbæk.

LÆS OGSÅ: Naturkatastrofer dæmper konflikter

Vi skal presse på, så folk får lige rettigheder

Der kan i princippet udbryde borgerkrige alle steder, mener Nikolas G. Emmanuel. Nogle steder er dog mere udsatte end andre:

»Det hele handler om, hvorvidt man har en stat, som er åben over for at inkludere alle grupper i samfundet, på tværs af religion, sprog og etnicitet. Det har vi i Danmark, men i andre EU-lande er der store problemer,« forklarer Nikolas G. Emmanuel.

Vi er altså heldige i Danmark, men hvad kan vi gøre for at hjælpe lande i borgerkrig?

»Jeg mener, at vi skal presse på for, at etniske grupper ikke bliver holdt uden for indflydelse. Det kan vi blandt andet gøre ved at sanktionere politisk og økonomisk over for statsledere, som baserer deres magt på en mindre del af befolkningen,« siger Lasse Lykke Rørbæk.

LÆS OGSÅ: Vikingerne brugte heske i krig