For en vesterlænding kan den bunke knogler, som zulu-healeren har kastet på jorden, se tilfældig ud.
Men for den sydafrikanske zulu-healer selv fortæller knoglernes placering præcis, hvad en deprimeret zulu skal gøre for at få det bedre.
Han skal gøre noget for at ære forfædrenes ånder.
Sådan en magisk tilgang til at helbrede depression er meget forskellig fra den, en dansk læge ville praktisere.
Men nu viser ny dansk forskning, at zulu-healernes behandling virker.
Det skyldes ikke mindst, at de giver deres patienter en plantemedicin, som indeholder virksomme stoffer mod depression.
Det fortæller undersøgelsens bagkvinde, etnofarmakologen Anna Jäger, som er lektor ved Institut for Medicinalkemi på Københavns Universitet.
\ Fakta
HVAD ER ETNOFAMAKOLOGI?
Etnofarmakologi er videnskaben om, hvilke stoffer der indgår i den traditionelle medicin, forskellige folkeslag bruger.
Etnofarmakologen rejser ud i verden og indsamler de planter, der indgår i traditionel medicin. I et laboratorium undersøger hun derefter, om de indeholder virksomme stoffer.
En viden om planters helbredende egenskaber er vigtig, fordi den kan bruges til at opdage nye måder at behandle sygdomme på.
»Da vi med vestlige øjne undersøgte zuluernes traditionelle medicin, opdagede vi, at der var virksomme stoffer i den, som var gavnlige mod depression,« siger Anna Jäger.
Opdagelse kan bruges i naturmedicin
Som etnofarmakolog tager Anna Jägers forskning udgangspunkt i møder med fremmede folkeslags medicinmænd, troldmænd og healere. Hun undersøger nemlig, om der i deres traditionelle medicin findes aktive stoffer, som virker mod de sygdomme de gives imod.
»Når vi rejser ud, undersøger vi hvilke af de planter, der bliver brugt i den traditionelle medicin, der har den medicinske virkning, som healerne bruger dem for. Den viden kan bruges til at sætte ny medicin i produktion, som folk i Sydafrika hellere vil bruge end kemikalier,« siger Anna Jäger.
Naturens lykkepiller
Men hendes resultater kan ikke kun være gavnlige for zuluerne i Sydafrika. Hvis en fabrikant i Danmark vil lave en ny form for naturbaseret depressionsmedicin, har han nu muligheden.
Anna Jägers undersøgelser viser imidlertid ikke, hvor svær en depression stofferne er gavnlige imod. Det ville nemlig kræve, at man lavede et stort forsøg, hvor man prøvede stoffet af på mennesker. Og det har projektet ikke ressourcer til.
Men både forsøg i petriskåle og på dyr har vist, at de aktivstoffer, som Anna Jäger og hendes kolleger har isoleret, helt sikkert har en virkning mod depressioner.
Kemisk er der tale om stoffer, der har samme virkning som SSRI, der bruges i antidepressiv medicin. Stofferne går ind og påvirker centralnervesystemet, så niveauet af serotonin i synapsespalten - som er det stykke mellem to nerveceller, der kommunikerer impulser - bliver højere. Og det modvirker depression.
Magi og psykologi helbreder
Set med danske øjne er det altså zuluernes traditionelle medicin, der er det vigtigste led i behandlingen, fordi det er den, man kan dokumentere har en virkning. Men for zuluerne er det helt anderledes. I deres hoveder er det vigtigste derimod de elementer i behandlingen, som vi i vesten ville kalde for magi og overtro.
»Når en zulu har det skidt, opsøger han en healer, som mener, at hun kan få forfædrene til at vise sig, hvad der er galt. Healeren stiller altså ikke en diagnose. Det er forfædrene, som gennem healeren kan sige, at en ofring eller en særlig opførsel er nødvendig, for at den syge får det bedre. Først derefter får han medicin. Han får ikke bare medicin, og så går han igen, som vi gør i Danmark,« siger Anna Jäger.
Hun mener, at medicinen selvfølgelig gør sit til at fjerne zuluernes tungsind, men at den magiske praksis også har en vigtig psykologisk rolle i helbredelsen.
»Jeg mener, at det psykologiske aspekt har stor betydning for, at healernes traditionelle behandling virker. Tror man, at ens forfædre kan straffe en, tror man også, at det er muligt at komme på god fod med dem igen ved at følge healerens anvisninger,« siger Anna Jäger.
\ Fakta
VIDSTE DU
Der findes en dansk blomst, der er gavnlig mod mild depression. Det er den lille gule blomst, perikon.
Allerede i middelalderen indgik perikon i medicin og magiske forestillinger. For eksempel mente man, at prikkerne på blomstens blade kommer af, at djævlen prikker i den med sin trefork, fordi den er så god mod mennesker.
Og smører man sin flintbøsse indvendigt med plantens saft, rammer den aldrig forbi sit mål.
Zuluer kender ikke til depression
Der er stor forskel på, hvordan en zulu-healer og en danske læge forsøger at forstå, hvilken størrelse en depression er. Faktisk er forskellen så stor, at zuluerne slet ikke kender til begrebet 'depression.'
»I zuluernes medicinsystem kender man ikke til depressioner. Det gør vi kun i vesten. Zuluerne udlægger derimod det, vi forstår som depressioner, som en straf fra forfædrenes ånder.
Så når vi skal bede om den medicin, de bruger mod depression, spørger vi for eksempel: 'Hvilke planter bruger I, hvis jeres forfædre får jer til at have det dårligt?'. Og så må vi ud fra healerens beskrivelse af symptomer gætte os til, at der er tale om depression,« siger Anna Jäger.
Hun kan komme til at stille spørgsmål til healere mange gange frem over. Hun mener nemlig, at der fortsat er meget ukendt medicin at finde blandt verdens medicinmænd og healere. En medicin, hun mener, vil kunne give os mange nye stoffer til gavn for verdens syge.
»For omkring ti år siden blev det populært blandt medicinalkemikere selv at skabe de kemiske stoffer til medicin i laboratoriet. Men nu begynder flere at få øjnene op for, at naturen er en langt bedre opfinder end mennesket,« siger Anna Jäger.
