Udvalget af uafhængige rådgivere, der mødtes torsdag 21. juli 2022, var splittet i beslutningen om, hvorvidt de skulle kalde det voksende abekoppeudbrud for en ‘trussel mod folkesundheden af international betydning’ (PHEIC).
Det er det højeste alarmniveau.
Generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus brød dødvandet og erklærede udbruddet for en global sundhedskrise
Det er første gang, WHO-generaldirektøren har tilsidesat sine rådgivere for at erklære en nødsituation for folkesundheden.
Her er, hvad vi ved om sygdommen, og hvad WHO’s udmelding betyder.
Ulig noget tidligere set uden for Afrika
Det første tilfælde af abekopper blev rapporteret hos et barn i Den Demokratiske Republik Congo (dengang Zaire) i 1970.
Siden da har udbruddene generelt været små og kan spores tilbage til en person, der for nylig er vendt tilbage fra et land, hvor virussen er endemisk – det vil sige lande i Vest- og Centralafrika.
Men det nuværende udbrud er ulig noget tidligere set uden for Afrika, fordi der er vedvarende person-til-person-overførsel af infektionen.
Yderligere signifikant smittespredning usandsynlig
22. juli 2022 har der været 16.593 bekræftede tilfælde af apekopper i 68 lande, der ikke tidligere har rapporteret abekopper. De fleste infektioner er blevet rapporteret fra Europa.
Det store flertal af smittetilfældene har været hos mænd, der har sex med andre mænd, og især mænd, der har sex med flere partnere.
Modeller præsenteret for Verdenssundhedsorganisationen indikerer, at det basale reproduktionstal (R0), som viser, hvor mange personer én smittet i gennemsnit vil smitte videre i en befolkning, er mellem 1,4 og 1,8 hos mænd, der har sex med mænd, men mindre end 1,0 i andre populationer.
Det basale reproduktionstal (R0) husker du måske fra COVID-19-pandemien.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Så selvom lejlighedsvise infektioner kan smitte blandt andre befolkningsgrupper end mænd, der har sex med andre mænd, er yderligere signifikant smittespredning usandsynlig.
Smittetilfælde faldet uge for uge
I Europa er antallet af nye abekoppe-tilfælde faldet uge for uge.
Det store flertal af smittetilfælde forekommer stadig hos mænd, der har sex med andre mænd.
I Storbritannien er 97 procent af tilfældene hos mænd, der har sex med mænd, men det ser ud til, at epidemiens vækstrate er faldet til nul eller endda blevet negativ i de seneste uger.
Men det er også muligt, at det tilsyneladende fald i nye smittetilfælde er forskellen mellem på hinanden følgende smittebølger.
Eksperterne har for nylig diskuteret, om abekopper nu er en seksuelt overført sygdom.
Selvom abekopper utvivlsomt spredes i forbindelse med sex, ville det være kontraproduktivt at kalde det en kønssygdom, da infektionen kan spredes gennem enhver intim kontakt, selv når man bruger kondomer eller uden penetrerende sex.

Argumenter for….
Overordnet set var Verdenssundhedsorganisationens argumenter for, at abekopper opfylder kravene for en blive erklæret en ‘trussel mod folkesundheden af international betydning’, at det er:
»En ekstraordinær hændelse, der vurderes at udgøre en folkesundhedsrisiko for andre stater ved spredning af sygdom internationalt og potentielt kræve en koordineret international respons.«
Der er desuden bekymring for, at der i en del lande formentlig forekommer en betydelig underrapportering af smittetilfælde samt lejlighedsvise rapporteringer om infektioner hos børn og gravide kvinder.
Der er også bekymring for, at infektionerne kan blive endemiske i menneskelige befolkninger eller blive genindført i forskellige risikogrupper, selv efter den nuværende abekoppepandemi er forbi.
Og argumenter imod…
Argumenter mod at erklære abekopper for en global sundhedskrise er det faktum, at størstedelen af smittetilfældene på nuværende tidspunkt kun er i 12 lande i Europa og Nordamerika, og der er evidens for, at antallet af smittetilfælde stabiliserer sig eller endda falder i disse lande.
Næsten alle tilfælde er som nævnt blandt mænd, der har sex med mænd, og som har flere partnere, hvilket giver mulighed for at stoppe smitte gennem interventioner, der er målrettet denne gruppe.
Et andet argument er, at sygdommens sværhedsgrad ser ud til at være lav.
Vil ikke føre til store ændringer
Selvom udvalget af uafhængige rådgivere ikke var i stand til at nå til enighed, traf Tedros Adhanom Ghebreyesus altså beslutningen om at erklære en ‘trussel mod folkesundheden af international betydning’.
Denne erklæring vil sandsynligvis ikke føre til store ændringer i kontrolaktiviteterne i de mest berørte områder uden for Afrika.
Det kan dog stimulere de lande, der hidtil har set få tilfælde, til at sikre, at deres sundhedssystemer er bedre i stand til at håndtere, hvis infektionen spreder sig nationalt.
Forhåbentlig kan det også stimulere finansiering til forskning og forbedringer af kapaciteten i endemiske lande til at håndtere sygdommen.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.