Vinterdepression starter måske i øjnene

Luften er blevet koldere, dagene kortere og mørkere, og sæsonen for vinterdepression er dermed skudt igang.

Er man meget svagsynet, er risikoen for at få vinterdepression imidlertid næsten tre gange så stor som hos almindeligt seende. Det viser et nyt dansk studie, hvis resultater netop er udkommet i det videnskabelige tidsskrift British Journal of Psychiatry.

»Det her studium bidrager med relevant og ny viden om hyppigheden af vinterdepression hos blinde og svagsynede. Studiet giver anledning til at undersøge, om årsagen til en meget kompliceret lidelse som vinterdepression faktisk findes i øjets nethinde og ikke i hjernen,« siger øjenlæge og ph.d.-studerende på Københavns Universitet, Shakoor Ba-Ali. Han har ikke været med til at lave det nye studie.

Værre at være svagsynet end helt blind

Det mest opsigtsvækkende resultatet i det nye studie er altså, at svagsynede, som stadig kan opfatte lysforskelle, var de mest vinterdeprimerede af alle.

17,3 procent af de svagsynede var vinterdeprimerede mod 13,2 procent af de helt blinde og 7,6 procent af de almindeligt seende.

Og det overrasker både forskerne, som har lavet studiet, og øjenlæge Shakoor Ba-Ali.

»Da nedsat lys har en markant betydning for udvikling af vinterdepression, var vores hypotese, at de blinde som gruppe havde mere vinterdepression end befolkningen generelt. Men vi havde ikke ventet, at de mennesker, der stadig har bevaret lyssans, faktisk er allermest vinterdeprimerede,« siger lektor på Københavns Universitet og klinikchef på Psykiatrisk Center København, Ida Hageman, som har bidraget til det nye studium.

Svagsynede er mere afhængige af lys

Hvad er så forklaringen på det? Hvorfor er svagsynede de mest vinterdeprimerede?

Forskerne ved det faktisk ikke, men de har forskellige bud, som peger hen imod, at vinterdepression måske starter i øjnene.

»En mulig forklaring kunne være, at der sker en opregulering af nogle særlige fotoreceptorer (celler i nethinden, som opfanger lysforskelle red.) hos de svagsynede. Disse fotoreceptorer er meget vigtige for synkronisering af vores indre biologiske ur for lys og døgnrytme,« forklarer Shakoor Ba-Ali.

Han fortæller desuden, at tidligere forskningsresultater fra Øjenklinikken Glostrup tyder på, at nogle svagsynede har en større respons fra disse fotoreceptorer sammenlignet med normaltseende.

De er altså mere følsomme over for ændringer i lyset, selvom de næsten ikke kan se.

Blinde kan have ubevidst lysopfattelse

En mulig forklaring på, at helt blinde var mindre vinterdeprimerede end svagsynede, er ifølge forskerne, at mennesker uden den mindste fornemmelse af lysforskelle alligevel godt kan få noget lys ind i hjernen.

Ida Hageman fortæller, at man de seneste år har fundet ud af, at der findes celler i nethinden, som ikke har noget at gøre med bevidst opfattelse af lys, men som kan opfange lys alligevel.

Selvom man er helt blind, og ingen bevidst lysopfattelse har, kan disse celler godt fungere og sende lyssignaler videre til hjernen.

Helt blind og endnu mere helt blind

På den måde findes der faktisk to typer af helt blinde, forklarer psykiater på Psykiatrisk Center København, Helle Østergaard Madsen.

Hun er førsteforfatter på den videnskabelige artikel i British Journal of Psychiatry. Hun lavede det store studie af blinde, svagsynede og vinterdepression under sin uddannelse til læge.

»Den ene gruppe har lysreceptorer, som stadig fungerer, mens den anden gruppe, som for eksempel har fået fjernet øjnene, intet lys får ind,« siger hun.

Hun uddyber, at nogle helt blinde har en forstyrret døgnrytme, hvor de sover sporadisk i løbet af døgnet og ikke kan opnå en god nattesøvn, mens en anden gruppe fastholder døgnrytmen, selvom de intet lys kan se.

»Den ubevidste lysoptagelse er måske intakt hos den sidste gruppe,« siger hun.

Samtidig kan man forestille sig, at de særlige lysreceptorer, som sender ubevidst besked til hjernen om lysforskelle, kan være delvist ødelagt hos nogle svagsynede. Så selvom de opfatter lysforskelle, får hjernen ikke nok lys ind til at opretholde et stabilt humør.

Lysterapi kan måske bruges til blinde

Ud over at give ny viden om mekanismerne bag vinterdepression, kan den nye forskning måske også være med til at give vinterdeprimerede blinde en bedre behandling.

»Den gode nyhed er, at det stadig giver mening at tilbyde lysterapi, også til mennesker som er helt blinde,« siger Ida Hageman.

Hvis de celler i nethinden, som opfanger lys, uden at den blinde er bevidst om det, er intakte eller i hvert fald stadig har en smule funktion, så kan lysterapien hjælpe mod vinterdepressionen.

Så længe man har øjne, giver det altså mening at tilbyde lysterapi mod vinterdepression.

Spørgeskema skrevet med punktskrift

I det nye studie har forskerne i samarbejde med Dansk Blindesamfund sendt spørgeskemaer ud til blinde og meget svagsynede medlemmer.

»Det er på mange måder et unikt studium, da det er sjældent, at der laves så store undersøgelser på mennesker med nedsat syn eller blindhed. Vi har haft et virkeligt godt samarbejde med Dansk Blindesamfund, og kun derfor har vi kunne lave studiet,« siger Ida Hageman.

Spørgeskemaerne blev med hjælp fra Dansk Blindesamfund udformet i meget stor skrift, punktskrift eller som lydfil. Blinde, som ikke svarede skriftligt på spørgeskemaet, blev ringet op og fik tilbud om interview over telefonen.

Forskerne fik svar fra i alt 1.647 blinde og svagsynede. Derudover blev samme skema med almindelig skrift besvaret af 2.275 danskere uden synsproblemer.

Spørgeskemaet er et internationalt anerkendt skema kaldet Seasonal Pattern Assessment Questionnaire, som giver indblik i graden af humørsvingninger hen over året, og på den måde kan screene for, om en person har vinterdepression.

De blinde og svagsynede skulle desuden svare på, om de var i stand til at opfatte lys eller ej.