Vinter-OL er skudt i gang i Pyeongchang i Sydkorea.
Det er en kold affære for atleterne, det er garanteret, men det kan også gå hen og blive langtrukkent for dig i sofaen, hvis du ikke lige er klædt på med den rigtige viden om langrend, styrtløb og snowboard.
\ Læs mere
Det råder vi bod nu, for her får du – gennem et udpluk af vores artikler – den videnskabelige guide til vinter-OL.
\ 17 danskere er med
I alt 17 atleter skal repræsentere Danmark, hvilket er det næsthøjeste antal danske OL-atleter ved et vinter-OL
Antallet er kun overgået af holdet ved OL i Vancouver i 2010, hvor der var 18 atleter.
To curlinghold, tre speedskatere, to alpinister, en langrendsløber og en freestyler skal repræsentere Danmark i Sydkorea.
Kilde: dr.dk.
Langrend er en af det hårdeste sportsgrene
Danmark har 17 atleter med til Sydkorea – blandt andre langrendsløberen Martin Møller.
Langrend er den sportsgren, der stiller de største fysiologiske krav til udøverne, og langrendsløbere er blandt de sportsfolk, der er i absolut bedst form.
Du kan læse mere om, hvorfor det er så hård en sport i vores artikel 'Langrend: Udholdenhed er en dyd'.
\ Læs mere
De fysiske love bag speedskating
En anden sportsgren, som Danmark er repræsenteret i, er speedskating – eller hurtigløb på skøjter, som det også kaldes.
I speedskating kan skøjteløberne nå en hastighed på op mod 70 km/t, men for at skøjte så hurtigt, kræver det en teknik, der udnytter de fysiske love bedst muligt.
Du kan læse mere om, hvordan Newtons tre love har betydning for speedskating i artiklen 'Hurtigløb på skøjter: På glatis uden Newton'.
Hvilken sport er farligst?
70 km/t på knivskarpe skøjter i glat føre, 12 spillere, der skøjter rundt med træstave og tæver løs på en sort skive af vulkaniseret gummi – eller to til fire mand i en slæde, der styrter ned ad en kunstig bane hurtigere, end det ville være tilladt på de danske motorveje.
Vintersportsgrene er kendt for at være nogle af de farligste i verden. Men hvilken sportsgren er egentlig farligst?
Det blev undersøgt i artiklen 'Hvilken vintersportsgren er farligst?'
Kemien bag den perfekte is
Alle sportsgrenene ved vinter-OL foregår på enten is eller sne, og på topniveau er der naturligvis høje krav til, at underlaget er perfekt.
I den forbindelse bruger man blandt andet saltvandsindsprøjtninger og rystende atomer for at fintune den glasklare is.
Læs mere om de kemiske tricks, der tages i brug for at skabe den perfekte skøjteis, i artiklen 'Vinter-OL: Kemiske tricks giver den perfekte skøjteis'.
\ Læs mere
Slalomløb, snowboarding og styrtløb
Hvis din interesse for vintersport ikke er blevet behandlet endnu, så kan den måske blive det i en artiklerne her, hvor du kan læse om:
- Hvorfor slalomløbernes værste fjende er is
- Hemmeligheden bag at komme højst til vejrs i snowboarding
- Hvordan man kommer først ned i styrtløb
OL-ed ophøjer legene
Vinter-OL blev første gang afholdt i 1924 – 28 år senere end det første sommer-OL.
For mange er det ligeså meget traditionen omkring legene – ritualerne, ceremonierne og den olympiske ild – som sportsgrenene, der vækker interesse.
De har deres oprindelse i mytologien, som også gennemsyrer legene. Så meget at det faktisk kan være med til at skærpe den sportslige konkurrence, hvilket du kan læse om i artiklen 'OL-eden ophøjer konkurrencen'.
\ Læs mere
Er OL prestige uden penge?
OL-værtskabet bliver ofte bragt frem som et prestige-projekt, men der bliver også tit argumenteret for, at det gennem branding og turisme, i sidste ende er godt købmandskab.
Der er dog ikke noget forskning, der peger på, at et OL-værtskab rent faktisk giver garanti for økonomisk gevinst, hvilket du kan læse om i artiklen 'Værtskab for OL er langt fra garanti for økonomisk gevinst'
Til gengæld er det flere gange i historien blevet bevist, at legene kan have stor politisk betydning. Blandt andet under OL i 1936, da Nazi-Tyskland så værtskabet som en prøveklud for sin propaganda.
