Videnskabsjournalistik er et speciale. At formidle videnskab på en spændende, oplysende og tilgængelig måde kræver fordybelse, research, faglig viden og …ja… kærlighed til stoffet. Det er meget forskelligt, hvordan videnskab bliver formidlet.
Ofte jages den korte nyhed, hvor dybere refleksion er udelukket på grund af den korte deadline. Andre gange er det underholdningsværdien, der er i højsædet – på bekostning af nuancer og faglig diskussion. Andre gange er det en autoritet, der skal ‘afsløres’.
Alle disse tilgange til videnskabelig formidling kan være berettigede.
Vi er mange vidensglade nørder
Med den nylige beslutning om at lukke TV-Videnskabsredaktionen på DR frygter jeg, at den mere oplysende og fagligt tunge videnskabelige formidling på DR-TV går trange kår i møde. Og det er ærgerligt.
Vi er mange nørder, små og store, som elsker at få mere at vide om, hvordan kroppen fungerer, sygdom opstår, liv på Mars, hvad der foregår i jordens indre, osv.
Er det ikke en public service kanals opgave at øge befolkningens viden om naturvidenskab og stimulere interesse for forskning?
Fra mandsdominerede forskningsmiljøer til atombomber
For at opmuntre mig selv, genså jeg et afsnit af den fremragende serie ‘Store danske Videnskabsmænd’, om Inge Lehmann.
Fantastisk historie om en af Danmarks største videnskabelige hjerner, der ved seismologiske målinger af rystelser fra jordskælv rundt omkring i verden viste, at jordens inderste indre består af en hård kerne, hvilket var et afgørende skift i vores opfattelse af jorden, lidt i stil med ‘jorden er rund og ikke flad som en pandekage’.
Udsendelsen var samtidigt en gyser med sidehistorier om kvindeundertrykkelse og uduelighed i de dengang mandsdominerede videnskabelige miljøer, atombomber og kold krig, og et forsøg på at portrættere en unik personlighed, som er stort set ukendt (og sparsomt anerkendt) i sit eget hjemland.
Med andre ord en historielektion, samfundsskildring, naturvidenskab, psykologi og drama i én og samme beretning. På 28 minutter. Tak til DR’s TV-Videnskabsredaktion for fremragende formidling.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.