To verdenskrige, den spanske borgerkrig, den spanske syge og en coronapandemi.
Alt det overlevede den spanske kvinde Maria Branyas Morera, der sidste år døde som verdens ældste menneske.
117 år og 168 dage gammel.
Det er noget af en præstation at blive så gammel. Ja, så stor en præstation at forskerne længe har holdt øje med den spanske kvinde, for hvad fortæller hendes gener os om at leve så længe?
I et nyt studie, publiceret i Cell Reports Medicine, har spanske forskere undersøgt Maria Branyas Morereas biologiske alder ved at aflæse de små kemiske mærker på hendes DNA.
De fandt ud af, at hendes biologiske alder var omkring ti år yngre end hendes reelle alder. Det tyder på, at hendes krop ikke er ældet så hurtigt, som den kunne have gjort.
»Det er interessant, at hendes biologiske alder ser ud til at være under 117 år, for det er vores bedste markør for, hvor hurtigt vi ældes,« siger Morten Scheibye-Knudsen, aldringsforsker ved Københavns Universitet og aktuel med bogen 'Udødelig'.
Mere konkret fandt forskerne i studiet ud af at;
- Maria Branyas Morera havde varianter af gener, som man meget sjældent finder i befolkningen. Det tyder på, at generne har en speciel funktion, der beskyttede hende mod almindelige aldersrelaterede sygdomme som hjertesygdomme og kræft.
- Inflammatoriske markører i hendes blod var lave. Hendes krop kæmpede ikke konstant med inflammation, en kendt drivkraft for aldersrelaterede sygdomme.
- Bakterierne i hendes tarm lignede nogle hos en meget yngre person. Det kan skyldes gavnlige bakterier fra slægten Bifidobacterium, der er essentielle for tarmsundheden, og som typisk aftager hos ældre personer. Ifølge forskerne kan det daglige indtag af yoghurt have haft en positiv effekt.
Det er et spændende studie, mener Lene Juel Rasmussen, professor i molekylær aldring og tidligere leder for Center for Sund Aldring på Københavns Universitet.
»117 år og 168 dage, det er jo virkelig gammelt. Og det ser da ud til, hun har haft gode gener, når vi ser på de her kendetegn for aldring som for eksempel energi-metabolisme, mikrobiom, kronisk inflammation og telomerlængde,« siger Lene Juel Rasmussen.
»Af gode grunde har vi ikke meget data endnu fra de her ’super-centenarians’. For der er ikke så mange,« tilføjer hun.
En super-centenarian er en person, der er 110 år eller ældre. Af de mennesker, der bliver 100 år gamle, er det kun én ud af 1.000, der når at runde de 110 år.
Held, motion – og yoghurt
I studiet peger forskerne på, at Maria Branyas Morera levede så længe, fordi hun ganske enkelt var heldig at vinde i det genetiske lotteri. Hun besad gener, der beskyttede mod almindelige aldersrelaterede sygdomme.
»Hun har været superheldig, ja. For det ser ud til, at hun har varianter af de vigtige gener, der sørger for, hun ikke er blevet alvorligt syg,« siger Lene Juel Rasmussen.
Forskerne peger også på, at hendes livsstil kan have haft en positiv effekt på hendes lange levetid.
Hun boede på landet, og hun dyrkede moderat motion. For det meste gik hun en time om dagen. Hun spiste middelhavskost og tre portioner yoghurt dagligt. Hun røg hverken tobak eller drak alkohol.
Et stort socialt netværk havde hun også med mange børne- og oldebørn.
»Vi ved jo fra andre studier, at vores livsstil har en meget stor effekt på aldring, ligesom gener har. Så det er formentlig hendes livsstil i samspil med gode gener, der bidrager til hendes lange levealder,« siger Lene Juel Rasmussen.
Men hun skynder sig også at tilføje, at det er vigtigt, vi tager forbehold ved studiet, som forskerne bag også understreger.
Forbehold: et casestudie med én person
Det er et casestudie, for forskerne har kun undersøgt én enkelt person. Derfor kan vi ikke konkludere, at Maria Branyas Moreras gener eller livsstil er vejen til et langt liv.
Det er Morten Scheibye-Knudsen enig i.
»Jeg er overrasket over, at studiet er udført, for normalt er der slet ikke økonomiske midler til sådan et studie. Og vi kan ikke bruge det som et videnskabeligt resultat, når der er tale om et casestudie,« siger han.
»Det er grunden til, at der normalt er flere end én person med i et studie: For at finde ud af, om ændringerne er ægte, biologiske eller har noget at gøre med måleusikkerhed, altså hvordan en prøve er taget. Når kun én person er med, er det svært at konkludere ret meget.«
Prøver fra blod, spyt, urin og afføring
Trods usikkerheden ved den videnskabelige metode, er der dog fund i studiet, der er interessante, mener Morten Scheibye-Knudsen.
»Blandt andet kigger forskerne på mitokondrier, som er et kendetegn for aldring. Mitokondrierne er celledele, der bidrager til at danne energi og spiller en vigtig rolle i energimetabolismen. De er cellernes batterier, og de ser ud til at være lidt bedre hos den gamle dame,« siger han.
Forskerne har taget prøver fra blod, spyt, urin og afføring, da Maria Branyas Moreras var 116 år.
»Forskerne er gået meget grundigt til værks,« siger Lene Juel Rasmussen.
»Studiet bekræfter noget, som, vi alligevel regner med, har indflydelse på lang levetid: inflammation, mikrobiomet og energimetabolisme. Dér kan forskerne se, at der er en sandsynlighed for en fordel i hendes gener.«
Selvom vi ikke kan drage konklusioner på baggrund af studiet, viser det, at selvom Maria Branyas Moreras krop viste tydelige tegn på et langt levet liv, var hun beskyttet af biologiske faktorer, der holdt sygdomme, der normalt plager ældre mennesker, borte.
Som én af de spanske forskere, doktor Manel Esteller fra Josep Carreras Leukæmiforskningsinstitut i Barcelona, siger til The Guardian:
»Den almindelige regel er, at vi bliver sygere, når vi bliver ældre, men hun var en undtagelse, og vi vil gerne forstå hvorfor.«
»For første gang har vi været i stand til at adskille det at være gammel fra det at være syg.«
Og det er forskernes hensigt med et sådan studie. At blive klogere på, hvordan vi kan leve et langt liv uden samtidig at blive ramt af den ene sygdom efter den anden. Som det lykkedes Maria Branyas Morera.
Rettelse 21. oktober 2025: Det fremgik fejlagtigt, at 1 ud af 1.000 mennesker bliver 110 år. Der skulle have stået, at af de mennesker, der bliver 100 år gamle, er det kun én ud af 1.000, der når at runde de 110 år.
Læs om brug og viderebringelse af Videnskab.dk's artikler.
