Ungt blod genopfrisker gamle hjerner
Gamle mus får bedre hukommelse og orienteringsevne, når de får sprøjtet blod fra unge mus ind i årerne, viser nye resultater. Forskerne er klar til at teste, om det samme gælder for mennesker.

Når gamle mus får sprøjtet blod fra unge mus ind i årerne, bliver deres kognitive evner forbedret. Forskere vil teste, om gamle mennesker også kan få genopladet deres hjerner med blod fra unge. (Foto: Shutterstock)

Når gamle mus får sprøjtet blod fra unge mus ind i årerne, bliver deres kognitive evner forbedret. Forskere vil teste, om gamle mennesker også kan få genopladet deres hjerner med blod fra unge. (Foto: Shutterstock)

Hvis du med alderen får dårlige ben og et slidt hjerte, kan du få kunstige hofter og en pacemaker. Nu er der også håb, hvis din hjerne bliver sløv: Indsprøjtninger med ungt blod ser ud til at kunne genopfriske din hukommelse og orienteringsevne.

Aldrende mus, som får sprøjtet blod fra unge mus ind i årerne, får i hvert fald forbedret deres hjernefunktioner markant, viser amerikanske forsøg, der netop er publiceret i Nature.

»Gamle mus, som får blod fra unge mus, klarer sig bedre, når man tester deres kognitive evner. Det ser ud til, at deres hjerner bliver genopladet af det unge blod,« skriver Tony Wyss-Coray, der er professor i neurologi på Stanford University i USA, i en mail til Videnskab.dk.

»I øjeblikket er vi i gang med at teste, om blodplasma fra mennesker også har en effekt på musehjerner, og vi planlægger at lave kliniske forsøg med Alzheimer-patienter. Vi venter bare på myndighedernes godkendelse, men regner med at kunne gå i gang senere i år,« fortsætter han.

Blodet påvirker hippocampus

Tony Wyss-Coray står i spidsen for forsøg, som viser, at gamle mus klarer sig bedre i en række tests, når de får indsprøjtninger med blod fra unge mus. Det unge blod har en synlig effekt i de gamle mus' hippocampus, som er den del af hjernen, der har indflydelse på hukommelse og orienteringsevne, konkluderede han og kolleger for nyligt i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Deres forsøg viste:

  • Gamle mus, som får sprøjtet ungt blod ind i årene, klarer sig bedre, når de skal orientere sig og huske, hvor en platform i et vandbassin er placeret end aldrende mus, der ikke får indsprøjtninger med ungt blod.
     
  • I andre tests gav forskerne musene chok ved at udsætte dem for ubehagelige stimuli. Gamle mus stivner kun i kort tid, når de får chok, så glemmer de det igen. Unge mus stivner i længere tid. I forsøgene stivnede gamle mus, som havde fået indsprøjtninger med ungt blod, i lige så lang tid som unge mus.
     
  • Undersøgelser af musenes hjernevæv viste blandt andet, at musene danner flere synapser i hippocampus, når de får indsprøjtninger med ungt blod. Synapser forbinder hjernens nerveceller med hinanden. Jo flere synapser, jo bedre er hukommelsen og indlæringsevnen.

»Det er nogle enormt spændende resultater. Ved at lave genekspressionsanalyser har de vist, at en række gener, som er forbundet til hjernens synapser, bliver aktiveret af det unge blod. Og ved at tage prøver af musenes hjernevæv har de konfirmeret, at at der bliver dannet flere synapser,« siger professor Poul Henning Jensen, der i en årrække har forsket i nervecelledød, Parkinson og Alzheimers på Aarhus Universitets Institut for Medicinsk Biokemi.

Video: Sunny Leoon

Ungt museblod aktiverer gener i gamle mus

Allerede i 2011 publicerede Tony Wyss-Coray og hans kolleger fra Stanford University resultater, som viste, at musehjerner bliver påvirket på celleniveau, når de får blod fra artsfæller, der enten er meget yngre eller meget ældre end dem selv.

Forskernes forsøg tydede dengang på, at gamle mus, som får blod fra unge mus, producerer flere nerveceller i centrale hjernecentre end gamle mus, som får blod fra artsfæller på deres egen alder. Unge mus, som fik blod fra gamle mus, producerede derimod færre nerveceller end normalt, så det ud til.

I det nye studie har forskerne fundet ud af, at ungt blod sandsynligvis aktiverer allerede eksisterende nerveceller i de gamle hjerner frem for at forårsage dannelsen af nye celler. Desuden har de som sagt vist, at det unge blod forbedrer musenes kognitive evner blandt andet ved at aktivere bestemte gener.

»Denne gang har de fokuseret på, hvad der sker i hjernen på musene især i hippocampus, som er det område, der bliver hårdt ramt af Alzheimers. En af de ting, der gør deres studie stærkt, er, at de ikke har haft en forudindtaget plan for, hvad de ville finde. De har lavet en meget grundig genekspressionsanalyse – de har kastet et bredt fiskenet ud, kan man sige,« siger Poul Henning Jensen.

Protein aktiverer nerveceller

Forskerne fra Stanford University ved endnu ikke præcis, hvad der sker i hjernen på de gamle mus, når de får ungt blod, men deres forsøg tyder på, at det er et protein i blodet, der aktiverer allerede eksisterende nerveceller i musenes hjerner.

»Det har de fundet ud af ved at lave et simpelt eksperiment: Før nogle af testene har de varmet blodplasmaet fra de unge mus op, før de sprøjtede det ind i de gamle mus. Når man varmer plasma op, går dets proteinstoffer i stykker. Det vil sige, at proteinerne ikke virker, når de kommer ind i musen,« forklarer Poul Henning Jensen.

Kun når de gamle mus fik indsprøjtninger med ungt blod, der ikke var varmet op, blev deres kognitive evner forbedret - når de fik opvarmet ungt blod med uvirksomme proteiner, klarede de sig ikke bedre i testene end normalt.

Forsøget tyder altså på, at blodet skal indeholde virksomme proteinstoffer for at kunne påvirke hjernen i en positiv retning.   

Forsker vil forlænge den vitale del af livet

Tony Wyss-Coray har startet et firma, som er klar til at lave kliniske tests, der skal vise, om patienter med Alzheimers kan få forbedret deres hukommelse og orienteringsevne af at få indsprøjtninger med blodplasma fra yngre, raske mennesker. Han venter bare på de amerikanske myndigheders godkendelse.

På sigt håber Tony Wyss-Coray, at han og kollegerne bliver i stand til at udvikle medikamenter, som kan holde menneskehjernen ung længere, så vi alle kan få flere år med velfungerende mentale evner, før vi dør.  

»Vi har demonstreret, at gamle musehjerner er plastiske, og at den unge organisme producerer noget, som kan afværge eller trække aldersbetingede kognitive forringelser tilbage. Det er ret fantastisk, synes jeg, for det giver mulighed for, at vi kan forlænge den del af livet, hvor vores evner er vitale,« skriver Tony Wyss-Coray til Videnskab.dk.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk