De fleste mennesker – også læger – har oplevet at få værdifulde informationer fra mavefornemmelsen. Selv om mavefornemmelsen er svær at definere, så supplerer den ofte den videnskabeligt baserede medicinske viden, når der træffes beslutninger og gives gode råd i almen lægepraksis.
\ Historien kort:
- Læger, som i høj grad forsøger at indleve sig i patientens situation, lytter oftere til deres mave-fornemmelse end andre læger.
- Resultaterne af vores undersøgelse tyder på, at det, lægerne oplever som en mavefornemmelse, i nogle tilfælde kan være patientens bekymring, som er blevet overført til lægen.
- Tidligere undersøgelser har udpeget mønstergenkendelse som den vigtigste udløser af lægers mavefornemmelse. Vores resultater er en vigtig tilføjelse og kan anvendes til at finjustere lægers mavefornemmelse som redskab til diagnose.
En undersøgelse, vi netop har publiceret, viser, at læger med stor indlevelsesevne i høj grad lytter til deres mavefornemmelse, også kaldet ’gut feeling’ eller intuition, når de sidder overfor en patient.
Dette er vigtig viden i forhold til at kunne forudsige, hvad der udløser lægens mavefornemmelse og dermed øger chancen for at opdage alvorlige sygdomme tidligt.
\ Læs mere
At tænke med maven
En udfordring for praktiserende læger er at finde de sjældne, alvorlige diagnoser blandt de mange godartede og kortvarige tilstande, som ofte ses i almen praksis.
Praktiserende læger i Danmark fungerer som ’gatekeepers’ i forhold til den specialiserede lægebehandling.
Når en patient præsenterer vage og uspecifikke symptomer, er det således den praktiserende læges svære – men nødvendige – opgave at foretage en afvejning: Hvad er på den ene side risikoen for alvorlig sygdom, og hvad er på den anden side uhensigtsmæssig brug af kostbare undersøgelser på hospitaler og hos speciallæger.
I modeller, som beskriver, hvordan læger når frem til at afgøre, for eksempel om en patient skal henvises til yderligere undersøgelser, eller om det vil være bedre at se tiden an, opstilles der ofte to former for tankeprocesser:
System 1-tænkning som er hurtig, automatisk, associerende og intuitiv, og system 2-tænkning som er langsom, indsatskrævende, regelstyret og kontrolleret.
Når praktiserende læger baserer deres kliniske beslutninger på deres mavefornemmelse, er det et eksempel på system 1-tænkning.
Mavefornemmelsen beskrives ofte som en fornemmelse af, at der er noget galt med patienten, selvom der ikke er tydelige tegn på, hvad det kunne være. Eller det kan være en fornemmelse af, at den behandling lægen vælger er forsvarlig, selvom det er usikkert, hvad patienten fejler.
\ Læs mere
Mavefornemmelsen kan finde frem til alvorlige sygdomme
Men er det så godt eller skidt, når den praktiserende læge baserer sin beslutning på sin mavefornemmelse?
Vi har kun få undersøgelser, som har undersøgt pålideligheden af lægers mavefornemmelse. Men de få studier, som findes, tyder på, at når lægen har en kraftig mistanke om alvorlig sygdom, er der stor sandsynlighed for, at patienten faktisk bliver diagnosticeret med en alvorlig sygdom i nær fremtid.
Eksempelvis undersøgte man lægers mavefornemmelse i forholdt til alvorlige infektioner hos børn.
Ud af 100 børn med alvorlig infektion havde lægerne en fornemmelse af, at noget alvorligt var galt hos 62 børn. Og ud af 100 børn hvor lægen ikke mente, at noget alvorligt var galt, blev de 97 efterfølgende heller ikke diagnosticeret med alvorlig infektion.
I forhold til kræftsygdomme har undersøgelser dokumenteret, at hos patienter, hvor lægen har en uspecifik mistanke om alvorlig sygdom, får 3-35 procent efterfølgende stillet en kræftdiagnose.
Det er mange sammenlignet med såkaldte ‘alarmsymptomer’ for alvorlig sygdom som for eksempel blod i afføringen, hvor andelen af patienter, som henvender sig hos lægen og efterfølgende får stillet en kræftdiagnose, er lavere end tre procent.
\ Læs mere
Hvad kan udløse mavefornemmelsen hos læger?
Hvis en patients symptomer eller fysiske fremtoning minder om noget, lægen tidligere har set hos en alvorligt syg patient, kan dette udløse fornemmelsen af, at der er noget galt med den aktuelle patient – uden at lægen nødvendigvis kan sætte fingeren på præcis hvad.
Denne mønstergenkendelse har længe været anset som den væsentligste udløser af lægers mavefornemmelse.
En nyere undersøgelse af børn med virussymptomer viste dog, at oplevelsen af en mor som særligt nervøs eller bekymret var en vigtig udløser af lægernes fornemmelse af, at der var noget alvorligt galt med barnet.
I denne undersøgelse var lægens mavefornemmelse kun i ganske få tilfælde udtryk for falsk alarm.
Mavefornemmelse forudsætter empati
Vores undersøgelse bygger på spørgeskemabesvarelser fra 588 alment praktiserende læger fra Region Midtjylland. Lægerne blev rangordnet efter deres score på en skala til måling af empati og blev herefter inddelt i fire lige store grupper.
\ Hvad er empati?
Der er ikke enighed i litteraturen om definitionen af empati.
I den medicinske litteratur defineres empati ofte som en kognitiv eller erkendelses-mæssig kompetence, som afspejler en evne til at genkende de følelser, patienten har, og at forstå patientens oplevelse af situationen.
I anden litteratur er der større fokus på empati som en følelsesmæssig kvalitet. Her betyder empati snarere at mærke på egen krop, hvad en anden person mærker.
Den første gruppe var de 25 procent af lægerne, som scorede lavest på empati-skalaen, og den fjerde og sidste gruppe var de 25 procent, som scorede højest.
Når lægerne i den sidste gruppe blev sammenlignet med lægerne i den første gruppe, havde de fire gange så stor sandsynlighed for i høj eller meget høj grad at bruge deres mavefornemmelse i det daglige kliniske arbejde.
Resultaterne af vores undersøgelse udelukker ikke, at mønstergenkendelse kan være en vigtig udløser af mavefornemmelse.
Men hvis fornemmelsen af at der er noget galt alene handler om mønstergenkendelse, forklarer det ikke, hvorfor empati er så stærkt forbundet med mavefornemmelsen, som vi ser i vores studie.
Måske spejler din læge sig i dig
Mange læger beskriver, at fornemmelsen af, at der er noget galt med patienten ofte ledsages af en følelse af fysisk uro.
Når vi sammenholder dette med sammenhængen mellem lægers mavefornemmelse og grad af indlevelse og mødres bekymring for deres børn, tyder det på, at projektion og spejlneuroner kan spille en rolle.
Projektion er, når en persons følelser, i dette tilfælde patientens, overføres til en anden person, i dette tilfælde lægen.
\ Læs mere
Når lægen mærker uro, er det måske ikke mavefornemmelsen, som har udløst denne følelse, som ellers antaget. Måske er det patientens bekymring for sygdom, som er blevet overført til den empatiske læge, hvor uroen giver anledning til og opleves som en mavefornemmelse.
En af mekanismerne bag projektion kan være spejlneuroner, som er særlige hjerneceller, som blev opdaget ved et tilfælde i forsøg med aber.
I disse forsøg opdagede forskerne, at nogle nerveceller hos aberne opførte sig på samme måde, hvad enten aberne selv udførte en handling eller så andre aber udføre samme handling.
Læger skal styrke deres mavefornemmelse allerede i studietiden
Generelt har læger tillid til deres egen mavefornemmelse, og undersøgelser har dokumenteret, at mavefornemmelser ser ud til at have en diagnostisk værdi.
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
Derfor peger vores resultater i retning af, at øget fokus på empati under medicinstudiet muligvis kan øge pålideligheden af lægers mavefornemmelse i deres arbejde. Det kan også have betydning for, hvor fintfølende den nyttige mavefornemmelse bliver.
Det er derfor vigtigt at være mere opmærksom på situationer, hvor mavefornemmelsen ikke så tit bliver udløst og derved giver en falsk tryghed.
Det kan for eksempel være hos patienter med ukendt alvorlig sygdom, som ikke er urolige over deres symptomer, eller hos patienter, som af den ene eller anden grund ikke får vakt lægens indlevelse.
Derfor skal vi vide mere om, hvad der udløser eller står i vejen for mavefornemmelsen.
Det er vigtigt, hvis man vil finjustere mavefornemmelsen som et redskab til tidligt at få øje på alvorlige sygdomme.
\ Læs mere
