I denne artikelserie om graviditet og immunforsvaret har vi været inde på mange af den gravide krops vidundere:
- Vores historiske fascination af fødslen
- Den gravide krops evne til at ‘snyde immunforsvaret’
- og hvordan immunsystemet påvirker din chance for at blive gravid.
Og her kommer endnu en ting, som du måske ikke vidste: Der er nemlig en række ligheder mellem moderkagen og kræft. Dog ikke at forveksle med, at de to hænger sammen.
Du får IKKE kræft af at være gravid, og kræft under graviditet er heldigvis meget sjældent. Lighederne er heller ikke ondartede, og faktisk kan de måske udnyttes til at forbedre både kræftbehandling og fertilitetsbehandling.
Lighederne skal findes i vores immunsystem.
Immunsystemets reaktion på kræft og graviditet kan minde om hinanden
Immunsystemets grundlæggende rolle er at beskytte os fra fremmede organismer som bakterier og virus. Immunsystemet genkender nemlig fremmede elementer i vores krop og bekæmper det, den ikke genkender – også kræftceller.
Immunsystemet består af forskellige celler i vores krop, som også kaldes hvide blodlegemer.
Der findes forskellige immunceller, som har forskellige arbejdsopgaver – nogle sætter hjulene i gang på kampvognen, og andre sørger for at bremse dem igen, når faren er drevet over.

Balancen mellem disse arbejdsopgaver er særdeles vigtig både i moderkagen og i en kræftknude.
Ved at forstå hvordan immunsystemet reagerer naturligt under en graviditet, kan man lære at forstå, hvordan kræft kan vokse og sprede sig.
Fosteret er halvt fremmed for moren
Som vi skrev i en tidligere artikel, får et foster halvdelen af sit arvemateriale i form af gener fra moren og halvdelen fra faren. Derfor vil fosteret til dels betragtes som noget fremmed for kvindens krop og immunsystem.
Alligevel er fosteret i stand til at vokse og udvikle sig. Immunsystemet hæmmes nemlig af signaler fra moderkagen, og der skabes en såkaldt immuntolerans.
Forskning tyder på, at denne immuntolerans er vigtig for, hvor nemt en kvinde bliver gravid. Hvis immuncellerne misforstår signaler fra moderkager, kan graviditetskomplikationer opstå.
Vi må derfor forstå immunsystemet for bedre at kunne forstå netop fertilitet og visse graviditetskomplikationer, såsom svangerskabsforgiftning. Det kan du læse mere om i vores forrige artikel.
\ Forskning på Sjællands Universitetshospital
På Klinisk Biokemisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital undersøger vi ligheder og forskelle i, hvordan immunsystemet fungerer under graviditet og kræft, og håber derved at kunne bidrage til en bedre forståelse af, hvordan kræft udvikler sig.
Vi forsøger at klarlægge bestemte mekanismer, der er nødvendige for, at kræftcellerne kan undvige immunsystemet. I en række forskningsprojekter undersøger vi bl.a. betydningen af forskellige immunceller, og hvordan disse reguleres lokalt i og omkring kræftknuden.
Kræft ‘snyder’ – ligesom fosteret – immunsystemet
Vi består af billioner af celler, og kræft opstår, når nogle celler i kroppen mister kontrol.
Normalt vil immunsystemet genkende de ukontrollerede celler som farlige og bekæmpe dem. Men kræftcellerne er eksperter i at formere sig og samtidig snyde immunsystemet.
Når kræft opstår og spreder sig, skyldes det især, at kræftceller kan sende signaler til vores immunceller om, at de ikke er farlige, og at immuncellerne derfor skal holde sig i ro.
Kræftcellerne hæmmer altså immunsystemet, og der opstår immuntolerans på samme måde som i moderkagen ved en graviditet.
Forskning viser, at en hæmning af immunsystemet ofte fører til en dårligere prognose for kræftpatienten. I kampen mod kræft vil vi derfor gerne aktivere immunsystemet.
Her kan vores viden om graviditetens påvirkning af immunsystemet komme os til gode.
Vigtige molekyler holder immunceller på afstand
Forskere har fundet et vævstypemolekyle, som er vigtigt for at skabe immuntolerans. Dette molekyle hedder HLA-G og kan sørge for at holde immuncellerne på afstand.
Faktisk er der en hel gruppe af forskellige HLA-vævstypemolekyler, som vi beskriver i en tidligere artikel. De har forskellige arbejdsopgaver på samme måde som immuncellerne.
Nogle af disse molekyler har til opgave at sætte gang i immunsystemet (når der for eksempel er en sygdom, der trænger sig på), og dem kalder vi HLA klasse Ia.
Nogle andre af disse molekyler bremser immunsystemet (når man for eksempel er gravid, og fosteret skal have mulighed for at udvikles i kroppen), dem kalder vi HLA klasse Ib.

I den sidste kategori findes molekylet HLA-G. Og det er blandt andet disse mekanismer, som kræft udnytter til at sprede sig.
Kræftceller kan undgå immunsystemet på flere måder: enten ved at fjerne deres såkaldte HLA klasse Ia-molekyler, så de undgår at blive genkendt, eller ved at sende signaler via HLA klasse Ib-molekyler, såsom HLA-G, som virker hæmmende på immunsystemet.
HLA-G findes både i moderkagen og på nogle kræftceller. I begge tilfælde skaber HLA‑G immuntolerans og beskytter mod et angreb af immuncellerne.
Forskning tyder på, at vi måske kan behandle kræft ved at blokere for HLA-G. Yderligere forskning er nødvendig for at vise, om dette er muligt.
(Læs mere om HLA-vævstypemolekyler i boksen under artiklen.)
Vigtige immunceller
Forskellige immunceller bidrager også til at skabe immuntolerans. Nogle af disse kalder vi regulatoriske T-celler. Disse T-celler kan på samme måde som HLA-G sende immunhæmmende signaler. Studier tyder endda på, at HLA-G kan øge mængden af regulatoriske T-celler.

Forskning antyder, at kvinder med et lavt antal af regulatoriske T-celler kan have svært ved at blive gravide. De har øget risiko for spontane aborter og graviditetskomplikationer, såsom svangerskabsforgiftning.
I kræft ser det ud til at fungere modsat i flere tilfælde: i kræft vil et højt antal af de regulatoriske T-celler gøre, at kræftcellerne ikke genkendes af immunsystemet.
Er immunsystemet din ven eller din fjende?
Immunsystemet spiller en vigtig rolle både i moderkagen og i en kræftknude.
I moderkagen er der ingen fare på færde, og immunsystemet accepterer fosteret gennem immuntolerans. Forskellen er, at det er en nødvendig proces for en succesfuld graviditet.
I kræft er det derimod omvendt. Vi vil gerne have de aktiverende immunceller i en kræftknude, så de kan bekæmpe kræften og forhindre sygdom. Det er denne omvendte rolle, der gør HLA-G til et interessant mål for behandling.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Vi kan udnytte immunsystemet i succesfuld kræftbehandling
Kræftens Bekæmpelse anslår, at hver tredje dansker rammes af kræft, og vi er i de seneste år blevet langt bedre til at behandle sygdommen. Rundt omkring i Danmark – og i verden – bliver der i stor grad forsket i, hvordan kræftbehandling kan forbedres.
Flere har måske hørt om immunterapi. Det bruges allerede til behandling af patienter med modermærkekræft og lungekræft.
I disse tilfælde er det ofte succesfuldt – især hvis immunterapi kombineres med de kendte behandlingsformer som kemoterapi og stråleterapi.
Der findes forskellige typer af immunterapi: brug af antistoffer, aktivering af T-celler eller kræftvacciner. Selvom der er forskellige former for immunterapi, så er formålet med behandlingen at styrke immunsystemet, så det bliver i stand til bedre at genkende og dræbe kræftcellerne eller svække kræftcellernes evne til at forsvare sig.
Denne strategi er ved at revolutionere kræftbehandlingen. Og netop forskning inden for immunterapi, og hvordan kræftcellernes immunhæmmende signaler kan blokeres gav to forskere Nobelprisen i medicin 2018, nemlig James Allison fra Texas University og Tasuku Honjo fra Kyoto University.
Mere forskning er vejen frem
Det ser lovende ud, men der skal stadig mange studier til, før immunterapi bliver en udbredt og succesfuld behandling for alle kræftformer.
Men når nu immunterapi er så godt, hvorfor kan vi så ikke behandle graviditetskomplikationer og nedsat fertilitet på samme måde? Altså ved at modulere immunsystemets funktioner.
Vi har i dag gjort større fremskridt inden for immunrelateret behandling af kræft sammenlignet med graviditetskomplikationer. Grunden til dette kan være, at der netop er åbenlyse begrænsninger for at udføre studier på gravide kvinder, da man naturligvis ikke vil risikere at skade hverken mor eller barn.
Ved forskning i kræft kan man nemlig undersøge det tumorvæv, som alligevel fjernes ved behandling af patienterne.
Der er i dag et begrænset udvalg af måder, som man kan behandle graviditetskomplikationer på. Da det er et udbredt problem, er det af stor interesse at udvikle nye strategier for behandling, og her har en immunrelateret tilgangsvinkel et muligt potentiale.
Måske vil det på sigt blive muligt at udnytte viden om de immunologiske mekanismer, der er vigtige under en graviditet til at kunne bekæmpe kræftceller. Omvendt kan vi måske i den nærmeste fremtid udnytte den hastigt stigende viden om immunsystemets rolle ved kræft til at kunne udvikle nye behandlingsformer af visse graviditetskomplikationer.
Det kræver alt sammen mere forskning.
\ Kilder
- CIRRI hjemmeside
- Nanna Jørgensens profil (LinkedIn)
- Thomas Hviids profil (KU)
- Helene Bjerregaard Jeppesens profil (Region H)
- Abid Sayeds profil (LinkedIn)
- Forskning på Klinisk Biokemisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital
- ‘A role for both HLA-F and HLA-G in reproduction and during pregnancy?’. Human Immunology (2020). DOI: 10.1016/j.humimm.2019.09.006
- ‘The immune landscape of cancer’. Immunity (2018). DOI: 101016/j.immuni.2018.03.023.
- ‘HLA-G: An immune checkpoint molecule’. Advances in Immunology (2015). DOI: 10.1016/bs.ai.2015.04.001
- ‘Human Leukocyte Antigen‐G5 Secretion by Human Mesenchymal Stem Cells Is Required to Suppress T Lymphocyte and Natural Killer Function and to Induce CD4+CD25highFOXP3+ Regulatory T Cells’. Stem Cells (2009). DOI: 10.1634/stemcells.2007-0554
- ‘Primary unexplained infertility is associated with reduced expression of the T-regulatory cell transcription factor Foxp3 in endometrial tissue’. Molecular Human Reproduction (2006). DOI: 10.1093/molehr/gal032
\ HLA-vævstypemolekyler
Vævstypemolekyler er særlige molekyler på overfladen af vores celler, som kan signalere til andre celler om cellen er en af kroppens egne celler eller fremmed.
Desuden kan de signalere, om cellen har ændret sig og for eksempel er inficeret med virus.
Vævstypemolekylerne benævnes humant leukocyt-antigen-molekyler, eller HLA-molekyler.
HLA-molekyler på virus-inficerede celler kan vise et stykke af virus, et såkaldt peptid, og bruge dette som et slags flag til at signalere til immunceller, at her er der noget fremmed, som skal findes og dræbes.
HLA-vævstypemolekylerne ser forskellige ud fra menneske til menneske, og de forskellige udgaver af HLA-molekylerne kan i forskellig grad præsenterer peptider fra for eksempel forskellige typer af virus.