Din smukkeste bedrift er, at du blev født
Det er et lille mirakel, hver gang et barn kommer til verden. Igennem historien har mennesket altid været fascineret af sin egen uforståelige genkomst, hvilket har afspejlet sig i både kunst og videnskab.
Embryologi_foster_udvikling_graviditet

Embryologien, som er studiet af den tidlige fosterudvikling, blev først en videnskab i 1800-tallet flere århundreder efter Leonardo da Vinci, der døde i 1519. (Foto: Shutterstock)

Embryologien, som er studiet af den tidlige fosterudvikling, blev først en videnskab i 1800-tallet flere århundreder efter Leonardo da Vinci, der døde i 1519. (Foto: Shutterstock)

Skabelsen af et nyt menneske har til alle tider tryllebundet os, og din smukkeste bedrift i livet er faktisk denne: at du blev født.

Livet er mangfoldigt og ikke kun matematik og molekyler. Men det begynder på basis af gener, molekyler, biokemi og biologi.

I vores forskningsgruppe på Sjællands Universitetshospital (SUH) og Institut for Klinisk Medicin, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, forsker vi intensivt i reproduktionsmedicin, graviditetskomplikationer og fertilitetsproblemer, specielt med fokus på immunsystemets rolle.

Med andre ord: Vi forsker i, hvordan man kan gøre verdens smukkeste bedrift til en sikker og tryg oplevelse for både mor og barn.

Dette er første artikel i en serie om vores medicinske viden om graviditet og immunforsvar. Og vi starter rejsen for 500 år siden:

Fakta
Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Leonardo da Vinci var både kunstner og videnskabsmand

Renæssancens universalgeni Leonardo da Vinci (1452-1519) havde en udpræget fornemmelse for grænsen mellem kunst og videnskab, da han både studerede og arbejdede med anatomi, teknik, musik, billedkunst og mange andre discipliner.

I 2019 var det 500-året for Leonardo da Vincis død, og han er blevet hyldet hele verden over for sine storslåede kunstværker.

Men det er nok mindre kendt, at han med stor nysgerrighed også forsøgte at afdække nogle af mysterierne bag skabelsen af et nyt lille menneske.

I flere perioder af sit liv udførte Leonardo da Vinci nemlig talrige anatomiske studier. Nogle af de mest fascinerende er hans optegnelser og refleksioner over udviklingen af et foster i kvindens livmoder.

Anatomien bag Mona Lisas underfundige smil

Foruden at skabe smukke kunstværker udførte Leonardo da Vinci indgående anatomiske studier af menneskekroppen.

Ifølge samtidige kilder skulle han have dissekeret over tredive lig.

Leonardo da Vinci tilbragte dage og nætter på det lokale hospital, hvor han fik adgang til kadavere. I stanken fra disse kadavere, der begyndte at gå i forrådnelse, tegnede og illustrerede han minutiøst alle anatomiske regioner af kroppen fra forskellige vinkler, efterhånden som han dissekerede sig ned igennem legemsdelenes forskellige anatomiske lag.

I sine notesbøger nedskrev han teorier og tanker om funktionen af de enkelte organer. Blandt andet dissekerede og studerede han de fine muskler, der styrer ansigtets mimik, herunder 'smilets anatomi'.

Det skete ganske interessant på samme tid, som han arbejdede på sit i eftertiden mest berømte kunstværk, nemlig maleriet af Mona Lisa. Hende med det underfundige smil…

Leonardo da Vincis foster folder sig ud som en blomst

Ingen af Leonardo da Vincis hundredvis af anatomiske illustrationer og studier blev udgivet som bøger i hans samtid. Han lagde åbenbart mest vægt på at få tilfredsstillet sin egen nysgerrighed og erkendelsesglæde.

Men var de anatomiske studier blevet udgivet, mens han levede, ville også de have gjort ham berømt.

I stedet blev de glemt, og Leonardo da Vincis skelsættende betydning blev først genopdaget århundreder efter.

Nogle af Leonardo da Vincis mest fascinerende anatomiske studier omfatter et menneskelivs begyndelse. Særligt en illustration af et foster i livmoderen er blevet ikonisk.

Det er lige så meget et smukt kunstværk som et forsøg på videnskabelig dokumentation. Fosteret i livmoderen er nærmest afbildet som en blomst, der folder sig ud.

da_vinci_foster_illustration

Med sine illustrationer skrev Leonardo da Vinci sig ind i historien med de præ-videnskabelige studier af fosterets udvikling og reproduktionssystemets anatomi. (Illustration: Royal Collection Trust / © Her Majesty Queen Elizabeth II 2020)

Første tegning af livmoderen med ét hulrum

Leonardo da Vinci må undskyldes for, at ikke alle dele af illustrationen er korrekte.

Det er usikkert, hvad han har haft adgang til ved disse undersøgelser af et foster i kvindens livmoder. For nogle af elementerne i illustrationerne ligner det, at de er tegnet på basis af dissektionen af en ko.

Livmoderen er ikke kugleformet hos mennesket, sådan som Leonardo da Vinci har tegnet den.

Men han var den første, der observerede og gengav livmoderen med ét hulrum. Tidligere havde opfattelsen været, at der var flere.

»Alle frø har en navlestreng«


Som i så mange andre sammenhænge benyttede Leonardo da Vinci sig af analogier og sammenlignede her forholdene hos planter med navlestrengen til moderkagen, og nedskrev ifølge Walter Isaacsons biografi på sit folio:

»Alle frø har en navlestreng, som knækker, når frøet er modnet«.

Han fremsatte også den teori, at da fosteret er omgivet af væske (fostervand) i livmoderen, så ånder det ikke:

»Hvis det åndede, ville det drukne, og da det får næring fra morens liv og føde, er det heller ikke nødvendigt for det at ånde«.

Det smukkeste er måske det, du ikke kan se

Selvom Leonardo da Vinci må have været forundret over mange ting omkring udviklingen af fosteret under graviditeten, så er det først mange århundreder senere, at videnskabsfolk begyndte at undre sig over et af de mest centrale problemstillinger i embryologien.

Embryologien er det videnskabelige fagområde, der beskæftiger sig med dannelsen og udviklingen af et foster.

Han kunne kun forholde sig til, hvad han kunne se med det blotte øje, som han forevigede i en blanding af skematiske illustrationer og imponerende kunstværker.

Men mange af naturens mest interessante mysterier befinder sig på det molekylære niveau og i de mekanismer, der styrer de biokemiske processer.

Konflikten mellem mor og foster

Det var først for omkring 60-70 år siden, man fandt ud af, at der er en potentiel konflikt mellem fosteret og moren. Det var, da immunologien kom i rivende udvikling, og det blev forsøgt at transplantere væv fra et individ til et andet.

En af organtransplantationens pionerer, Peter Medawar, der fik Nobelprisen for sin indsats, gjorde i en række videnskabelige artikler i starten af 1950’erne opmærksom på, at fosteret er delvist vævsfremmed for morens immunsystem, da det arver halvdelen af sine gener fra faren.

Dette kan være et stort problem. Immunsystemets centrale funktion er at bekæmpe indtrængende mikroorganismer og parasitter, der er fremmed for kroppen. Da det såkaldte HLA-vævstype-system blev opdaget i 1960’erne blev det helt tydeligt, at der var et forklaringsproblem.

Hvordan kunne fosteret tolereres af den gravide kvindes immunsystem i ni måneder?

Hvorfor afstøder den gravides krop ikke fosteret?

HLA står for humant leukocyt-antigener, og nogle typer af disse proteiner findes på overfladen af næsten alle celler i kroppen.

De er tilmed meget forskellige i deres proteinstruktur fra person til person, medmindre man er i familie med hinanden. Der vil i så fald være delvise ligheder.

Hvis der for eksempel ikke er forligelighed mellem en organdonor og modtagerens HLA-vævstype-proteiner, vil transplantatet – det kunne være hud eller en nyre – umiddelbart blive afstødt af modtagerens immunsystem, hvis der ikke gives lægemidler, som dæmper immunforsvaret.

Men hvorfor afstødes fosteret så ikke af moren?

Det ved vi heldigvis en del mere om i dag, end dengang Leonardo da Vinci sad og tegnede fosteret, der på blomsteragtig facon folder sig smukt ud.

I næste artikel i serien kan du læse om, hvordan graviditeten kan 'snyde' immunforsvaret, så morens krop ikke afviser fosteret – og en smuk fødsel kan blive en realitet.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.