Er der en sammenhæng mellem vores forventninger til en bestemt behandling og effektiviteten af den?
Ja. Det har placebo-forskere for længst påvist.
Men nu har et forskerhold for første gang bygget en mere konkret bro mellem aktivitet i hjernens belønningssystem og kroppens immunforsvar.
Israelske forskere har vist, at der er en sammenhæng mellem bevidste, positive forventninger og en øget mængde af antistoffer, som kroppen danner efter en vaccination.
Med andre ord kan bestemte hjerneaktiviteter muligvis booste immunforsvaret.
»Det er det første studie, der påviser en sammenhæng mellem viljemæssigt forbedret belønningsaktivitet og immunrespons hos mennesker,« skriver studiets førsteforfatter Nitzan Lubianiker fra Tel Aviv Universitet til Videnskab.dk.
Perspektivet i studiets fund er, at man – blot ved at have positive forventninger til en vaccine – kan styrke dens beskyttende effekt.
\ Håb virker bedre end glæde
Studiet afslører en vigtig detalje om vores tankemønstre.
Det viser, at det ikke er generelle positive følelser som lykke eller velbehag, der hænger sammen med et styrket immunrespons.
Det er derimod specifikt positive forventninger og håb om et godt udfald.
Det er det, som forskerne kalder ’fremtidsorienteret håbefuld tænkning’, der er koblet til den øgede aktivitet i hjernen og det stærkere immunrespons.
Forskerne finder, at generelle positive følelser ikke har effekt på aktiviteten i belønningscentret.
»Vacciner varierer meget i, hvor effektive de er,« skriver Nitzan Lubianiker.
»Vores resultater tyder på, at i tilfælde, hvor vacciner fremkalder svagere immunresponser, kan neurofeedback-træning (hjernetræning, red.) potentielt øge antistofproduktionen, der ligger til grund for vaccine-induceret beskyttelse.«
Ikke årsag – kun sammenfald
Der er tidligere påvist en årsagssammenhæng mellem hjernens belønningssystem og immunforsvaret, men kun hos mus.
Det er første gang, at der vises en sammenhæng hos mennesker.
Ordet ’årsagssammenhæng’ er dog vigtigt at hæfte sig ved, understreger Robin Christensen, som er professor i biostatistik og klinisk epidemiologi ved Klinisk Institut, Syddansk Universitet, og chefkonsulent ved Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital.
Israelerne har sat sig for at genfinde den direkte årsagskæde hos mennesker, som allerede er vist hos gnavere.
Men forskerne lykkes ikke med deres eksperimentelle opsætning, mener Robin Christensen, som har læst studiet for Videnskab.dk.
Derfor opfylder det ikke studiets erklærede hovedformål.
»Hovedfundet er der ikke,« siger han.
Alligevel vil han gerne kvittere for, at de israelske forskere faktisk er lykkedes med at vise et sammenfald:
Nogle mennesker har højere aktivitet i deres belønningscenter og samtidig en højere antistofrespons i deres immunsystem.
Men det er ikke det samme som at bevise, at det ene fører til det andet.
»Det næstbedste fund er, at der er en sammenhæng. Og den sammenhæng er trods alt spændende,« medgiver Robin Christensen.
Påvirker egen hjerneaktivitet
For at forstå, hvad studiet rent faktisk er lykkedes med, og hvor det fejler, bør man forstå studiets design.
Forskerne undersøgte 85 personer, der blev inddelt i tre grupper, hvoraf to af grupperne modtog såkaldt neurofeedback-træning.
Det er en hjernetræning, hvor man lærer at påvirke og kontrollere sin egen hjerneaktivitet.
Den ene gruppe trænede i at øge aktiviteten i belønningssystemet i to specifikke områder i hjernen, VTA og NAc.
\ Hvorfor brugte forskerne vacciner?
Ifølge studiets førsteforfatter Nitzan Lubianiker fra Tel Aviv Universitet er der er to grunde til, at forskerne har brugt vacciner til at teste sammenhængen mellem hjernetræning og immunrespons.
- Forskerne havde brug for at udfordre de raske forsøgspersoners immunsystem. Vacciner kan netop fremkalde en kontrolleret immunudfordring, der både har kendte effekter og en god sikkerhedsprofil, det vil sige med meget lav forekomst af milde bivirkninger.
- Vacciner er ikke lige effektive på alle mennesker, og derfor er vacciner netop et område, hvor der er plads til forbedring. Derfor er det interessant at vise, at der er en sammenhæng mellem hjernetræning og et styrket immunrespons, når det handler om vaccination.
VTA ligger dybt i hjernestammen og fungerer som en slags dopamin-generator. NAc er et modtageområde, som omsætter dopaminen til lyst, engagement og drivkraft.
Målet var at se, om målrettet aktivering af netop disse to områder kunne styrke immunresponsen.
Den anden gruppe gennemgik præcis samme neurofeedback-træning, men med fokus på andre områder i hjernen, der ikke er relateret til belønningssystemet.
Formålet med den anden gruppe var at udelukke, at eventuelle effekter skyldes selve det at udføre en hjerne-træningsopgave frem for aktivering af belønningssystemet specifikt.
Den tredje gruppe modtog ingen neurofeedback-træning, og her målte man blot den naturlige immunrespons på vaccinen uden nogen form for hjernetræning.
Deltagerne i alle tre grupper modtog vaccine mod hepatitis B.
Forskerne brugte herefter skanninger og blodprøver til at monitorere aktivitet i hjerne og immunsystem.
Afhænger af ’dygtighed’
Resultatet af målingerne er som sagt spændende, men må også for forskerne selv anses som skuffende, mener Robin Christensen.
Godt nok viser studiet, at de personer, der er bedst til at aktivere deres VTA-område, danner betydeligt flere antistoffer mod virus fra vaccinen.
Problemet er bare, at sammenhængen kun er tydelig på individplan.
Der er ingen statistisk signifikant forskel på det gennemsnitlige antal antistoffer mellem de tre grupper.
Forskerne erkender det selv og skriver i studiet, at det kan skyldes, at selve det at deltage i neurofeedback-træning er en form for belønningsbaseret indlæring. Også hos gruppen, der trænede helt andre områder i hjernen.
Det kan også skyldes, at evnen til at kontrollere belønningscentret i hjernen varierer meget fra person til person, og derfor er der både medfødt ’dygtige’ og ’mindre dygtige’ deltagere i alle tre grupper.
Af den grund kan studiet kun konstatere, at personer med højere aktivitet i hjernens belønningssystem (VTA) i forbindelse med hjernetræning også har en højere antistof-respons efter hepatitis B-vaccination.
»Den sammenhæng kan – på individniveau – pege på en biologisk kobling mellem hjerneaktivitet og immunrespons hos mennesker,« siger Robin Christensen.
Men man kan altså ikke udlede af studiet, at man kan intervenere eller manipulere – og dermed booste – menneskers immunforsvar med målrettet hjernetræning, sådan som man kender det fra andre terapeutiske behandlinger, og derigennem opnå bedre beskyttelse fra vacciner.
»Studiet identificerer en mulig hjerne-immun-akse, men demonstrerer ikke, at den kan manipuleres via forventninger, håb eller placebo,« siger Robin Christensen, der selv har forsket i placeboforhold, det, han i sin forskning kalder ’kontekstuelle effekter’.
Kan ikke erstatte læger
Forskerne bag studiet mener dog, at deres opdagelse åbner for en fremtid, hvor man kan bruge hjernetræning til at booste beskyttelseseffekten ved vacciner, men også potentielt behandlinger mod eksempelvis kronisk inflammation og kræft.
De skriver, at ved at kombinere medicin med bevidst brug af hjernens egne belønningsmekanismer håber de, at man bliver i stand til at hjælpe kroppen til at hele sig selv mere effektivt.
\ Forklarer studiet placeboeffekten?
Studiet undersøger ikke placeboeffekten som sådan, men forskerne bag studiet mener alligevel, at sammenhængen mellem hjerneaktivitet og immunrespons kan være med til at give en ny biologisk forklaring på placeboeffekten, hvor patienters forventning om bedring fører til fysiske fremskridt.
»Placeboeffekter er ofte drevet af positive forventninger. Vores forskning viser, hvordan forventninger fører til vedvarende VTA-aktivitet, som igen synes at styrke immunfunktionerne,« siger studiets førsteforfatter Nitzan Lubianiker i et skriftligt svar til Videnskab.dk.
Studiet fremhæver dermed, mener forskeren, den tydelige rolle for håb og forventning i aktiveringen af biologiske forsvarsmekanismer.
Men det betyder ikke, at positive forventninger og immunsystemet sammen kan hjælpe os i alle sammenhænge. Det er heller ikke alle placeboeffekter, der er relateret til immunsystemet. Et godt eksempel er, når virkningsløse kalkpiller har en placeboeffekt på smerter.
Nitzan Lubianiker mener dog, at studiets resultater afslører en potentiel mekanisme, der kan forklare forbindelser mellem sind og krop, svarende til dem, man kender fra placeboeffekten.
»Fremtidige undersøgelser bør undersøge omfanget af vores resultater og deres relevans for placeboresponser på tværs af forskellige terapeutiske sammenhænge,« siger den israelske forsker.
Forskerne slår dog også fast, at mental træning af belønningssystemet ikke kan erstatte medicinsk behandling.
»Uden hepatitis B-vaccinen ville deltagerne slet ikke have udviklet nogen antistoffer,« påpeger Nitzan Lubianiker over for Videnskab.dk.
Så træning af hjernens belønningscenter kan ikke stå alene og er udelukkende et potentielt supplerende værktøj til at forbedre immunresponset på vaccination.
Den israelske forsker understreger også, at studiet ikke vurderer effekten af selve vaccinerne, men blot den ’biologiske forløber’ for effekten.
Forskerne håber, at studiet fører til andre og større studier, der for eksempel undersøger, om en optimering af neurofeedback-træningen kan maksimere de immunforstærkende effekter.
