Test dig selv: Er du afhængig af din træning?

Fristende shopping, endeløst arbejde, underholdende computerspil, spiseorgier, daglig sex eller overdreven træning.

Kender du til at være afhængig af din egen adfærd? Forskning viser nemlig, at man kan blive så tilfredsstillet af sine foretrukne aktiviteter, at man ligefrem kan blive afhængig af dem. Det går under begrebet ’adfærdsafhængighed’ og dækker alle de former for menneskelig aktivitet, som man kan udvikle en sygelig afhængighed af.

Den mest kendte og diagnostisk anerkendte form for adfærdsafhængighed er ludomani – altså afhængighed af pengespil, der kan ende med at koste formuer, forliste ægteskaber og afskedigelse fra job.

Nye adfærdsafhængigheder popper op i takt med den udvikling, vores samfund gennemgår, og har man først udviklet én form for adfærdsafhængighed, er det sandsynligt, at man også udvikler andre adfærdsafhængigheder. Eksempelvis er der tilsyneladende en sammenhæng mellem overdreven træning og galopperende shopping.

Forskningen har flere gange pointeret, at unge mennesker har større risiko for at udvikle denne slags afhængigheder end folk, der qua deres alder og livserfaring lever et mere roligt og stabilt liv.

Vi kender endnu ikke helt konsekvenserne på lang sigt hos et ungt menneske, der begraver sig i computerspil eller flytter ind i fitnesscentret. Men det ser ud til, at adfærdsafhængige unge har en øget risiko for psykiske og sociale problemer senere i livet.

Hvordan finder vi de sårbare unge?

Derfor er det vigtigt, at vi er i stand til at identificere de unge, der er i farezonen. Engelsksprogede forskningsprojekter har udviklet og testet spørgeskemaer, der kan afsløre pengespil- og computer-afhængighed hos unge. Selvom træningsafhængighed har en tydelig alderskomponent (jo yngre, jo større risiko), findes der ingen instrumenter til at måle det hos unge.

Det mest anvendte spørgeskema til at måle træningsafhængighed hos voksne er Exercise Addiction Inventory (EAI). Det er oversat og anvendt i flere danske studier, som har undersøgt voksne idrætsfolks afhængighed af motion og sport. Skemaet bygger på seks generelle symptomer for adfærdsafhængighed og kan tilpasses den aktivitet, man gerne vil måle.

Blandt disse symptomer er tilvænning (du øger din aktivitet for at opleve et kick) og abstinenser (du bliver rastløs og urolig, hvis du ikke kan dyrke din aktivitet).

Et skema, der er målrettet børn og unge, har hidtil ikke eksisteret. Hverken på dansk eller noget andet sprog til trods for, at adfærdsafhængighederne ofte bryder ud i teenageårene.

Test din træningsafhængighed

På baggrund af EAI-voksenversionen, udviklede vi en dansk ungdomsversion (EAI-Y), som vi uddelte til 471 unge idrætsfolk i alderen 11-20 år. En af verdens førende forskere i adfærdsafhængighed er professor Mark Griffiths fra Nottingham Trent University.

Han er hovedmanden bag EAI og var medforfatter på det danske studie, som vi netop har fået udgivet i Journal of Behavioral Addictions. Du kan se og tage testen her. Bemærk at denne test netop er beregnet til børn og unge, men den har mange ligheder med voksenudgaven:

Når du tester dig selv, skal du lægge dine tal sammen til en samlet score. Hvis du får 24-30 point i testen, er der stor risiko for, at du har udviklet et usundt forhold til træning og motion. Typisk vil træningen i så fald styre dit liv og have stor indflydelse på dit selvværd og din identitet.

Testen er aktuelt vores eneste instrument til at få en indikation af et potentielt skadeligt træningsmønster, idet træningsafhængighed ikke eksisterer i diagnosemanualerne.

Hvor mange unge er i risiko for træningsafhængighed?

Det danske studie undersøgte, hvor mange unge, der var i risiko for træningsafhængighed (EAI-Y score 24-30) i tre ungdomsgrupper.

• Blandt unge på idrætsskoler/idrætsefterskoler var der 4 procent, der havde risiko for træningsafhængighed.
• Blandt unge i fitnesscentre var tallet 8,7 procent.
• Hos unge med spiseforstyrrelser var det 21 procent.

Et italiensk studie fra 2011 fandt, at 8,5 procent af en gruppe unge skoleelever og studerende i alderen 13-20 år var i risiko for træningsafhængighed, mens et russisk-spansk studie fandt henholdsvis 23 og 27 procent unge med risiko for træningsafhængighed.

Men problemet er endnu ikke undersøgt i andre ungdomsgrupper på tværs af kulturer og idrætsgrene. Det bliver med EAI-Y muligt at bruge samme instrument i fremtidige studier, så problemets omfang kan afdækkes og risikogrupper identificeres.

Negativ kropsopfattelse, skader og forstyrrede spisemønstre

Da forskningsfeltet er nyt, er det uvist, hvor meget skade en årelang afhængighed i teenageårene forvolder. Men der er observeret nogle bekymrende træk ved de træningsafhængige unge, som potentielt kan føre til overbelastning og spiseforstyrrelser.

Det danske studie nåede eksempelvis frem til, at 64 procent af de unge med træningsafhængighed trænede på trods af smerter og skader, og 97 procent havde skyldfølelse over ikke at træne nok – modsat henholdsvis 32 procent og 45 procent af de ikke-afhængige. Blandt 62 procent af de afhængige var der nedsat præstationsevne på grund af overtræning, mens dette kun var tilfældet hos 22 procent af de ikke-afhængige.

Endelig viste studiet, at 74 procent af de afhængige følte sig tykke, selvom andre vurderede dem som tynde, og 74 procent angav, at mad dominerede (altså styrede) deres liv. Hos de ikke-afhængige var der henholdsvis 40 procent og 27 procent, som rapporterede disse spiseforstyrrelsessymptomer.

Træningsafhængighed ser altså ud til at hænge sammen med fysiske skadevirkninger (skader, nedsat præstationsevne), tvangstræk (skyldfølelse over ikke at træne), en negativ kropsopfattelse og et uhensigtsmæssigt spisemønster.

Danske unge topper i at ’føle sig fede’

En rapport fra Verdenssundhedsorganisationen WHO viste, at unge danskere i alderen 11-15 år er mere optaget af vægttab end nogen af de andre 41 europæiske lande i rapporten. Selvom de danske unge er de slankeste blandt de 41 lande, scorer de højt på ’at føle sig for fed’.

Et negativt kropsbillede og usund vægttabsadfærd (for eksempel tvangsmotion og opkastninger) ser ud til at være et stigende problem i de vestlige samfund, som øger risikoen for, at flere udvikler spiseforstyrrelser.

Nye studier skal kortlægge de træningsafhængige unge

I en tid, hvor fysisk inaktivitet og overvægt udgør massive problemer for den danske folkesundhed, kan det fremstå mindre væsentligt at bruge ressourcer på den lille gruppe overaktive.

Når jeg har holdt foredrag, er jeg ofte blevet mødt af et argument om, at ’de dovne’ kan bruge risikoen for træningsafhængighed som et argument for at droppe den ugentlige træning? Det er ikke umuligt, at der er nogle, der gør det.

Men den bekymring, der ligger i den tankegang, svarer til, at vi bør undlade at oplyse om anoreksi af angst for, at overvægtige vil bruge risikoen for patologisk undervægt som et redeligt argument for fortsat at spise for meget.

Vi skal passe rigtig godt på vores unge mennesker, og en lille gruppe af dem udvikler en skadelig afhængighed af den aktivitet, som deres hjerne kvitterer med et ’kick’ for at dyrke.

I første omgang skal vi blive gode til at finde dem, som udviser de klassiske afhængighedssymptomer og dermed risikerer at lide overlast af deres afhængighed. Næste skridt er at tilbyde hjælp til dem, der er ramt, samt deres pårørende.

Der er en stor mangel på studier, der undersøger, hvorledes vi kan forebygge og behandle træningsafhængighed. Lad os bruge energien på at udfylde det hul, så vi kan tilbyde kvalificeret hjælp til de alt for træningsivrige unge frem for at diskutere, om italesættelse af problemet gør mennesker syge.

Træningsafhængighed opstår ikke ud af den blå luft. Det opstår, når unge mistrives og finder løsning og trøst i et træningsprogram, som giver tryghed og kontrol, men som på sigt ødelægger helbredet og livskvaliteten.

Unge, der oplever problemer med træning og spisning, kan søge råd og hjælp hos Mindhelper og Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade.